Start » Dansk retorik » Danske artikler » Dronningens nytårstale 1997

Dronningens nytårstale 1997

av Mads Højlyng
Dronningen

Den 31 . december 1997 kl. 18.00 sad ca. 2 millioner tvseere foran skærmen og kiggede på en af de tre tv-stationer (DR l, TV2, TV3) der transmitterede Dronningens nytårstale.
Og sådan er det hvert år. Det er den mest sete tale i Danmark, og i mange hjem er det en fast tradition at nytårsaften indledes i selskab med Dronningen.

Dronningens nytårstale 1997

Mads Højlyng

Karakteristisk for nytårstalen får vi en blød start mens folk alligevel ikke rigtig er kommet på plads og har fået champagne i glassene. Dronningen får etableret situationen ved at causere lidt over tidens gang og nytårstalen som anledning til at se tilbage og frem. Og så kan vi komme i gang.

DronningenI mange af talerne bruger Dronningen danmarkshistorien som udgangspunkt for at tale om aktuelle udviklinger. I 1997 taler hun om udviklingen væk fra en isolationisme som startede ”for over 100 år siden”. Det er karakteristisk for genren lejlighedstale at man kan komme med den slags brede formuleringer uden at give egentlige belæg. Dronningen er sjældent meget konkret, men benytter sig snarere af metaforer, anekdoter eller spidsfindige ordspil.

Det hænger dels sammen med genren, dels med at hun ikke har lov til at have en mening om noget der ikke er meget almenmenneskeligt. Vi er ikke i tvivl om hvad hun mener om Danmarks internationale ansvar eller den spirende nationalisme når vi ser os selv ”i et nyt lys, et klarere lys end det flakkende skær fra selv­ironiens skæve refleksspejl”, eller når de dumsmarte bemærkninger får en bredside. Men Dronningen bliver ved lejligheds­talens to hovedfunktioner: At prise og at dadle, og undgår at komme med mere konkrete forslag.

Og så kommer vi til formaningerne. Dette år den lidt overraskende ”Peter-og-ulven-allusion” som Dronningen bruger til at advare mod overdreven pessimisme i miljødebatten.

Annonce

Overraskende fordi hun ellers har brugt andre af sine taler til at promovere miljøtænkning, men alligevel også i tråd med et af hendes gennem alle årene gennemgående temaer at vi skal holde modet oppe og tro på at vi gør en forskel selv om vi kun er et lille land i en stor verden, eller man kun er en lille mand i et uoverskueligt system.

Den sidste halvdel af nytårstalen er traditionelt helliget taksigelser og hilsener. Rigsfællesskabet bliver bekræftet. Danskere i udlændighed får en hilsen og en opmuntring inden vi til sidst kan runde af med at byde det nye år velkommen og Gud bevare Danmark.

1997-talen lignede talerne fra de foregående og de følgende år, og sådan skal det jo også være. Det væsentlige er ikke så meget hvad Dronningen siger, men at hun siger det.

 

Dronningens nytårstale 1997/98

Årets og tidens gang kan ses på flere måder: Som et måleband der ruller sig ud: Dag føjer sig til dag i en uendelig række fra fortiden ind i fremtiden. Eller det kan ses som en evig gentagelse: Sommer bliver til vinter, december følges af januar, i år som i fjor, som gennem årtusinder. Men uanset hvilket billede vi vælger, er der altid tale om et forløb som det er nødvendigt for os mennesker at holde orden på. Et sted på cirklen, på målebåndet, må vi sætte et mærke. Ikke altid samme sted; det har vekslet og veksler stadig fra tid til tid og fra den ene kulturkreds til den anden. For os er punktet nu; i denne nat, nytårsnat.

Her går skellet, her er overgangen.

Derfor er nytårsaften en god anledning til at se tilbage, ikke blot på året der gik, men også på de foregående år. Det er som at blade i familiealbummet. På billede efter billede optræder familiens medlemmer, dens venner og bekendte, til hverdag og fest, ved arbejdet og på ferie. Vi får glimt fra forskellige begivenheder, store som små. De fleste er helt private, men på enkelte dukker en større sammenhæng frem: En tilfældig baggrund kan pege ud over os selv, kan være med til at tidsfæste billedet, gøre det typisk for en hel epoke. Ind imellem er der pludselig et avisbillede; hvad skal det her blandt familieminderne? Jamen, se der, helt henne i hjørnet, der står en bedstefar, en kusine; jo, vi var selv med, vi har også del i de historiske begivenheder.

Vor egen private historie er en del af en større helhed. Det bliver klart når vi kan betragte et længere tidsafsnit under et. Så ser vi at ikke blot vi selv forandrer os; vort samfund forbliver heller ikke uforanderligt det samme.

Der er sket meget for Danmark i løbet af den sidste generation. Horisonten er blevet bredere, perspektivet dybere. Vi er godt på vej til at arbejde os ud af vores sneglehus. Der hvor vi for over 100 år siden søgte tilflugt for stilfærdigt og ubemærket at samle os om os selv og på sikker afstand nøjes med at betragte verden udenfor.

