Den Europeiska berättelsen
Hur gör man Europeiska Unionen populär och vidkommande för medborgarna? Med en berättelse! Men det reser såklart frågor om vem som berättar för vem – och om vems berättelse det egentligen är Läs mer…
sedan 1997
Hur gör man Europeiska Unionen populär och vidkommande för medborgarna? Med en berättelse! Men det reser såklart frågor om vem som berättar för vem – och om vems berättelse det egentligen är Läs mer…
Danmarks indtræden i EF var Jens Otto Krags personlige triumf og en sejrsbevidst afslutning på karrieren som statsminister. Intet skulle få lov at slå skår i hans politiske eftermæle. I sin sidste folketingstale stemte Krag derfor i med frodige floskler til ære for det europæiske demokrati – og snerrende advarsler til de asociale EF-modstandere Läs mer…
At det europæiske identitetsfællesskab ikke er stærk-ere efter alle disse år i unionen, skyldes måske at vores fælles historie forhindrer politikerne i at tage alle redskaber i brug for at skabe den. I USA har jeg oplevet hvor effektivt ens T-shirts, håndtegn og overfladiske samlingspunkter virker på fællesskabsfølelsen. Men den slags giver europæere dårlig smag i munden. Läs mer…
Mens nationalistiske og EU-kritiske bevægelser vinder frem over det europæiske kontinent, er det svært at finde frem til budskaber der kan give vind i sejlene for unionens tilhængere. Det forsøger EU nu selv at råde bod på med projektet “A New Narrative for Europe”. Det er desværre endnu uklart, hvem fortællingen egentlig henvender sig til. Läs mer…
Hvordan taler man med 500 millioner mennesker i 28 forskellige lande på 24 forskellige officielle sprog, så alle føler sig inkluderet og hørt? Hvis du har svaret, vil vi opfordre dig til at ringe til Europa-Kommissionen. De vil nok være interesserede. Läs mer…
Fornuft frem for følelser, neutrale udsagn og ingen store fortællinger. De danske politikere begår en række retoriske synder når de diskuterer EU i de danske medier. Dermed har politikerne selv et ansvar for den mangelfulde EU-debat som de ofte klandrer medierne for Läs mer…
Begge metaforer har været flittigt brugt til at frame den offentlige debat om EU – og framingbegrebet kan være nøglen til at forstå vores ambivalente holdninger til det europæiske projekt Läs mer…
Europa-Parlamentet er fyldt med danske parlamentarikere som de færreste kan sætte ansigt på. Morten Messerschmidt er træt af politikere der minder om lemminger som ikke tør skille sig ud fra flokken. Han savner karakter, kant og mod. Läs mer…
Intro i RetorikMagasinet 92 (2014). EU-valg Läs mer…
Hvis du vil have flere til at sætte deres kryds på valgdagen, må du vælge dit publikum, sikre dig et minimum af troværdighed hos dem og bygge bro til deres verden. Som opvarmning til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj får du tre gode råd om retorik der skaber stemmer. Läs mer…
EU er en retorisk proces, hvilket vil sige at den generelle forståelse af, hvad EU er og bør være, fremkommer via diskussioner af konkrete problemstillinger i specifikke kontekster. Denne artikel påpeger, at selvom samfundsvidenskabelige teorier om den Europæiske Union i stigende grad er opmærksomme på, at unionen er en kommunikativ størrelse, så har teorierne endnu ikke taget højde for den kommunikative konstituerings retoriske og dermed indirekte natur. Artiklens hovedargument er, at de samfundsvidenskabelige teoriers forklaringspotentiale øges, når den retoriske dimension inddrages. Endvidere argumenterer artiklen for, at retorikken bliver i stand til at bidrage til forklaringen af samfundsdannelse som sådan, hvis en samfundsvidenskabelig forståelse af sammenhængen mellem legitimitet, identitet og offentlig meningsdannelse inddrages i den retoriske teoridannelse
Ledare RetorikMagasinet 21: Retorisk turism Läs mer…