Krags europæiske triumf

Danmarks indtræden i EF var Jens Otto Krags personlige triumf og en sejrsbevidst afslutning på karrieren som statsminister. Intet skulle få lov at slå skår i hans politiske eftermæle. I sin sidste folketingstale stemte Krag derfor i med frodige floskler til ære for det europæiske demokrati – og snerrende advarsler til de asociale EF-modstandere Läs mer…

Nazismens spøgelse begrænser EU’s retorik

At det europæiske identitetsfællesskab ikke er stærk-ere efter alle disse år i unionen, skyldes måske at vores fælles historie forhindrer politikerne i at tage alle redskaber i brug for at skabe den. I USA har jeg oplevet hvor effektivt ens T-shirts, håndtegn og overfladiske samlingspunkter virker på fællesskabsfølelsen. Men den slags giver europæere dårlig smag i munden. Läs mer…

Den europæiske fortælling glemmer folket

Mens nationalistiske og EU-kritiske bevægelser vinder frem over det europæiske kontinent, er det svært at finde frem til budskaber der kan give vind i sejlene for unionens tilhængere. Det forsøger EU nu selv at råde bod på med projektet “A New Narrative for Europe”. Det er desværre endnu uklart, hvem fortællingen egentlig henvender sig til. Läs mer…

Sådan trækker du trafik til stemmeboksen

Hvis du vil have flere til at sætte deres kryds på valgdagen, må du vælge dit publikum, sikre dig et minimum af troværdighed hos dem og bygge bro til deres verden. Som opvarmning til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj får du tre gode råd om retorik der skaber stemmer. Läs mer…

Indirekte kommunikativ konstituering

EU er en retorisk proces, hvilket vil sige at den generelle forståelse af, hvad EU er og bør være, fremkommer via diskussioner af konkrete problemstillinger i specifikke kontekster. Denne artikel påpeger, at selvom samfundsvidenskabelige teorier om den Europæiske Union i stigende grad er opmærksomme på, at unionen er en kommunikativ størrelse, så har teorierne endnu ikke taget højde for den kommunikative konstituerings retoriske og dermed indirekte natur. Artiklens hovedargument er, at de samfundsvidenskabelige teoriers forklaringspotentiale øges, når den retoriske dimension inddrages. Endvidere argumenterer artiklen for, at retorikken bliver i stand til at bidrage til forklaringen af samfundsdannelse som sådan, hvis en samfundsvidenskabelig forståelse af sammenhængen mellem legitimitet, identitet og offentlig meningsdannelse inddrages i den retoriske teoridannelse

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…