”Faktisk minder det du siger, om noget Hitler sagde…” RetorikMagasinet har taget et kig på reductio ad Hitlerum.
Reductio ad Hitlerum
Mads Tanghøje
Massegrave, mørke uniformer og den rene ondskab. Det handler om at skabe de mest ubehagelige associationer hvis man er løbet tør for de stærkere argumenter i bunken. I så fald kan man gribe til argumenttypen reductio ad Hitlerum. Argumentet går kort fortalt ud på at noget er skidt fordi Hitler gik ind for det, det være sig folkemord eller vegetarisme.
Udtrykket er modelleret over den klassiske argumenttype reductio ad absurdum og blev introduceret af den amerikanske professor Leo Strauss i 1950.
Det er ikke just behageligt at finde ud af at man deler politisk program med en gal diktator fordi man fornøjer sig med lidt klatmaleri i sin fritid.
Argumentets styrke er at alene associationen til Hitler har en ganske kraftig virkning i den vestlige kultur. Det er ikke just behageligt at finde ud af at man deler politisk program med en gal diktator fordi man fornøjer sig med lidt klatmaleri i sin fritid. Argumentets problem er selvfølgelig at folkemord ikke er ondt fordi Hitler gjorde det, det er nok nærmere den anden vej rundt.
Rygning forbudt i SS
Et eksempel på at argumenter af denne type optræder rundt omkring, kan man få ved at besøge de mange debatfora på nettet. I en debat om rygeforbud i det offentlige rum i DR’s debatforum får en modstander af rygeforbudet påpeget en tilsyneladende opsigtsvækkende forbindelse: “Adolf Hitler indførte røgforbud i det offentlige rum i 1937.
Han ville have en ren krop der kunne tjene statens interesser. Himler forbød sine SS soldater at ryge i tjenestetiden og under kortere tjenesteophold.” Således skulle det stå klart i hvilken lidet flatterende sammenhæng diverse ikke-rygerkampagner indgår.
Det er i den forbindelse nok heller ikke uden effekt at inddrage Himler og hans SS-kumpaner, og det illustrerer at man uden problemer kan modellere et utal af argumenter over samme skabelon. På den måde får man hurtigt en hel familie af argumenter der baserer sig på association til ubehagelige personer. Man kan således tale om det lidt bredere reductio ad nazium og selvfølgelig reductio ad Stalinum. Alle kan være med. Man skal blot tage sin modstanders synspunkt og finde en vilkårlig rabiat galning der har det samme – der skal nok være én.
Ubehageligt selskab
I den gængse debat optræder argumentet måske ikke så ofte i sin rene form med Hitler som reference, men det at argumentere ud fra en association er yderst udbredt. Når man i indvandrerdebatten taler om at de måder man behandler muslimer på minder om nazisternes behandling af jøder under 2. verdenskrig, kan det da også blive mindre tydeligt at argumentet er problematisk. Det er de færreste der er uenig i at behandlingen af jøder under 2. verdenskrig var forkert. Man kan også sagtens mene at den nuværende behandling af muslimer er forkert, men det er ikke underbygget alene ved at inddrage Hitler, selv om det selvfølgelig ikke er rart selskab for nogen at befinde sig i. Man kan godt påvise at nutidige forhold er problematiske ved at sammenligne med tidligere tider. Men man skal igen holde sig for øje at behandlingen af jøder under 2. verdenskrig var forkert af alle mulige andre grunde end at Hitler stod bag. ◗
Bibliografisk
Forfatter: Af Mads Tanghøje. Redaktør på RetorikMagasinet.
RetorikMagasinet 63 (2007), side 27.
Liknande artiklar:
Nazismens spøgelse begrænser EU’s retorik
Forskningsformidling i praksis – om mødet mellem forsker og journalist
En DDR-sympatisør kan man ikke stole på
En form for fusion
Redaktør på RetorikMagasinet 2009-2013.