Oftere og oftere er Danmark til stede hvor det gælder, ikke kun som iagttager, men som aktiv medspiller, med egen mening og egen indsats. Vi viser os ikke længere så ængstelige over for verden omkring os. Det er i mine øjne en af de største forandringer der er sket med Danmark i de senere år. Vi er som stat, som nation, begyndt at se os selv i et nyt lys, et klarere lys end det flakkende skær fra selvironiens skæve refleksspejL For vi har jo opdaget at vi ikke er så små endda, og at der lyttes til os når vi gør vores stilling op og gør den klar. Vi er blevet mere bevidste om at vores indsats betyder noget. Der lægges mærke til at Danmark er med – og lægges vægt på det.

Det stiller krav til os allesammen. Hvis vi som nation skal deltage aktivt og få indflydelse på hvordan rammerne udformes også for vores fremtid og levevilkår, så er det nødvendigt at vi interesserer os for hvad der rører sig i verden omkring os. Det kan virke uoverskueligt når vi ser på mange af dagens aktuelle spørgsmål: fordelingen af verdens ressourcer, beskyttelsen af miljøet mod forurening og rovdrift, på C02-udslip og huller i ozonlaget. Det gør det ikke lettere at selv eksperterne har svært ved at overskue problemerne, endsige nå til enighed om dem. Derfor skal vi heller ikke lade os rive med af de mere sensationsprægede dommedagsprofetier og som opskræmte flokdyr fare fra den ene ende af folden til den anden, hver gang råbet lyder: ’Ulven kommer’; det er nemlig lige så ansvarsløst over for kommende generationer som bare at lade stå til. Vi må ikke afvise at beskæftige os med vor tids store udfordringer. Vi må engagere os i udviklingen og deltage i debatten. Det er til syvende og sidst vore egne holdninger der er bestemmende for om Danmark kan være med til at yde en indsats.

Har Danmark mange gange ført en lidt tilbagetrukken tilværelse, har det på den anden side aldrig skortet på enkeltpersoner der var villige til at engagere sig og gøre en indsats. Urædde danskere har der altid været. Dem skal vi takke, og til dem går min nytårshilsen. Det gælder dem der gør tjeneste for fredens og sikkerhedens skyld, i OSCE- eller NATOsammenhæng eller under FN’s flag; og det gælder de mange i det internationale hjælpearbejde som lindrer og hjælper, opmuntrer og støtter. Dem og deres pårørende ønsker jeg et godt og glædeligt nytår. Jeg ønsker også et godt nytår for de mange danske der har slået sig ned uden for Danmark, og for de danske syd for grænsen, alle de mange der som gode borgere i deres land dog stadig føler en dyb tilknytning til deres danske sprog og flag.

Som altid omkring nytår går mine tanker også mod nord til Færøerne og Grønland, og ganske særlig når vi som i år har været på besøg. Sammen med Kronprins Frederik var Prinsen og jeg på kort visit i Torshavn. Den velkomst vi fik under det indholdsmættede besøg, vil vi ikke glemme. For Kronprinsen blev mødet med Færøerne en stor oplevelse; også han fik tydeligt at mærke at det færøske samfund er ved at finde optimismen og livsmodet igen. Jeg ønsker et godt og lykkeligt nytår for Færøerne og det færøske samfund.

Rejsen gik også til Grønland, og jeg havde glædet mig til gensynet med de mange kendte steder, men ikke mindre til at opleve nogle af de nordlige grønlandske bygder som hverken Prinsen eller jeg før havde besøgt. Desto større var min skuffelse over at måtte afbryde turen på grund af helbredet. Men trods mit frafald kunne Prinsen sammen med Prins Joachim og Prinsesse Alexandra gennemføre hele rejsen. Den modtagelse som det grønlandske folk gav dem, vil de altid mindes; og jeg som sad nede i Danmark, kunne stolt og rørt følge med i alt hvad der foregik. I aften har jeg hele min familie med mig når jeg ønsker et godt nytår for alle i Grønland, for hver enkelt familie og for de mange samfund, små som store der ligger langs Grønlands forrevne kyster og lyser varmt og fortrøstningsfuldt i polarnatten.

Mens de fleste af os sover trygt eller fejrer nytår, er der nogle som må våge også i denne nat. Jeg tænker på dem der gør tjeneste i politi og beredskab og ved hospitalerne, og sender dem alle mine gode nytårsønsker.

Skal 1997 fortælles i billeder, er det helt klart regeringsjubilæet som har sat sit præg på året for Prinsen og mig. I aften vil jeg benytte muligheden for igen at sige tak for alt hvad vi har modtaget af gode ønsker, af gaver og af hjertelig opmærksomhed i årets løb. Den samme hengivenhed har også min moder, Dronning Ingrid, mærket under sin sygdom, og hun beder mig bringe sin dybfølte tak.

Når vi hver især vil sætte billeder i årets album, er der både glade og tunge stunder at mindes, for nogle måske flest af de sidste. Måtte det nye år bringe dem lindring og mange glæder trods alt og blive et godt år for os alle.

GUD BEVARE DANMARK.

 

 

Bibliografisk

Introduktionen: Mads Højlyng, redaktør på RetorikMagasinet.

RetorikMagasinet 34

(1999)

Latest posts by Mads Højlyng (see all)

You may also like

Kommentera

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. OK Læs mere