Kunsten at glemme sin mnemoteknik

Hvor mange dværge var der i skoven, og hvem vækkede Snehvide fra sin skønhedssøvn? Nogle detaljer er vigtigere at huske end andre. Her får du nogle huskeregler der gør det nemmere for dig som fortæller eller taler at huske dit indhold men også et hint til hvad du ikke skal huske Läs mer…

Den fortællende journalist låner fra litteraturen

Gode journalistiske fortællinger har sans for den sigende detalje, den rammende replik og det spændende forløb. Når journalisten på den måde bruger litteraturens virkemidler, kalder man det for en feature. Her får du tre gode råd til at skrive featureartikler som rummer både information og oplevelse Läs mer…

En stor fortællings allersidste død

Enhedslistens politiske fortælling opstod af asken fra 80’ernes sammenbrændte socialisme og bærer stadig præg af hammer og segl. I principprogrammet for 2014 har de nye frontfigurer dog luget ud i de revolutionære fortidslevn – og har gjort den danske velfærdsstat til både målet og midlet Läs mer…

Den europæiske fortælling glemmer folket

Mens nationalistiske og EU-kritiske bevægelser vinder frem over det europæiske kontinent, er det svært at finde frem til budskaber der kan give vind i sejlene for unionens tilhængere. Det forsøger EU nu selv at råde bod på med projektet “A New Narrative for Europe”. Det er desværre endnu uklart, hvem fortællingen egentlig henvender sig til. Läs mer…

Sækulariseret apokalypse

Kierkegaard havde i følge eget udsagn en “usædvanlig Sands for det Rhetoriske”. Det samme kan siges om ét af hans mange pseudonymer, Johannes Forføreren. “Den Ene ikke det, den Anden har”, skriver Johannes om kvinderne. Men mottoet gælder tillige hans stil, for medens én er rolig og lyrisk, er en anden urolig og episk ivrig. Begge har fundet vej til den tænksomme skørtejægers dagbog. Forførerens Dagbog er et kig ind i en æstetikers liv. Men den viser også, hvorledes Kierkegaard skriver det religiøse ind i det æstetiske. Bo Kampmann Walther diskuterer i dette essay Kierkegaards tekst som en moderne variant af en ældre, kristen apokalyptisk fortælling. Undervejs undersøges Forførerens stilististiske kendemærker; nøgle­figurer og -begreber er synekdoke, aposiopese, typologi og meta-tropologi. Og til slut placeres “Dagbogen” og dens forvitrede retorik og billedsprog med hjælp fra M.H. Abrams i en romantisk idéverden, hvis filosofiske og litterære landskaber har inspireret til essayets titel

Läs mer…