Mand, kvinde eller midt imellem?

En transvestit er en person med trang til at klæde sig i det andet køns klædedragt – men det er også langt mere end det. Transvestisme er en udtryksform som bryder med vores opfattelse af hvordan mænd og kvinder bør opføre sig, og bidrager til en ny måde at opfatte køn og kønsidentitet på.

Mand, kvinde eller midt imellem?

Dorte Raaby Andersen Sociolog og Malene Krogsgaard Bording.

Søren valser ud på badeværelset, lægger omhyggeligt en sidste hånd på makeuppen og retter parykken til. I soveværelset finder han nylonstrømperne, kjolen, de nye stiletter, tager det på og ser sig veltilfreds i spejlet. Dernæst trækker han forsigtigt gardinerne fra og ser nervøst ud af vinduet. Mørket er faldet på, og roen har sænket sig over den lille villavej. Inden han lukker døren bag sig, sørger han for at gadelampen uden for huset er slukket, at tasken er med og så hurtigt ud af døren.
Han skynder sig ind i bilen. Først da han kommer en del huse længere hen, kan han ånde lettet op – så gik det også denne gang. Han føler sig lettet og fri, og som han kører videre, forsvinder Søren mere og mere, og det er nu Sanne der sidder bag rattet.

Søren er transvestit og en af de 80.000–100.000 mandlige transvestitter man skønner der er i Danmark. Gennem transvestisme kommunikerer de køn og kønsidentitet på en måde som bryder med traditionelle opfattelser af hvordan mænd og kvinder ”bør” agere. Det markerer et brud med de sædvanlige normer for kønslig adfærd, og det forstyrrer vores opfattelse af at der er adskilte mandlige og kvindelige identitetskategorier.

Kønnets kompleksitet

Transvestisme bliver ofte betragtet som anderledes og afvigende fordi vi i vores kultur tænker imodsætninger, og her kommer køn i to udgaver, mænd og kvinder. Den sociale orden bestemmer at biologisk fødte mænd skal forstå sig selv som mænd, rette begæret mod kvinder og holde sig til kropsudtryk og æstetik udformet for mænd.
På samme måde forventer man at mennesker med biologisk kvindekøn forstår sig selv som kvinder, retter deres begær mod mænd og holder sig til kropsudtryk og æstetik udformet for kvinder. Den sociale orden opretholdes gennem en proces hvor normativitet er forbundet med en fornemmelse hos kulturens aktører for hvad der er ’naturligt’ og ’rigtigt’.

Inden for kønsforskningen skelner man mellem biologisk køn (sex) og socialt køn (gender). Det biologiske køn er knyttet til anatomien, og det sociale køn konstruerer og kommunikerer vi til omverdenen via beklædning, frisure, statussymboler og udtryksmåder.

Helt konkret bliver vi konfronteret med
kønnet og seksualitetens kompleksitet når vi
hører om en familie der består af to mænd
og et barn der blev født da begge mænd var
kvinder.

Der er som oftest overensstemmelse mellem vores biologiske køn og det sociale køn vi fremviser, fordi der er en social orden og klare samfundsnormer for hvilket fysisk udtryk biologisk fødte mænd og kvinder bør benytte. Men både køn og seksualitet er i dag mere komplekst end tidligere, og begreberne passer ikke ind i de traditionelle kategorier mand, kvinde, homoseksualitet og heteroseksualitet. Flere og flere kombinerer traditionelle mandlige og kvindelige elementer i adfærd og fysisk udtryk, men vi bliver stadig forvirrede når nogle mennesker bryder disse vante kategorier og koblinger. Helt konkret bliver vi konfronteret med kønnet og seksualitetens kompleksitet når vi hører om en familie der består af to mænd og et barn der blev født da begge mænd var kvinder. Hvordan forstår vi dette forhold? Og hvad kalder man forholdet mellem en heteroseksuel kvinde og en mandlig fuldtidstransvestit? Er den heteroseksuelle kvinde lesbisk?

Annons

Feminint rollespil eller erotisk udklædningsleg

Nogle transvestitter ser transvestisme som en mulighed for at udvise en anden side af sig selv og udleve et andet køn end deres biologisk fødte. Størstedelen af tiden lever de som mænd, men lejlighedsvis iklæder de sig feminin påklædning, feminine smykker og makeup og præsenterer sig i offentligheden eller i transvestitkredse med et pigenavn.

De har en bestemt opfattelse af hvordan mænd og kvinder bør se ud og være. Mænd bør være bestemte, aktive, forførende og kontante, mens kvinder bør være mere passive, følsomme, pæne og eftergivende.

Deres transvestisme består i et behov for
lejlighedsvist at ændre udseende og herved
få mulighed for at handle anderledes og på
en måde som ikke opfattes mulig uden den
feminine påklædning.

De lægger derfor stor vægt på et feminint udseende og på at anvende det rigtige kropssprog når de klæder sig som kvinder. Deres transvestisme består i et behov for lejlighedsvist at ændre udseende og herved få mulighed for at handle anderledes og på en måde som ikke opfattes mulig uden den feminine påklædning. Som Henriette udtrykker det:

”Når jeg står som Henrik på perronen og siger: Nu her om to timer, så tager du den anden vej som pige ud i byen om aftenen. De fulde mennesker siger: ”Hvordan tør du? Du er ikke rigtig klog. Du er sindssyg oven i hovedet. Men så når jeg kommer hjem, og jeg bliver Henriette, jamen så … Jamen, Henriette har sgu da ikke det problem. Fordi det er jo Henriette.”

