Dyrene må aldrig bedømmes efter menneskelige normer

På toppen af Valby Bakke holder busserne tæt parkeret langs fortovet. Det vrimler med pensionistforeninger, børnehaver og småbørnsfamilier. Solen skinner, stemningen er let af begejstring, og ligesom resten af menneskemylderet er RetorikMagasinet på vej i Zoologisk Have i København denne tirsdag eftermiddag i maj. Vi har en aftale med Zoos videnskabelige direktør, Bengt Holst. Manden som i 2014 pludselig havnede i både danske og udenlandske mediers søgelys efter at giraffen Marius blev aflivet, offentligt obduceret og brugt som løvefoder. Vi håber at han på en gåtur mellem elefanter, ulve og næsehorn vil give os et indblik i dét som både er stedets største styrke og største udfordring: formidlingen af naturen gennem dyrene.  Läs mer…