Forførelsens retorik

Erotisk persuasio. Retorik kan som bekendt være ganske forførende, og forførelse er i bund og grund en retorisk disciplin.

Forførelsens retorik

af Lisa Storm Villadsen

Tanken om den perfekte score-replik – den bemærkning der på en gang gør et andet menneske interesseret i at have kontakt med en uden at man selv fremstår som klodset, naiv eller ynkeligt kontakthungrende – er forjættende, men vist sjældent realiseret. Uanset om man bruger de gamle forsig-tige kendinge ”Kommer du her tit?” eller ”Kender vi ikke hinanden?” eller de mere ’kreative’ ”Lad os gå ind i mørkerummet og se hvad det fremkalder” eller ”Jeg ville gerne være et stykke sæbe i dit brusebad” ( de sidste eksempler er fra bogen 1001 Great Pick-up Lines), er de for forslidte eller for gennemskuelige. Derfor kan score-replikker sjældent tjene deres formål, nemlig at undersøge muligheden for at få nærmere kontakt med den anden person uden at blotte ens egne følelser og derved risikere at blive afvist. Det hjælper heller ikke at de fysiske omgivelser ofte kan være med at til undergrave score-replikkens virkning. For når den siges på en café, ved en bar, på et dansegulv, taler mange ting for at den ikke er et spontant spørgsmål, men netop en standard-frase der kan bruges af hvem som helst til hvem som helst. Intet er mere ødelæggende for forførelsens retorik end at virke generel. Forførelsens retorik skal være figursyet, one-size-fits-all duer ikke.

Forførelse er mere end smarte score-replikker

Forførelsens retorik går ud på at få en erotisk interesse til at fremstå som noget ganske enestående, et følelsesmæssige fænomen opstået i et sjældent møde mellem ganske særlige individer der på en eller anden måde er skabt for hinanden. Forførelsens retorik bekræfter begge parter i at de er noget særligt, og at deres forhold er anderledes end andre folks tilfældige og dagligdags småforelskelser. Forførelsens reto-rik f’ar den banale kontaktskaben til at blive til en intellektuel og emotionel oplevelse der rykker alt andet i baggrun-den og skaber en sanselig zone uden for konventionel tid og sted.

Forførelsens retorik er altså ikke et spørgsmål om smarte score-replikker. Den er et sindrigt forløb af symbolske hand-linger der som regel i første omgang omfatter øjenkontakt og gestus, senere danner grundlag for samtale, evt. overfladisk berøring for til sidst at være mere direkte opfordringer til intimitet. Forførelsens retorik er en proces, ikke en enkeltstående (tale)handling.

Annons

Ad Herennium

De ratione dicendi ad C. Herennium.
En av de viktigaste läroböckerna i Västerlandets historia” (Kurt Johannesson). Läs mer...

Definerer vi forførelsens retorik som de symbolske handlinger en person med henblik på intim kontakt med en anden person kan foretage for at ændre dennes indstilling fra modvilje til interesse, træder det persuasive element i for-førelse tydeligt frem. Og her kan score-replikken faktisk ses som et forførelsesforløb i miniformat og derfor være et godt udgangspunkt for en analyse af den retoriske udfordring i forførelse. Replikken skal jo tjene en række formål; for det første skal den gøre en anden person opmærksom på den talende. For det andet skal den lægge op til mere kontakt, fx i form af samtale. Men vigtigst af alt skal den fremme det egentlige mål med henvendelsen, nemlig at skabe en velvillig interesse. Der er med andre ord tale om en meget kom-primeret retorisk opgave der kalder på en behændig overvindelse af modtagerens modstand i kombination med en umærkelig ’bevisførelse’ for forførerens egen attråværdighed.

Den erotiske persuasio

For at det skal give mening at tale om forførelsens retorik, må vi udelukke visse typer kontakt mellem potentielle (og faktiske) erotiske partnere, for forførelse kræver et element af modstand. Denne modstand kan spænde fra ligegyldighed til decideret afsky. Hvis vi beskriver de følelser to men-nesker kan have for hinanden, som et spektrum der strækker sig fra gensidig tiltrækning (forelskelse) til gensidig fra-stødning (modvilje) og med gensidig neutralitet (ligegyldighed) i midten, ligger mulighederne for forførelse i feltet mel-lem yderpunkterne. For hvor der er tale om fuldstændig gensidig tiltrækning, er der ikke brug for forførelse; parterne kan alligevel sikkert ikke holde sig fra hinanden, og hvor der er tale om fuldstændig frastødning, er der næppe nogen anledning til forførelse. Forførelsens retorik, den erotiske persuasio, befinder sig i det felt hvor følelserne er mere landede, og hvor der er mulighed for at påvirke dem i den ønskede retning, mod øget interesse og vilje til handling.

