I Marquis de Sades Den nye Justine står et sted: ”Lige så snart vi begik en ugerning, begyndte vi at legitimere den.” Dette er en anvisning i at retfærdiggøre politisk vold.
Manual i voldslegitimering
Mikkel Thorup.
Langt det meste politisk voldslegitimering benytter sig af endeløse variationer over de samme få grundfigurer. Hvis man derfor står i behov for at legitimere sin vold offentligt, da er de følgende punkter gode at benytte sig af.
Din vold skal føre til mindre vold Enhver voldslegitimering må indeholde løftet om en uddrivelse af vold. Vold for ikke-voldens skyld. Det er nødvendigt at huske for enhver voldsudøver der ikke bare ønsker at skade og skræmme andre, men som har politiske formål med sin vold, og som derfor ikke kun kan lade volden tale men også må supplere den med sin egen stemme. Så forklar hvorledes ikke-handling vil føre til voldens fortsættelse eller eskalering, og hvorledes din handling vil føre til mindre vold i verden.
Fremhæv forskellen mellem dig og din modstander
Pas på med at blive associeret med din vold. Du skal fremstille dig selv som uden væsensrelation til den vold du nødtvungent udøver, hvorimod din modstanders relation til vold er intim og væsensdefinerende. Din relation til vold skal gøres tilfældig og påtvunget og uden betydning for din selvbestemmelse.
Du er ikke din vold. Din modstander derimod er ren vold.
Deres barbari er dit handlingsmandat
Der skal allerede være de andres vold før din kan begynde og begrundes. Der skal allerede herske en tilstand af vold, krig eller konflikt startet af den anden.
George W. Bush og Osama bin Laden var kun enige om to ting: Det var de andre der startede, og vi forsvarer os kun. Det er den andens voldelighed der kræver dit voldelige svar. Som RAF-terroristen Gudrun Ensslin sagde: ”Denne fascistiske stat vil dræbe os alle.
Vi må organisere modstand. Vold er det eneste middel imod vold. Dette er Auschwitz-generationen, og man kan ikke samtale med dem.” Jo ondere og mere barbarisk du kan fremstille din modstander, desto større frihedsgrad har du til at handle voldeligt imod dem.
Din vold er rent forsvar
Et stærkt voldsargument er selvforsvaret da det er universelt accepteret at man må forsvare sig selv. Som en jødisk rabbiner sagde for at forklare mordet på premierminister Rabin: ”Hvis du er sikker på at et nyt holocaust er på vej, da kan du komme til den konklusion at mord er nødvendigt for at stoppe det.”
Husk: Hvis man er under angreb, kan vold være ikke bare nødvendigt men det eneste moralsk rigtige. Fremhæv derfor hvordan de andre startede konflikten, brug tid på at dokumentere og informere om de andres overgreb, forklar hvorledes du er blevet bragt i en situation du ikke har valgt, men som du må forsvare dig imod.
Sidste udvej
Vold må aldrig være din første løsning.
Det er absolut vigtigt at du demonstrerer hvorledes du har forsøgt andre muligheder, kun gør dette nødtvungent og uden lyst, men at situationens eskalering, modstanderens brutalitet, Sikkerhedsrådets blokering, FN’s træghed eller andet nødvendiggør handling nu.
Brug forskellige varianter af ”Vold er det eneste sprog de forstår”, ”De lytter kun til magt”, ”Vi har prøvet alt andet”, ”Vold er vores sidste chance”. Beklag nødvendigheden.
Ingen personlig gevinst
Politisk vold må i dag kun tjene universelle og ikke partikulære formål. Du må gerne fremhæve dit selvforsvar, beskyttelse af egen befolkning osv., men det er vigtigt at sige, som de vestlige ledere gjorde under Kosovo-konflikten: ”Dette er ikke en krig for territorium men en kamp for værdier.” Fremhæv hvorledes din vold tjener verdenssamfundets interesse, beskytter de uskyldige i andre lande, gør verden til et bedre sted. Afvis alle antydninger af at det først og fremmest tjener dine økonomiske og politiske interesser. Sig ’værdier’, ’menneskehed’, ’verdenssamfund’, ’fred’, ’beskytte civile’ hver gang du får muligheden.
Volden skal udøves på det universelles vegne: nationen, friheden, civilisationen, troen, racen, kloden, verdensfreden osv. Den handling der ellers kunne beskrives som vold, mord, overfald, terrorisme eller plyndring, kan nu refereres over til en højere loyalitet og genbeskrives som dydighed.
Ingen overskudsvold
Da din vold skal mindske volden i verden, bliver al ’overskudsvold’ problematisk.
Det er derfor vigtigt at fremhæve alle forsøgene på at mindske civile tab, (over-)overholdelse af alle krigens love og internationale konventioner. Du kan også bruge denne skelnen mellem nødvendig og unødvendig vold til at angribe din modstander ved at bearbejde skellet mellem krig/krigsforbrydelser, befrielseskamp/terrorisme, selvforsvar/selvtægt.
Udnyt historiske paralleller
Historien er fortid og klager derfor ikke over misbrug. Brug historiske paralleller til at knytte din vold til glorværdige fortidige konflikter og din modstander til grusomme massakrer. Historiske paralleller har også den fordel at vi jo kender hændelsernes gang. George W. Bush henviste fx til Pearl Harbour efter 11. september-angrebet hvilket gav mulighed for både at fremstille angrebet som uprovokeret og at sandsynliggøre at USA ville vinde efter en global krig.
Særligt anden verdenskrig er god: Du kan der være frihedens forsvarer imod den nye totalitarisme, den nye Hitler.
Ingen glæde
Husk at mistet kontrol er et individs dårlige undskyldning, ikke et kollektivs eller en nations forklaring. Fremhæv den rolige og grundige overvejelse bag beslutningen om at bruge vold og afvis had- eller hævnmotiv da det individualiserer og giver følelser til din begrundelse.
Brug i stedet ord som ’moden overvejelse’, ’beregning’ og lignende.
Vold skal forklares som andet end bare vold
Det er afgørende at du forklarer og beskriver din vold som andet end ondskab eller ren vold. Benyt dig af nødvendighed, forsvar, næstekærlighed, uheld eller andet. Husk: ’Vold’ er et begreb for hvad de andre gør, og hvad du reagerer imod.
Sig som Nelson Mandela gjorde under sin retssag i 1964: ”Jeg benægter ikke at jeg planlagde sabotage. Jeg planlagde det ikke i en tilstand af letsindighed eller fordi jeg elsker vold. Jeg planlagde det som resultat af en rolig og sober vurdering af den politiske situation der var opstået efter mange års tyranni, udbytning og undertrykkelse af mit folk fra de hvide.” R
Bibliografisk
Af Mikkel Thorup. Lektor ved Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet.
RetorikMagasinet 81 (2011), s 18-19