Denne type transvestitter ønsker ikke at vække opsigt, men at være gennemførte i deres udtryk og levere en så overbevisende optræden som muligt. Når de kommunikerer et kvindeligt socialt køn, ønsker de at blive betragtet og behandlet som kvinder og ikke som en mand i dametøj. Dette skyldes også at de ikke ønsker at afsløre
deres mandlige identitet. De udlever ofte deres transvestisme i det skjulte på grund af frygt for manglende accept fra omverdenen og fordi deres trang kan forbindes med noget mystisk eller forkert. Når transvestismen kun er kendt i transvestitkredse, er udlevelsen begrænset, og det kan medføre at stikke familien en hvid løgn og være opmærksom på de mindste detaljer der kan afsløre den skjulte side. På den måde søger transvestitterne at tage hensyn til deres nærmeste.
Som Tina udtrykker det:

”Det er jo ikke alene mig der ville gå hen og blive udsat for drilleri eller småmobning. Det kan jo også være at børnebørnenes kammerater også bliver bekendt med det, og så bliver de måske også udsat for en eller anden form for drilleri.”

For andre er transvestismen en erotisk leg. Når de er iført kjole og høje hæle, føler de sig anderledes, mere erotiske og attraktive. Det er for egen fornøjelses skyld og derfor ikke nødvendigvis en leg der deles med andre. Sådan er det for Silke:

”Jeg tager kvindetøj på, og når det sker, kan jeg med det samme mærke at jeg begynder at føle mig lidt anderledes. Det er sådan en blanding af en erotisk følelse og så lige som om der kører en eller anden film inde i hovedet på mig. Som om jeg er mere attråværdig og mere smuk på en måde (…), og så på et eller andet tidspunkt så er legen forbi (…). Det er en leg, helt klart, og illusionen kan lade sig gøre ved hjælp af tøjet og fantasier […].”

Det flydende køn

Brug af kvindelig påklædning er eksempler på hvordan nogle transvestitter kommunikerer et andet køn end deres biologiske. De sætter ikke nødvendigvis spørgsmålstegn ved deres biologiske køn og ønsker ikke
kønsskifteoperation. De konstruerer et kvindeligt socialt køn via deres performance. Deres konstruktion af det kvindelige køn lægger sig op ad de gængse normer for kvindelige og mandlige udtryk. Så selv om de bryder med normerne i den forstand at de biologisk er født som mænd, men til tider klæder sig som kvinder, så følger de de sædvanlige forestillinger om hvad der er henholdsvis mandligt og kvindeligt.
Samtidig med at bryde de traditionelle normer for kønslig adfærd er de også med til at fastholde kategorierne.

De oplever et behov for at integrere kvindelighed
i deres daglige udtryk, og på den
måde søger de at udvide manderollen.

Der er også transvestitter som udlever transvestisme ved at kombinere feminint og maskulint identitetsudstyr. For dem er der ikke tale om en skarp opdeling mellem mand og kvinde, men transvestisme er en del af deres hverdag, og kønnene flyder sammen. Transvestismen er en del af deres personlighed, og den er med til at give dem en følelse af at være mere hele personer. De udtrykker deres transvestisme ved at bruge både mandlige og kvindelige elementer i udseende og handlinger da de føler det stemmer mere overens med de personer de er. De oplever et behov for at integrere kvindelighed i deres daglige udtryk, og på den måde søger de at udvide manderollen, som Anette her beskriver:

”Jeg forsøger også at få nogle af de feminine sider ind i min dagligdag. Jeg har lavet om på hvordan jeg klæder mig, håret og har fået piercing i øret, så jeg prøver på en eller anden måde at finde en middelvej hvor jeg har begge sider med.”

Dette er et opgør med forestillingen om faste og adskilte identitetskategorier.
De betragter sig selv lige så flydende som opdelingen mellem mand og kvinde er for dem hvilket kommer til udtryk via deres transvestisme. Denne type transvestitter lever åbent med deres transvestisme.
De oplever at omgivelserne undres og har svært ved at placere dem på grund af deres blandede udtryk. På den måde bliver deres påklædning et statement om at udvide de kendte identitetskategorier i modsætning til transvestitter der bruger det skarpe skel mellem mand og kvinde i deres påklædning og derfor kan være med til at forstærke identitetskategorierne.

Når nylonstrømper bryder den sociale orden

Fælles for transvestitter er at den sammensætning af beklædning, frisure, statussymboler m.m. som man umiddelbart forventer, bliver koblet anderledes. Transvestisme er altså et eksempel på hvordan man kan konstruere og kommunikere kønsidentitet på en måde hvor det er muligt at skabe et socialt køn som ikke nødvendigvis stemmer overens med det biologisk fødte køn.

De mennesker der bryder forskrifterne for kønslig adfærd, bringer den sociale orden i tvivl. Det er disse brud der forvirrer os, og de viser også at det vi forstår som det naturlige , kan være en kulturel konstruktion. Tilblivelsen af begreber som metroseksualitet, biseksualitet, transseksualitet og homoseksualitet viser en erkendelse af at fysisk udtryk, retning på begær og selvfremførelse er en kulturel konstruktion, og at det ikke nødvendigvis er den biologisk fødte krop der bestemmer kønnet og kønsopfattelsen. ◗