En særdeles parfumeret retorik

Håndskriftcirkulerede smædevers mod den gejstlige og verdslige øvrighed blomstrede i Danmark i første halvdel af 1700-tallet og udgjorde et modspil til tidens mange hyldestdigte. Analysen af digtet Een Særdeeles Drøm viser, at smædeversene ofte var personligt motiverede. Digtets angreb mod navngivne ortodokse repræsentanter fik imidlertid en generel appel, fordi det kunne læses ind i et større angreb mod ortodoksiens magtposition, som bl.a. pietismen stod for i starten af 1700-tallet. Ofte forholdt smædeversene sig subversivt til barokkens krav om dekorum. Analysen af digtet Een Perfumeret Supplik viser, hvordan hyldestdigtets retorik parodieres ved at forene den høje stil med et nedrigt emne. Digtet fremhæver samtidig adelens privilegerede status og dyd som blændværk og retter et angreb på patronatinstitutionen som sådan. Artiklen belyser, hvordan smædeversene gennem fremstillingen af gejstlighedens og adelens ­mangel på dyd anfægtede deres traditionelle magtposition i samfundet