Kunsten at glemme sin mnemoteknik

Hvor mange dværge var der i skoven, og hvem vækkede Snehvide fra sin skønhedssøvn? Nogle detaljer er vigtigere at huske end andre. Her får du nogle huskeregler der gør det nemmere for dig som fortæller eller taler at huske dit indhold men også et hint til hvad du ikke skal huske. 

Kunsten at glemme sin mnemoteknik

Lis Raabjerg Kruse.

De fleste kan fortælle eventyret om Klods-Hans på stående fod – ikke nødvendigvis i H.C. Andersens version, men i en version der indeholder de væsentligste elementer. Eventyret er forbilledligt når det gælder huskbarhed. Det samme er Klods-Hans. I stedet for at klynge sig til én bestemt rute eller taktik tør han give slip på udenadslære og mnemoteknik.

I dag bliver mnemoteknik ofte forbundet med kunsten at lære udenad. Det gælder alt fra huskesedler og eksamensspørgsmål til opskrifter, procedurer og taler. Fællesnævneren for disse ting er at det er noget der er skrevet ned. Men i virkeligheden har mnemoteknik meget lidt med skrift at gøre.

Teknikken er opstået hos grækerne længe før der fandtes tekst. Den er således tænkt som et værktøj til at strukturere tankerne og hjælpe hukommelsen på vej – blandt andet ved at reducere mængden af information.

Et klassisk eksempel på en mnemoteknik er at placere de ting man gerne vil huske i forskellige mentale rum i sit barndomshjem – på den måde popper informationerne op i hukommelsen i takt med at man bevæger sig fra rum til rum. Men først og fremmest er mnemoteknik knyttet til mundtlighed.

Annons

Klimataler

Klimataler

Jeg har fundet ni klimaretoriske fejl og skrevet ni kapitler om, hvordan du kan gøre det bedre ved at lære af de bedste. Bogen tager dig med på en rejse gennem historien med fokus på slaveri, borgerrettighedsbevægelsen og kampen mod racisme. Hvert ­kapitel kommer med en klar anbefaling til, hvad du skal gøre, ­eksempler på folk, der har gjort det godt og skidt og en forklaring af hvorfor. Läs mer...

Read more

Klimataler – introduktionen

Klimataler – introduktionen

Introduktionen fra bogen Klimataler af Rune Kier. Läs mer...

Read more

Derfor er det oplagt at bruge eventyret når man som fortæller eller taler vil aflure nogle tricks der gør det nemmere at memorere sit indhold. For eventyret indeholder mange af de mundtlighedstræk der gør at en fortælling eller tale hænger fast i hukommelsen. Og vil man undgå at stå som brødrene på slottet der ikke kan få munden på gled når det gælder, så er Klods-Hans et godt eksempel på en forbilledlig improvisator og fortæller der – i stedet for at tænke i teknik – tænker mundtligt.

Målet og moralen

Klods-Hans har én ting for øje; at vinde prinsessen. Men samtidig med at han aldrig slipper dette mål af syne, har han blik for de ting han møder undervejs.

Spørg dig selv: Hvad er hovedbudskabet eller moralen i din fortælling eller tale? Med andre ord, hvad sigter du efter? Jo skarpere hovedbudskabet er skåret, desto nemmere er det at huske – både for dig som taler og for dem der lytter. Desuden hjælper det dig med at sortere i hvad der er relevant at inddrage undervejs.

Fikspunkter og fast tempo

Klods-Hans begiver sig af sted på ryggen af en gedebuk. I modsætning til sine to brødre der suser af sted til hest, har han tid til at trække vejret og få detaljerne med.

Gør op med dig selv hvordan du vil nå dit mål. Fokusér på formen og overgangene i din fortælling eller tale. Beslut dig for hvordan du vil starte, hvordan du når fra indledningen til resten af indholdet, og hvordan du slutter det hele af. Tegn eventuelt forløbet på et stykke papir hvor du markerer overgangene og de væsentligste fikspunkter. Og husk ikke at gå for hurtigt frem. Sæt tempoet ned så du har tankerne med.Jo tydeligere du ser forløbet for dit indre blik, desto større er chancerne for, at de vigtigste pointer popper op undervejs.

Drop leksikon og udenadslære

Begge brødre forbereder sig i otte dage – den ene ved at lære det latinske leksikon udenad, den anden ved at terpe alle landets aviser. Klods-Hans forbereder sig ved at tale om løst og fast.

Undlad at lære ord og sætninger udenad. Forbered dig i stedet ved at fortælle historien eller holde talen igen og igen – og gerne højt. På den måde får du opbygget et kartotek over forskellige formuleringer og vendinger som giver dig et utal af veje at gå når det gælder.

Jo færre ord du fikserer i hukommelsen, desto mere fleksibel bliver du i situationen. Det vil forbedre din evne til at gribe øjeblikket og sige det rette på det rette tidspunkt (kairos).

Tæl til tre – og gentag

Der er tre brødre, tre ting i vejkanten og tre prøvelser hos prinsessen. Både Klods-Hans og fortælleren bliver hjulpet på vej af plottets symmetri. Tænk i mønstre og genkendelige strukturer når du tilrettelægger din fortælling eller tale.

Benyt dig af de klassiske træk fra eventyret. Det kan være tallet tre; et forløb der udspiller sig tre gange, eller en treliste med de tre vigtigste budskaber. Det kan være antiteser; den gode mod den onde – eller iørefaldende vendinger; “Der var engang” og “de levede lykkeligt”.

Vær ikke bange for at gentage. De genkendelige strukturer er med til at drive fortællingen frem og frigør plads i hukommelsen så du kan koncentrere dig om det næste trin i historien.

Tal til øret

Uanset hvor klodset han teer sig, kan brødrene ikke lade være med at spidse ører når Klods-Hans bryder ud i sit triumferende refræn: “Halehøj, her kommer jeg!”

Tal til øret. Ingen kan huske lange, indviklede sætninger. Tal derfor ligefremt og konkret og med en enkel grammatik. Brug rytme, rim og allitterationer. Det gør det nemmere at huske indholdet, både for dig og for publikum.

Jo bedre sætningerne ligger i munden, desto bedre lagrer de sig i hukommelsen.

R

Bibliografisk

Af Lis Raabjerg Kruse, Kandidatstuderende i Retorik v. Københavns Universitet.

RetorikMagasinet 94 (2014), s 10-11.