Har det retoriske ethosbegreb noget nyt at tilføje til teorier om virksomheders og organisationers kommunikative strategier og bestræbelser på at skabe legitimitet i lokale og globale offentligheder? I denne artikel forsøges dette spørgsmål besvaret ved dels at undersøge teorier om effektiv ‘branding’ af organisationer, og dels ved at kigge nærmere på det klassiske ethosbegreb hos Aristoteles og Quintilian. Svaret er ikke entydigt, men peger på tankevækkende diskussioner dels om etikbegrebet i moderne organisationskommunikation og dels om de videnskabsteoretiske implikationer af at reintroducere et klassisk ethosbegreb.