Temaintro: Musik & retorik

Temaintro: Musik & retorik

Musik & retorik, temanummer af Rhetorica Scandinavica, nr 21 (2002)

Bibliografiskt

Författare: Peter Larsen

Rhetorica Scandinavica 21 (2002), s 4-5

Annons

Praktisk argumentation

Praktisk argumentation

Grundbok i retorisk argumentation - för alla som argumenterar eller behöver genomskåda andras argumentation. Läs mer...

Read more

Introduktionen

En gang i 1723 lod Johann Sebastian Bach fremstille en renskrift af nogle to- og trestemmige ­klaverøvelser han havde skrevet til undervisningsbrug. De tostemmige kaldte han for inventioner, de trestemmige for sinfoniaer.

På titelbladet af renskriften står der:

Oprigtig indføring
Hvormed clavierets liebhavere, men især de lærevillige, får forevist en tydelig måde ikke alene (1) at lære at spille rent med to stemmer, men også, efter videre fremskridt, (2) at omgås rigtigt og godt med tre obligate dele, og samtidig ikke alene få gode inven­tiones, men også gennemføre disse godt, men allermest at opnå en cantabil spille­måde, og desuden at få en stærk forsmag for Composition.

Som det fremgår, tænkte Bach sig at øvelserne skulle have et dobbelt formål: de skulle både lære ‘liebhaverne’ at spille klaver og at komponere musik. Og hvis man skal komponere ordentligt, må man altså kunne både “inventere” og “gennemføre”.

Hvis man kender lidt til retorikkens terminologi, er det ikke vanskeligt at forstå hvad Bach mener her: Han refererer tydeligvis til de to første af de klassiske forarbejdningsfaser – inventio (at finde på hvad man skal sige) og dispositio (at disponere hvad man har fundet).

At Bach bruger det gamle retoriske mønster og en teknisk term som invention i en musikalsk sammenhæng, at han altså støtter sig på en sprogligt orienteret lærebygning når han giver sig til at skrive en lærebog i musik – det er ikke så mærkeligt. For den gamle retorik var endnu på dette tidspunkt selve fundamentet i europæisk kultur. Og havde dermed en indflydelse som strakte sig langt ud over tale- og skrivekunstens sproglige felt.
Det er denne indflydelse og dens lange historie som er temaet i dette nummer af Rhetorica Scandinavica.

Temasektionen indledes med Peter Larsens artikel “Retorikkens musik, musikkens retorik” som diskuterer hvordan forholdet mellem musik og retorik har udviklet sig fra Antikken og fremefter. I artiklen skitseres blandt andet den historiske baggrund for at det endnu i 1723 var naturligt for en komponist som Bach at forholde sig til den retoriske tradition. Hvordan tidens førende tyske musikteoretiker, Johann Mattheson, mere konkret forestillede sig for­holdet mellem musik, retorik og følelse, de­monstreres i den efterfølgende oversættelse af centrale afsnit fra Matthesons vigtigste værk, Der vollkommene Capellmeister fra 1739.

De to andre artikler i temasektionen behandler forholdet mellem tekst og musik i de første eksperimenter med opera-genren omkring 1600 i Italien. Jette Barnholdt Hansen analyserer i artiklen “Fra inventor til fortolker” to af de første operaprologer og diskuterer de retoriske konsekvenser af overgangen fra en mundtlig til en skrift­lig musikkultur. I Ståle Wikshålands artikel “Følelsenes retorik – henvendelsens form” fokuseres der på to musikalske laments af Monte­verdi som blandt andet diskuteres med udgangspunkt i den franske lingvist Émile Benvenistes udsigelses­teori.