Antimilitaristisk retorik og metaforisk transcendens

Viggo Hørup og Carsten Jensens kritik af dansk krigspolitik
Artiklen belyser dansk antimilitaristisk retorik med eksempler fra journalist og politiker Viggo Hørup og forfatteren Carsten Jensen. Hørup kæmpede i slutningen af 1800-tallet mod en militaristisk politik der var grundlaget for Estrup-regeringens konstante indskrænkninger af den demokratiske forfatning fra 1848 (hvorved kong Christian IX fik fornyet magt). Jensen har i flere årtier kritiseret dansk kulturliv, fremmedfjendskhed og, siden 2003, dansk deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak. Både Hørup og Jensen er eksempler på dissident-retorik, retorik der søger at nedbryde stivnede modsætningspar og afsløre manipulerende argumentation. Robert Ivies teori om dissident-strategier og metaforiske taktikker anven-des i analysen af Hørup og Jensens metafortunge retorik, der trods mere end 100 års tidlig afstand minder slående om hinanden. Det skyldes at de begge søger at nedbryde og ombryde en dikotomisk argumentation i en re-approprierende bevægelse. Hvor kritikernes modsvar på militaristiske strategier minder ganske meget om hinanden, har krigen fuldstændig ændret karakter; dette kommer til udtryk i Jensens roman Den første sten fra 2015

Läs mer…

Journalisters hverdagsmetaforer

Under en måneds feltstudier og i en opfølgende interviewundersøgelse på danske avisredaktioner har artiklens forfatter indsamlet det sproglige materiale, der her analyseres med særligt fokus på journalisternes metaforbrug i relation til den daglige nyhedsproduktion. Med reference til både kognitiv og retorisk metaforteori bliver journalisternes metaforbrug en nøgle til at forstå deres opfattelse af nyhedsproduktionen og ikke mindst af deres egen rolle heri. Observationsstudierne kunne umiddelbart synes at bekræfte tidlig medieforskning, der har tilskrevet journalister et forholdsvis naivt syn på nyhedshistorier som givne størrelser, der blot skal selekteres og videreformidles. De opfølgende interviews bringer imidlertid en langt mere kompleks retorik for dagen. Nyhedsproduktionen be­skrives nok som selektion, men også som aktiv konstruktion foruden som kapløb, som handel og magtspil. De sproglige kategorier har hver deres implikationer, der løbende må af­vejes i praksis, og hvis betydning for journalistikfagligheden lægger op til videre refleksion

Läs mer…

Retoriske figurer og stil som argumentation

Selv om figurteorien har haft en fremtrædende plads i visse perioder af retorikkens historie, har den i de senere års retoriske kritik ikke haft stor bevågenhed som selvstændigt teoretisk område. Mens interessen for metaforer og enkelte andre figurer har blomstret inden for for eksempel litteraturteori, har retorisk kritik siden nyretorikken anset stil og retoriske figurer for at være underordnet argumentationen. Artiklen præsenterer en nyere retorisk teori, der behandler retoriske figurer som argumentation og samtidig giver dem et selvstændigt fokus. Denne retoriske teori ­sættes i dialog med moderne metaforteori, som den på væsentlige punkter er parallel med. De analytiske perspektiver udfoldes i en læsning af en debat mellem rapperen Niarn og forfatteren Hanne-Vibeke Holst

Läs mer…