Intro: EU-valg

Intro i RetorikMagasinet 92 (2014)

Intro: EU-valg

EU har et problem. Flere faktisk. Der er langt til Bruxelles, og borgernes tillid kan ligge på et lille sted når det drejer sig om beslutninger der bliver truffet ‘dernede’.

Desuden er det så som så med det europæiske fællesskab. Forårets debat om velfærdsturisme har vist at der stadig eksisterer et ‘os’ og et ‘dem’ i EU. Selvom landegrænserne er åbne, sætter de nogle skarpe skel i vores bevidsthed. Dertil kommer at EU fremkalder indre billeder af mølkugler og spindelvæv. Mange opfatter unionen som en støvet institution der er ude af trit med borgernes hverdag – kørt fast og kedelig.

Der er altså nok at tage fat på for de nye medlemmer af Europa-Parlamentet som bliver valgt ind ved valget den 25. maj. Hvis det europæiske projekt fortsat skal lykkes, er det på tide at gøre noget ved problemerne. Og efter alt at dømme er løsningen også retorisk.

Den rette retorik kan nemlig styrke troværdigheden, skabe fortællinger der giver grundlag for gensidig identi#kation og fællesskab, og sætte fut i tilhørernes engagement. Derfor kan retorikken være en del af svaret på de aktuelle udfordringer i EU.

Annons

Af samme grund har vi valgt at gå det forestående valg i møde med et tema om EU-retorik. I dette magasin kan du læse om unionens retoriske problemer, og vi giver en række bud på hvordan man kan trække flere vælgere med i stemmeboksen, lytte sig til større tillid, fortælle de næste kapitler i den europæiske historie og gøre EU-politikken lidt mere spiselig.

I den forbindelse spiller medierne en vigtig rolle. De får ofte skyld for ikke at fortælle nok om EU og for at svigte den levende formidling til fordel for tal, love og regulativer. Men de er ikke alene om at bære ansvaret. Ifølge Morten Messerschmidt (DF), som vi har interviewet til dette magasin, bør de danske EU-parlamentarikere også smøge skjorteærmerne op og gøre en større indsats for at nå ud til danskerne med deres budskaber. Politikerne minder om anonyme flokdyr der savner mod til at satse og skille sig ud fra mængden.

En undersøgelse af politikernes retorik støtter op om anklagerne. Politikerne er for dårlige til at male medrivende billeder, fortælle gribende historier og få vores følelser til at slå gnister. Derfor er EU-debatten så kedelig.

Dermed står det klart at politikere og andre som ønsker at støtte det europæiske projekt, skal blive bedre til at skabe stemmer; de skal slå ørerne ud og lytte til europæerne; de skal huske at inkludere folket i EU’s fælles fortælling; og de skal have styr på metaforerne så de kan sætte den rigtige ramme op for debatten. Her i magasinet fortæller vi hvordan.

God læselyst – og ha’ et godt EU-valg.