Rhetorica Scandinavica #33 (2005)

Beskrivning

Innehåll i detta nummer:

Mindeord: Jørgen Fafner

af Charlotte Jørgensen.
s. 4-5

Klassiker: Hermogenes: “Om argumenter”

Introduceret & oversat af Christian Kock.
s. 6-16

Sverre Blandhol: “Den nordiske retsvitenskapens retoriske grunnlag“

Retorikken øvet innflytelse også etter at den mistet sin dominerende stilling innen skolen på slutten av 1700-tallet. Retorikken fortsatte et skjult liv blant annet i jussen. Retorikken i jussen gjelder ikke bare den muntlige talekunst, men ligger nedfelt som mønstre i selve den juridiske tenkning og praksis. Rettsvitenskapens retoriske grunnlag er særlig tydelig i nordisk tradisjon, der Anders Sandøe Ørsted og Anton Martin Schweigaard tidlig på 1800-tallet brøt med kantianismen og sluttet seg til en retorisk preget tenkning med utgangspunkt i blant annet Christian Garves Cicero-kommentar. Ørsted og Schweigaard står i spissen for en tradisjon jeg har kalt nordisk rettspragmatisme, som kan sees som en forløper for den senere amerikanske filosofiske og juridiske pragmatisme. Den nordiske rettspragmatismen har forbindelser tilbake til antikkens retoriske tenkning, og denne forbindelsen er en av grunnene til at nordisk rettstenkning skiller seg fra annen europeisk rettstenkning, særlig den tyske.
Artikel s 17-32

Janne Lindqvist: “Vad gäller saken?“

Statusläran som verktyg för retorisk argumentationsanalys. Den klassiska statusläran erbjuder ett förbisett redskap för retorisk argumentationsanalys – ett redskap som kan användas för att beskriva och analysera offentlig oenighet av många olika slag. Inte minst kan den användas för att analysera kampen om vem som ska få tillskrivas värdeladdade begrepp som ”manlighet”, ”frihet” och ”demokrati”, men i förlängningen också kampen om hur dessa begrepp ska definieras. Artikeln syftar till att tydliggöra denna användbarhet i ett antal tänkta analysexempel, men avslutas också med en kort analys av ett verkligt fall: debatten om den svenska vänsterpartiledaren Lars Ohlys förhållande till demokratin i TV-programmet Uppdrag granskning.
Artikel s 33-45

Maria Louise Staffe: “Retskildelære og topik“

Det formelle og det informelle beslutningsgrundlag. Forfatteren beskæftiger sig med den generelle sammenhæng mellem jura og retorik, og konsekvenserne af at fornægte det retoriske aspekt inden for den juridiske disciplin. Artiklen sidestiller den juridiske retskildelære og den retoriske topik som to topiske systemer og argumenterer for, at begge topiske systemer bør anerkendes som betydningsfulde i den juridiske beslutningsproces.
Artikel s 46-55

E. Hoff-Clausen, C. Isager og L.S. Villadsen: “Retorisk agency – Hvad skaber retorikken?“

Seminarrapport: Begrebet agency har i de senere år stået centralt i retorikfaglige diskussioner dels om retorik som handleform generelt, dels om retorens personlige muligheder for at handle symbolsk i forhold til sociale strukturer der bestemmer hvem, hvornår og hvordan der kan tales. Den fremtrædende amerikanske retoriker Michael Leffs besøg i Danmark gav anledning til en temadag på Københavns Universitet om begrebets anvendelsesmuligheder i retorisk kritik og de perspektiver det indebærer for retorisk teori.
Artikel s 56-65

Konferencerapport

Rolf Hugoson recenserar Brigitte Mral: “We’re a peaceful nation”: Krigsretorik efter 11 september.

Ph.D.-præsentation

Karakter i webtekst

Elisabeth Hoff-Clausen præsenterer sit ph.d.-projekt

Om detta nummer:

• Språk: Dansk, svensk, norsk
• Antal sidor: 80
• ISSN: 1497-5045
• Udkom marts 2005
• https://doi.org/10.52610/MBVK3551