StartDanske RetorikMagasinet EnkeltnummerRetorikMagasinet #92 – 2014

RetorikMagasinet #92 – 2014

kr40,00kr68,00

RetorikMagasinet nr 92/maj 2014. Tema EU-valg

Nollställ

Artikelnr: Inte tillgänglig Kategori: Tagg:

Beskrivning

Indhold i dette nummer:

INTRO: Tema EU-valg


Sofie Vestergaard Kristiansen og Marie Louise Plenborg: Hellere få tæsk end kede sig

Europa-Parlamentet er fyldt med danske parlamentarikere som de færreste kan sætte ansigt på. Morten Messerschmidt er træt af politikere der minder om lemminger som ikke tør skille sig ud fra flokken. Han savner karakter, kant og mod.


Simon Lund-Jensen: Den praktiske side: Sådan trækker du trafik til stemmeboksen

RM92 stemmeboksHvis du vil have flere til at sætte deres kryds på valgdagen, må du vælge dit publikum, sikre dig et minimum af troværdighed hos dem og bygge bro til deres verden. Som opvarmning til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj får du tre gode råd om retorik der skaber stemmer.


Mathias Møllebæk: Vejen til Europa er brolagt med glimmer

glimmer2Eurovision samler hvert år hele den europæiske familie foran fjerneren til et glitrende retorisk spektakel. Men for kulturelle outsidere på kanten af Europa er det ikke bare pailletter og pomponer. Tyrkiets sejr i 2003 var en milepæl for nationen.


Lærke Malmbak Hansen og Barbara Kjølbye Zinckernagel: Fæle fordomme om de syv EU-dværge

Ud fra devisen om at alt bliver værre hvis man ikke taler om det, har vi udpenslet en række unuancerede fordomme om syv EU-lande fra en dansk synsvinkel. Da stereotype opfattelser er højst skadelige, især i den økonomiske krises fingerpegende tid, skammer vi os meget nu. Så håb hellere at disse syv dværge ikke virker for bekendte.


Sine Nørholm Just: Den teoretiske side: Er EU en cykel eller en byggeplads?

Begge metaforer har været flittigt brugt til at frame den offentlige debat om EU – og framingbegrebet kan være nøglen til at forstå vores ambivalente holdninger til det europæiske projekt.


Marie Hauberg Pedersen: Derfor er EU-debatten så kedelig

Fornuft frem for følelser, neutrale udsagn og ingen store fortællinger. De danske politikere begår en række retoriske synder når de diskuterer EU i de danske medier. Dermed har politikerne selv et ansvar for den mangelfulde EU-debat som de ofte klandrer medierne for.


Kristine Marie Berg: En våd drøm om at høre folkets stemme

Hvordan taler man med 500 millioner mennesker i 28 forskellige lande på 24 forskellige officielle sprog, så alle føler sig inkluderet og hørt? Hvis du har svaret, vil vi opfordre dig til at ringe til Europa-Kommissionen. De vil nok være interesserede.


Mark A. Herron: Den europæiske fortælling glemmer folket 

Mens nationalistiske og EU-kritiske bevægelser vinder frem over det europæiske kontinent, er det svært at finde frem til budskaber der kan give vind i sejlene for unionens tilhængere. Det forsøger EU nu selv at råde bod på med projektet “A New Narrative for Europe”. Det er desværre endnu uklart, hvem fortællingen egentlig henvender sig til.


Anne Kjærgaard, Maya Krone & Christina Holgaård Sørensen: Undgå de klassiske skriveråd!

Godt sprog tager højde for den konkrete situation og bunder i viden om modtageren. Alligevel handler skriverådene i de !este virksomheders sprogpolitikker ikke så meget om situationen og modtageren, men mere om hvilke ord og grammatiske former medarbejderne bør undgå. Det er på høje tid at lægge skriverådene på hylden.


 Barbara Kjølbye Zinckernagel: Nazismens spøgelse begrænser EU’s retorik

At det europæiske identitetsfællesskab ikke er stærkere efter alle disse år i unionen, skyldes måske at vores fælles historie forhindrer politikerne i at tage alle redskaber i brug for at skabe den. I USA har jeg oplevet hvor effektivt ens T-shirts, håndtegn og overfladiske samlingspunkter virker på fællesskabsfølelsen. Men den slags giver europæere dårlig smag i munden.


 Christian Kock & Jakob Torrild Hansen: Talerstolen: Krags europæiske triumf

Danmarks indtræden i EF var Jens Otto Krags personlige triumf og en sejrsbevidst afslutning på karrieren som statsminister. Intet skulle få lov at slå skår i hans politiske eftermæle. I sin sidste folketingstale stemte Krag derfor i med frodige floskler til ære for det europæiske demokrati – og snerrende advarsler til de asociale EF-modstandere.


Bogomtaler:

Jürgen Habermas, Borgerlig offentlighed, Informations Forlag, 2009.

Christian Kock (red.), Debatkultur på nedtur?, Samfundslitteratur, 2013.

Jørn Lund, Dansk i skred – 52 sproglige opstrammere, Gads Forlag, 2014.

Frederik Hjorth & Asmus Leth Olsen, Poligak. Hvordan politikerne prøver at snøre dig – og hvorfor du næsten altid snyder dig selv, Poligak I/S, 2013.


Om dette nummer:

  • Antal sider: 36
  • ISSN: 0908-7923
  • Udkom 15. maj 2014

Mer information

Vikt0.2 kg
Version

Digital, Fysisk

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. OK Læs mere