dronningen

forfinet sine evner som orator, og vi har som befolkning lært at holde ørerne stive, når hun taler. På blot én måned har Dronningen talt til den danske befolkning hele to gange. Men hvad er det, der får os til at lytte til Dronningen, når hun taler?

Traditionen tro talte Hendes Majestæt Dronningen til danskerne få timer før rådhusklokkerne annoncerede indgangen til år 2018. Og traditionen tro var nytårstalen anno 2017 fuld af erindringer. Dronningens erindringer minder os om hvad de danske værdier er, og de hjælper os til at forstå nutiden og håbet for fremtiden

Hvert år ved vintertide kalder dronningen Danmark til samling i sin nytårstale. Som ingen anden tale er nytårstalen spækket med symbolik, ægte rigsdansk og opdragende ord til danskerne. Men den egentlige taleskriver bag talen står stadig hen i det dunkle

Når dronningen hvert år tager sine læsebriller på og begynder sin nytårstale, følger nationen med, og vi venter ikke bare på at kunne skåle. Dronningens retoriske profil er nemlig præget af andet og mere end lejlighedsretorik; den rummer også potentiale for politisk kritik og kulturel forandring.

De små, dumsmarte bemærkninger fra nytåret 1984 er vel de mest citerede fra majestætens mund. Men regenten kan mere med sproget end at sammensætte ord. Hun har styr på stilistikken og har begået mange fyndige formuleringer i årenes løb. Her bliver fem kongelige nytårscitater sat under retorisk lup

Den 31 . december 1997 kl. 18.00 sad ca. 2 millioner tvseere foran skærmen og kiggede på en af de tre tv-stationer (DR l, TV2, TV3) der transmitterede Dronningens nytårstale.
Og sådan er det hvert år. Det er den mest sete tale i Danmark, og i mange hjem er det en fast tradition at nytårsaften indledes i selskab med Dronningen.