I denne artikel lader forfatterne sig inspirere af den fortolkende, begrebsmæssige tilgang i deres analyse af Åsne Seierstads selvfremstilling i bogen Hundre og én dag – En reportasjereise. De peger på en konflikt i Seierstads selvfremstilling som krigsreporter – en konflikt som opstår mellem de nye feminiserede genrekrav og de traditionelle maskuliniserede arbejdsvilkår. Seierstads bog illustrerer konflikten, idet den indeholder både krigsreportager og en selvbiografisk rammefortælling om livet som krigsreporter. Med ’enactment’ (realisering) som vurderingsparameter peger forfatterne på en problematisk dissonans mellem Seierstads to personakonstruktioner i henholdsvis krigsreportager og rammefortælling