Bevæbnet med neonfarvede elefanthuer og et navn der får alverdens nyhedsoplæsere til at rødme, gør Pussy Riot oprør mod Putin og sætter fissen forrest mod Ruslands patriarkalske ortodoksi.
Pussy Riot sætter fissen i front
Marie-Louise Thorsen
Den 21. februar 2012 fremførte Pussy Riot en punkbøn i Frelserkirken i Moskva. De dansede og sang og råbte vist også lidt, men selv om de modsatte sig, gik der ikke længe før de blev ført bort. I månederne efter blev tre af de performende kvinder arresteret og fængslet. Kvinderne bærer lange ærkerussiske navne som i verdenspressen er blevet kogt ned til Nadia, Masha og Katya. Retssagen mod dem og deres personlige fortællinger kom hurtigt til at påkalde sig lige så meget opmærksomhed som deres optræden. Med en feministisk, performanceorienteret tilgang med en tydelig symbolik udstiller Pussy Riot et tvivlsomt retssystem og sætter en kønspolitisk dagsorden, både med deres aktioner og under den efterfølgende fængsling.
Alle siger Pussy
Med deres navn fører Pussy Riot en voldsomt effektiv strategi for at aftabuisere kvindens køn. Pussy Riot, der på dansk ville hedde fisseoptøjer, blander to stærke associationer i deres navn og udfordrer dermed begge dele. For det første er der fissen; fissen er navnet på kvindens kønsorgan, en passiv og biologisk funderet del af kvindekroppen. Man kan gøre ting med fissen, men fissen er i sig selv ikke-handlende. Fissen er også en synekdoke for kvinden, defineret af og kendetegnet ved hendes seksualitet. Ved at bruge ordet fisse som beskrivelse af kvinden reduceres hun til et passiv, et handlingsløst køn. I modsætning hertil står Riot, eller optøjer, der på sin side udelukkende er en beskrivelse af handling. Optøjer er oprør, postyr og ballade. I sammensætningen af de to ord får den seksuelt definerede kvinde mulighed for at træde ud af sin passivitet og gøre oprør, ikke på trods af, men i kraft af sit køn.
Den store medieeksponering tvinger navnet Pussy Riot steder hen hvor udtalen af navnet for det kvindelige kønsorgan normalt ville findes upassende og stødende. Journalister der rapporterer om gruppen, kan ikke vige uden om at sige navnet og går et feministisk ærinde når de udtaler det. Alle der omtaler gruppen, negativt eller positivt, bidrager til at aftabuisere ordet og dets medbetydninger. Den seksuelt-handlende kvinde bliver et faktum idet der i udtalelsen af navnet ligger en anerkendelse af fænomenet, uanset holdningen til det. Og den fortsatte fængsling af Masha og Nadia bidrager kun til at holde omtalen ved lige. Navnet har dermed sin egen funktion og symbolik der videreføres, ikke blot af Pussy Riots tilhængere, men af alle der taler om dem.
De farverige punkprinsesser, Pussy Riot, er på hele verdens læber. Med en bramfri fandenivoldskhed kæmper de en indædt kamp for at aftabuisere fissen og gøre oprør mod Putins konservative Rusland. Foto: Igor Mukhin
Elefanthuens udbredelse
Ligesom navnet på gruppen har deres brug af elefanthuer sin helt egen symbolik. Den sorte elefanthue er bandit-huen der bæres af bankrøvere og autonome – mennesker eller grupper af mennesker der har i sinde at bryde loven og derfor ikke vil genkendes. Pussy Riots kendetegn er skrigfarvede elefanthuer, og de sætter sig dermed på to stole. På den ene side benytter Pussy Riot et velkendt symbol for politisk aktion, og på den anden side udfordrer de selv samme symbol ved at sætte ituklippede strømper, lyserøde og neongule farver i forbindelse med feministisk oprør.
Efter fængslingen af Nadia, Masha og Katya viste omverdenen bl.a. sin støtte ved at iklæde statuer farvede elefanthuer verden over. Den lille havfrue og adskillige nationalsymboler i andre lande blev gjort til et stiltiende heppekor for løsladelsen af kvinderne der af Amnesty International blev kategoriseret som ”samvittighedsfanger”. Kvinder og mænd – og statuer – verden over hoppede i ærmeløse lårkorte kjoler og gamle huer med huller til øjnene for at vise deres støtte til de fængslede. For huens anonymiserende funktion gør det relativt ufarligt at tilkendegive sin støtte, men efterlader dog ingen tvivl om hvem støtten går til. Så selv om to af de tre navngivne medlemmer er i fængsel, har Pussy Riot med sin let genkendelige påklædning formået at give stafetten videre til støtter verden over.
Fisseballaden er kun lige begyndt
Under retssagen blev der sat ansigt på Pussy Riot og historie på de fængslede. Billederne viste de tre kvinder siddende på rad og række i et glasbur med vogtende betjente. Som de sad der, var Nadia, Masha og Katya urørlige, både for journalister og familie. De fremstod indespærrede, ja, men også ophøjede og ukrænkelige. I deres isolerede tilstand udviste de en handlekraft som trodsede både retssagen og det russiske styre i det hele taget. Da de blev tildelt ordet under deres forsvar, satte de retssagen i et nationalpolitisk, principielt lys. De angreb det ideologiske grundlag de er fængslet på, de angreb systemets dogmer, og de angreb anklagerens mangel på forståelse. I deres individuelle taler iscenesatte de tre Pussy Riot-medlemmer sig selv som repræsentanter for et Rusland der samles i kampen mod undertrykkelse og Putins patriarkat. De formåede at videreføre kampen mod systemet og opretholde deres idealer, selv når de befandt sig i en presset og tvungen situation. For ikke nok med at Nadia og Masha, der endte med at få en fængselsdom, sidder i russiske fængsler der ikke er kendt for deres medmenneskelighed, så er de to kvinder også mødre til små børn. Deres indespærring omhandler dermed ikke blot deres egen frarøvede frihed, men også børnenes ret til at se deres mødre. Og det har i særlig grad gydt olie på vandene for kritikken af retssagen og af det russiske retssystem. Billedet af den unge mor i glasburet der uselvisk påtager sig rollen som den nødvendige oprører mod det undertrykkende system, gør Pussy Riot til en ikonisk gruppe der kan medvirke til at fissen aftabuiseres og gøres handlekraftig i det fremtidige Rusland såvel som i Vesten. Fisseballaden er kun lige begyndt.
R
Efter denne artikel blev skrevet, vedtog det russiske parlament en ny lov om amnesti. Det har betydet at de to fængslede Pussy Riot-medlemmer, Nadia og Masha, højst overraskende er blevet løsladt før tid.
Bibliografisk
Af Marie-Louise Thorsen. Cand.mag. i retorik.
RetorikMagasinet 91 (2014), s 26-27.
