Klovnen som model for kulturformidling

Om betydningen af antropologers selvforståelse. Artiklen behandler formidlingens og forståelsens problem. Den udfordrer det retorisk heroiske i antropologiens kerneaktivitet og mærkevare – det at forstå andre. Er antropologer ”big pretenders”, når det gælder denne retoriske konvention? Hvad sker der, hvis antropologer indfører andre fortællerstilarter, introducerer andre konventioner for systematisk kundskab, for eksempel en Woody Allen-lignende antropologisk klovnefigur, en som famler, snubler og fejler? Påstanden i artiklen er, at antropologer har opnået anerkendelse ikke ved faktisk at forstå andre, men gennem retorikken og ambitionen om at forstå andre. Artiklen illustrerer, hvor farefuldt det kan være, at udfordre etablerede retoriske konventioner indenfor et fag