Talende sten

På hvilken måde kan retorik have relevans for en arkitekturanalyse? I artiklen her skal der argumenteres for, at den senantikke retorik kan forstås som en kunstteori og æstetik, der kan belyse betydninger inden for utallige kulturelle udtryk – ikke kun litteraturens, men, som i dette tilfælde, også den oldkristne arkitekturs. Den fornyelse i det arkitektoniske formsprog, som i det 4. århundrede sætter ind gennem en iøjnefaldende anvendelse af genbrugsmateriale, er ikke (blot) en praktisk-økonomisk nødløsning afstedkommet af det senromerske riges krise og opløsning. Der er tale om et nyt, intenderet formsprog, som kun kan forstås i et større, idé- eller mentalitetshistorisk perspektiv