Her har jeg talt om gensidige følelser, men som udgangspunkt er der jo sjældent symmetri mellem to menneskers følelser. Den ene er som oftest mere optændt end den anden. Forførelsens retorik er aktuel i det felt hvor der er ubalance i følelsernes intensitet parterne imellem. Kernesituationen er den hvor den ene part er meget interesseret og den anden langt mindre. Formålet med forførelsen er at overvinde den modstand der ligger i denne forskel. Heri ligger dens primære retoriske udfordring.

Forførelsesstrategier

Overordnet kan man tale om to typer strategier i forførelsesprocessen: aktivitet og (tilsyneladende) passivitet. I bestræbelserne på at få tættere kontakt med den eftertragtede person kan forføreren være opsøgende, eller han kan være dragende. De mest drevne forførere er begge dele på forskel-lige tidspunkter.

Den opsøgende aktivitet starter ofte på et beskedent niveau. Forføreren må erkende at det første skridt er at synliggøre sig for den anden. Forføreren sørger derfor for at møde sit fremtidige offer på gaden, i opgangen hos hendes bekendte, i større forsamlinger. Han taler ikke til hende i disse situationer; han sørger bare for at hun ser ham. Han arbejder sig ind i hendes opmæcksomhedsfelt og bliver en del af hendes verden så hun undrer sig når hun en dag ikke ser ham.

Øjenkontakt er den mest effektive måde at skabe opmærksomhed på sig selv – i bussen, under en koncert eller hos fælles venner. En behændig visuel legen tagfat hvor man ser, ser væk når man bliver opdaget, og ser igen når den anden atter ser væk, er en mulighed der både er ret direkte og alligevel tilpas tvetydig til at man ikke risikerer en for stor blottelse af sig selv; det hele kunne jo være rent tilfældigt. Det persuasive element er knap tilstede på dette tidlige tidspunkt; men hvis øjenkontakten skaber undren, derefter nysgerrighed og interesse, er der tydeligvis skabt et godt grund-lag for de følgende tilnærmelser.

Når de første barrierer såsom afstand, ukendskab eller ligegyldighed over for forføreren er overvundet, og det er lykkedes ham at trænge ind i kvindens bevidsthed og måske endda at vække nysgerrighed om hvem han er, og hvad han er ude på, opstår behovet for mere konkret, verbal kontakt. Og det rejser naturligvis kernespørgsmålet i forførelsens retorik: Hvad siger man?

Jeg vil nævne tre eksempler der illustrerer forskellige for-førertypers verbale strategier. Don Juan-figuren hedder i Mozarts version Don Giovanni. Som den musikalske, gen-nem-sensuelle person han er, har han ikke tanke for om-svøb, men leder efter den vej der mest direkte vil føre ham til kvindens intimsfære. Uden at blinke siger Don Giovanni det han tror kvinderne helst vil høre: Han taler om deres skøn-hed og sin lidenskab for dem, og han mere end antyder at han ønsker at legalisere forholdet med ægteskab (underforstået: efter dets fuldbyrdelse). I det omfang Don Giovanni kan rive kvinden med sig i skildringen af sin egen henrevet-hed og hendes uimodståelighed, fungerer denne fremgangsmåde glimrende. Forførelsen lykkes i kraft af den fælles san-selige henførthed personerne oplever.

Valmont, den mandlige forfører i Laclos’ roman Farlige Forbindelser, er også meget sensuel, men hans forførelse er mere gennemtænkt end Don Giovannis. Eftersom Valmont udsøger sig et offer som han mener vil yde ham ekstra stor modstand, er han bl.a. optaget af at bearbejde hendes opfattelse af ham selv. Ligesom Don Giovanni besynger han hendes skønhed og kredser om sine egne stærke følelser for hen-de, men hans betoning er anderledes. Han ved at Tourvel vil have lettere ved at afvise ham hvis han lever op til hendes billede af ham som en ryggesløs forfører. Derfor må han fare med lempe og omtaler sine følelser for hende – ikke som fortryllelse, kærlighed eller begær – men som ’beundring, ven-skab og respekt. I modsætning til Don Giovanni gør Valmont også en del ud af at bedyre fælles interesser med Tour-vel, således at de har et påskud for at tale sammen. Forførelsen lykkes i kraft af en kombination af følelsesmæssig inten-sitet og intellektuel identifikation.

