Boligmarkedet mellem tal og tale

Med stasislæren er det muligt at foretage en retorisk kritik af argumentation, der både analyserer, fortolker og vurderer argumenternes betydning for meningsdannelsesprocesser. Denne anvendelse af stasislæren kræver dog en genfortolkning af den klassiske teori, så det bliver tydeligt, at svaret på spørgsmålet om, hvilke staser der skal bruges hvordan, ligger hos retor som en del af hans eller hendes arsenal af argumentative muligheder snarere end at være en situationsbetinget nødvendighed. I denne artikel vil vi diskutere stasislærens teoretiske grundlag, og vi vil vise det kritiske potentiale via en skitse til en retorisk kritik af den offentlige meningsdannelse om det danske boligmarked Läs mer…

Indirekte kommunikativ konstituering

EU er en retorisk proces, hvilket vil sige at den generelle forståelse af, hvad EU er og bør være, fremkommer via diskussioner af konkrete problemstillinger i specifikke kontekster. Denne artikel påpeger, at selvom samfundsvidenskabelige teorier om den Europæiske Union i stigende grad er opmærksomme på, at unionen er en kommunikativ størrelse, så har teorierne endnu ikke taget højde for den kommunikative konstituerings retoriske og dermed indirekte natur. Artiklens hovedargument er, at de samfundsvidenskabelige teoriers forklaringspotentiale øges, når den retoriske dimension inddrages. Endvidere argumenterer artiklen for, at retorikken bliver i stand til at bidrage til forklaringen af samfundsdannelse som sådan, hvis en samfundsvidenskabelig forståelse af sammenhængen mellem legitimitet, identitet og offentlig meningsdannelse inddrages i den retoriske teoridannelse Läs mer…

Sagt i situationen

Hvordan kan det samfundsvidenskabelige offentlighedsbegreb inddrages i retorisk kritik af konkrete ytringer, og hvilket forklaringspotentiale har en sådan inddragelse? Disse spørgsmål søges besvaret gennem en opstilling af en tredelt situationel analyse. Eksisterende begrebsdannelser om den ­retoriske og den hermeneutiske situation suppleres med begrebet ’en sociologisk situation’ der opstilles på baggrund af en sammenlignende læsning af Jürgen Habermas’ og Zygmunt Baumans offentlighedsteorier, og der gives et eksempel på den tredelte analysemodels anvendelighed Läs mer…