Nazismens spøgelse begrænser EU’s retorik

At det europæiske identitetsfællesskab ikke er stærk-ere efter alle disse år i unionen, skyldes måske at vores fælles historie forhindrer politikerne i at tage alle redskaber i brug for at skabe den. I USA har jeg oplevet hvor effektivt ens T-shirts, håndtegn og overfladiske samlingspunkter virker på fællesskabsfølelsen. Men den slags giver europæere dårlig smag i munden. Läs mer…

Den europæiske fortælling glemmer folket

Mens nationalistiske og EU-kritiske bevægelser vinder frem over det europæiske kontinent, er det svært at finde frem til budskaber der kan give vind i sejlene for unionens tilhængere. Det forsøger EU nu selv at råde bod på med projektet “A New Narrative for Europe”. Det er desværre endnu uklart, hvem fortællingen egentlig henvender sig til. Läs mer…

Hellere få tæsk end kede sig

Europa-Parlamentet er fyldt med danske parlamentarikere som de færreste kan sætte ansigt på. Morten Messerschmidt er træt af politikere der minder om lemminger som ikke tør skille sig ud fra flokken. Han savner karakter, kant og mod. Läs mer…

Sådan trækker du trafik til stemmeboksen

Hvis du vil have flere til at sætte deres kryds på valgdagen, må du vælge dit publikum, sikre dig et minimum af troværdighed hos dem og bygge bro til deres verden. Som opvarmning til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj får du tre gode råd om retorik der skaber stemmer. Läs mer…

Indirekte kommunikativ konstituering

EU er en retorisk proces, hvilket vil sige at den generelle forståelse af, hvad EU er og bør være, fremkommer via diskussioner af konkrete problemstillinger i specifikke kontekster. Denne artikel påpeger, at selvom samfundsvidenskabelige teorier om den Europæiske Union i stigende grad er opmærksomme på, at unionen er en kommunikativ størrelse, så har teorierne endnu ikke taget højde for den kommunikative konstituerings retoriske og dermed indirekte natur. Artiklens hovedargument er, at de samfundsvidenskabelige teoriers forklaringspotentiale øges, når den retoriske dimension inddrages. Endvidere argumenterer artiklen for, at retorikken bliver i stand til at bidrage til forklaringen af samfundsdannelse som sådan, hvis en samfundsvidenskabelig forståelse af sammenhængen mellem legitimitet, identitet og offentlig meningsdannelse inddrages i den retoriske teoridannelse

Läs mer…

Ändstation Bryssel

De retoriska troperna är ett kraftfullt och färgstarkt inslag i det politiska språket. I en allt hårdare kamp om uppmärksamhet och utrymme på den massmediala scenen utgör de ett effektivt verktyg för politiker och journalister som vill fånga väljarnas och mediepublikens intresse. Slående formuleringar fastnar i minnet – och hittar oftast vägen till tidningsrubrikerna.
I artikeln intresserar sig Nina Dahlbäck för användningen av metaforer i det ­politiska språket i en tid av ökande medialisering. I fokus står bildspråket i den ­finländska EU–debatten.

Läs mer…