Endelig kan vi kaste et kort blik på Johannes Forføreren, hovedpersonen i Kierkegaards Forførerens Dagbog. Johannes er mindst lige så interesseret i selve forførelsesprocessen som i pigen Cordelia, og han tilhører derfor den forførertype der ikke blot byder modstand velkommen som en prøve på sin egen formåen, men ligefrem skaber yderligere afstand mellem sig selv og sit offer. Johannes’ metode er i stor grad præget af indirekte strategier. Han gør sig således umage for ikke at virke interesseret i Cordelia, for ikke at se pæn ud og for ikke at virke charmerende på hende. Men han er samtidig ihærdig i opbyggelsen af fælles referencer af bekendtskaber, situationer, ideer og stemninger der i sidste ende fungerer som bindeleddet mellem sig selv og Cordelia, og som virker så meget desto mere tvingende på hende fordi hun ikke spo-rer den til hans indsats. Når Johannes taler til Cordelia, er det i første omgang om ganske uinteressante ting, men senere udnytter han sin psykologiske bearbejdning af hende i indforståetheder og ironiske bemærkninger som kun hun forstår, og som derfor får hende til at føle sig knyttet til ham på en ganske særlig måde. Forførelsen lykkes primært i kraft af denne intellektuelle identifikation samt en fortættet emo-tionel atmosfære.

Den anden strategi, den passive, dragende, er lige så reto-risk interessant som den opsøgende. Her gælder det om at være tilbageholdende for derved at anspore den eftertragtede person til handling. Vi har allerede set eksempel på denne strategi i omtalen af den visuelle tagfat. Det virkeligt besnærende ved denne leg er jo at den anden person tager sig selv i at gå ind på legen og derfor får anledning til at overveje sine grunde herfor – ”Hvis jeg synes han er så uinteressant, hvorfor kommer jeg så hele tiden til at kigge derhen?”

Når forføreren formår at provokere den anden til hand-ling, er det ikke et problem at denne handling efter offerets egen opfattelse er motiveret af undren, irritation eller vrede. Hovedsagen er at initiativet er flyttet, således at forføreren har mulighed for at reagere, det være sig med fingeret ligegyldighed, påtaget harme eller ligefrem glæde. Derved ser det potentielle forførelsesoffer pludselig sig selv i aktiv inter-aktion med forføreren og må derfor også (implicit) erkende

at de har et mellemværende. Dette er grundlaget for at det skal lykkes forføreren at møde den største udfordring i for-førelsesprocessen; at overbevise den anden person om at hun inderst inde nærer interesse i at opnå intim kontakt med forføreren til trods for sin egen umiddelbare negative indstilling. For nogle forførere kan direkte patroniserende bemærkninger a la ”din mund siger nej, nej, men dine øjne siger ja” være nok til at få offeret til at vedgå sin skjulte interesse og derefter føje forføreren. Men forføreren risikerer senere at blive beskyldt for at have overtalt hende mod hendes vilje. Den indirekte, lokkende strategi kommer til sin ret i tilfælde hvor det lykkes forføreren at få sit offers interesse til at vokse til begær, så hun til sidst tilbyder sig, sådan som Kierkegaards Cordelia gør det og derved fortaber sin mulig-hed for senere at kaste skylden på Johannes.

Den ægte forførelse er truet

Her har vi set på forførelsen i dens ’rene’ (måske rent teore-tiske) form; en persuasiv strategi med henblik på intim kon-takt med en anden, men modstræbende, person. Men ordet for-førelse bruges i mange andre sammenhænge. Og tilsynela-dende i stigende omfang. Fra mit forskningsmæssige stand-punkt vil jeg hævde at forførelsesbegrebet i takt med sin udbredelse over alt fra reklame via politisk agitation til underholdningsbranchen mister sit indhold. Hvis vi ser bort fra visse kriminaliserede adfærdsmønstre, er den ægte for-førelse udslettelsestruet som følge af sekulariseringen, den seksuelle revolution og det moderne samfunds sociale fri-gørelse generelt, fordi den erotiske kontakt mellem voksne kun sjældent er præget af ulige magtfordeling og risiko grundlaget for den modstand der er en nødvendig betingel-se for forførelsen.

Læs mere:

1001 Great Pick-up Lines. Compiled from the Tanqueray Sterling Vodka Annual Survey. Kommenteret og redigeret af Berverly Berwald. A Signet Book. New York: Penguin, 1993.

Bibliografisk

Af Lisa Storm Villadsen, lektor i retorik ved Københavns Universitet.

RetorikMagasinet 100 (2016), s 16-18. samt RetorikMagasinet 42 (2001)