StartRhetorica ScandinavicaRhetorica Scandinavica #71/72 (2016)

Rhetorica Scandinavica #71/72 (2016)

kr89,00kr159,00

Dubbelnummer; vol 19, #3/vol 20 #1

Nollställ

Artikelnr: 15071 Kategori:

Beskrivning

Innehåll i detta nummer:

Klassiker: Barbara Cassin: “Ontologi/logologi; Mening; Retorik eller rum/tid”

Översatt och med introduktion av Alexander Stagnell
Intro s 9-16 · Ontologi/logologi; Mening; Retorik eller rum/tid s 17-31


Trygve Svensson: ““Jeg taler her om Tale-Konstens Misbrug”
– Om Ludvig Holbergs konsekvent paradoksale retorikksyn”

Mange forskere med god kjennskap til retorikk har skrevet om Holberg, men hans retorikk og retorikksyn er lite behandlet. Målet med artikkelen er å vise hvordan Holbergs retorikksyn er motsetningsfullt, og et interessant eksempel på retorikkens status i den tidlige opplysningstiden. ­Holberg var dypt forankret i en retorisk tradisjon, men kritiserte den senbarokke retorikken i tråd med tidens idealer. Å sette merkelappen ”anti-retoriker” på Holberg blir likevel for enkelt. Hans tekster er for ­avanserte, og hans behov for det jeg vil kalle situasjonell tenkning for stort. Dette viser seg i forhandlingene mellom politisk eller juridisk ­prinsipp og konkrete ­situasjoner. Artikkelen hevder at dette kan forstås som Holbergs ”naturrettslige retorikksyn.”
Abstract s 5 · Artikel s 32-49.


Mette Bengtsson: “Det indskrevne publikum i politiske kommentarer

I denne artikel fremsættes en kritik af kommentargenren i en dansk ­kontekst. Med udgangspunkt i 90 kommentarartikler fra landsdækkende aviser under folketingsvalget i 2011 laves en analyse af genrens ind­skrevne publikum efter Edwin Blacks analyseforskrifter i tre trin: Først ­analyseres materialets væsentligste påstande og stilistiske spor for at ­kunne tegne et billede af det indskrevne publikum. Herefter relateres ­dette billede til for­skellige demokratiforståelser og herunder forståelser af borgerrollen, og der argumenteres for, at det diskursive publikumsbillede er sammenfaldende med forståelsen af borgerrollen i et konkurrence­demokrati. Slutteligt gives en moralsk vurdering af publikumskonstruk­tionen, og i forlængelse heraf diskuteres konsekvenserne af denne ud fra to studier, der hver giver et bud på et faktisk publikums reaktion på ­publikumskonstruktionen. Artiklen kan være udgangspunkt for komparative analyser i et skandinavisk retorikmiljø og bidrage til mere generelle diskussioner om massemediernes rolle i et demokrati.
Abstract s 6 · Artikel s 51-70.


Jonas Nygaard Blom og Kenneth Reinecke Hansen: “Derfor skal du læse denne artikel – Retoriske stiltræk i nyhedsmediernes rubrikker på nettet”

I denne artikel kortlægges og analyseres de stilistiske greb, journalister bruger for at vække læsernes interesse på nettet. Her er konkurrerende historier kun et gratis klik væk, og rubrikkens form bruges derfor i udtalt grad til at fange og fastholde læserne. Analyserne viser, at journalister bruger en bred vifte af retorisk-stilistiske virkemidler for at pirre nysgerrigheden, bryde forventningen, aktivere forestillingsevnen og stimulere symmetrisk tænkning. Nogle af grebene er gamle kendinge fra antikke be­skrivelser af ornatus, andre er nyere og mere mediespecifikke, heriblandt kataforer, der skaber spænding ved at tilbageholde information. Artiklen positionerer sig normativt ved kritisk at diskutere konsekvenserne af en sådan sproglig strategi, der sælger historien ved at sløre indholdet i rubrikken. Samtidig fremhæves en række fyndige alternativer, hvor rubrikkens form fremmer forståelsen og lever op til retorikkens klassiske stil­dyder, virtutes elocutionis.
Abstract s 7 · Artikel s 72-93.


Magnus Hoem Iversen: “Habermas og strategisk kommunikasjon
– Et løsningsorientert blikk på Habermas’ språksyn og dets konsekvenser for retorikk”

Denne artikkelen er et bidrag til den orientering retorikken som vitenskap har hatt mot samfunnsvitenskapelige og sosialfilosofiske retninger – nærere bestemt mot offentlighetsteori, deliberativt demokrati og enkelte retninger innen sosiologi. Artikkelen tar for seg Habermas språkfilosofi, som formulert i The Theory of Communicative Action (1984). Hovedargumentet i artikkelen er at Habermas’ teorier og kategorier er nyttige for retorikkfaget. De knytter vurderingen av ytringer tettere opp mot toneangivende demokratiteori, i tillegg til å tilby supplerende eller bærende verktøy i de konkrete retoriske analyser. For at teoriene og kategoriene skal bli nyttige, er det imidlertid nødvendig med visse grep og justeringer. Hovedgrepene består i å behandle forholdet mellom konseptene ‘strategisk’ og ‘kommunikativ’ som et glidende kontinuum fremfor en streng dikotomi, å anerkjenne kategorienes iboende normativitet, samt å veksle mellom en deskriptiv og en normativ posisjon. ­Artikkelen ser disse teoriene i lys av diskusjonen rundt det norske forbudet mot politisk reklamefilm.
Abstract s 8 · Artikel s 94-111


Recensioner

Jens E. Kjeldsen anmelder Amos Kiewe & Davis W. Houck (red.): The Effects of Rhetoric and the Rhetoric of Effects. Past, Present, Future, s 112

Marie Lund anmelder Brigitte Mral, Marie Gelang og Emelie Bröms: Kritisk retorikanalys. Text. Bild. Actio, s 118

Sten Høgel anmelder Jette Barnholdt Hansen og Hanne Smith Pedersen (red.): Stemmen og ­tilhørerne – taleundervisning i retorisk perspektiv, s 120

Iben Brinch Jørgensen anmelder Anders Sigrell og Sofi Qvarnström (red.): Retorik och lärande. ­Kunskap – bildning – ansvar, s 123.


CFP/Artikelrop

CFP: NKRF VI: Retorik//Sanser//Følelser, september 2017, s 128


Om detta nummer:

  • Språk: Norska, danska, svenska
  • Antal sidor: 128
  • ISSN: 1497-5045
  • nr 3 2015/1 2016

.

Mer information

Vikt0.26 kg
Version

Fysisk, Digital

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. OK Læs mere