Med begrebet medieprovokatør, en personificering af Olivier Driessens’ begreb medieprovokation, peger vi på debattører, der i kraft af provokerende retorik og cirkulation på sociale medier opnår en prominent taleposition i traditionelle, journalistiske massemedier. I en nærlæsning af tre udvalgte tekster af Eva Selsing, som vi opfatter som en paradigmatisk case, viser vi, hvordan Selsing konstruerer og transformerer sin provokerende persona på tværs af journalistiske genrer og dermed etablerer sig som medieprovokatør i et hybridt mediesystem. På den baggrund diskuterer vi, hvordan provokerende stil kan fungere som en katalysator for retorisk handlekraft for medieprovokatører, de medier, de arbejder for, og potentielt den bredere offentlighed. Offentlighedens handlekraft er dog, som vi ser det, afhængig af, at publicistiske medier ikke blot tilbyder medieprovokatører en platform og bestyrker provokatørernes selviscenesættelse; publicistiske massemedier må også tage ansvar for og spille en aktiv rolle som kuratorer af den debat, der opstår i kølvandet på medieprovokatørernes retorik