Sækulariseret apokalypse

Kierkegaard havde i følge eget udsagn en “usædvanlig Sands for det Rhetoriske”. Det samme kan siges om ét af hans mange pseudonymer, Johannes Forføreren. “Den Ene ikke det, den Anden har”, skriver Johannes om kvinderne. Men mottoet gælder tillige hans stil, for medens én er rolig og lyrisk, er en anden urolig og episk ivrig. Begge har fundet vej til den tænksomme skørtejægers dagbog. Forførerens Dagbog er et kig ind i en æstetikers liv. Men den viser også, hvorledes Kierkegaard skriver det religiøse ind i det æstetiske. Bo Kampmann Walther diskuterer i dette essay Kierkegaards tekst som en moderne variant af en ældre, kristen apokalyptisk fortælling. Undervejs undersøges Forførerens stilististiske kendemærker; nøgle­figurer og -begreber er synekdoke, aposiopese, typologi og meta-tropologi. Og til slut placeres “Dagbogen” og dens forvitrede retorik og billedsprog med hjælp fra M.H. Abrams i en romantisk idéverden, hvis filosofiske og litterære landskaber har inspireret til essayets titel