Beskrivning
Indhold i dette nummer:
INTRO: Tema Monstre
Daily Snow Leth og Emil Tarp Vang: Et monster man forstår
Vi møder Nicolas Bro på en efterårsdag i København. Vi har fået lokket en time ud af den travle skuespillers kalender til en snak om monstre og skurkeroller. Og der går ikke længe før det går op for os at vi sidder til bords med en yderst veloplagt monster-ekspert.
Thomas Brudholm: Monsteret afslører en sprække i tingenes orden
Det ville være passende hvis begrebet monster selv var monstrøst; dunkelt i sin kerne, flydende i kanterne og svært at få greb om. Spørgsmålet er om vi kan sætte monstret på begreb uden at slå det ihjel i forsøget. Her drejer det sig ikke om et bestemt monster i dets individuelle gru, men om hvorvidt det er muligt at sige noget generelt om det monstrøse som sådan, og hvilke situationer det kan kaste lys over.
Kristine Marie Berg: Det flyvende spaghettimonster
I Det Flyvende Spaghettimonsters Kirke har satire og absurde påstande dannet grobund for en effektiv og monstrøs retorisk strategi i debatten om hvad amerikanske skolebørn skal lære om livets opståen.
Line Henriksen: Hjemsøgelsens etik
Rygtet siger at en forbandet JPEG-fil cirkulerer på nettet. Hvis du ser den, vil monsteret Smile.dog hjemsøge dig til du giver filen videre og dermed spreder forbandelsen. Først da vil den lade dig være. Men hvad nu hvis monsteret lyver?
Nathalie C. Larsen: Vend aldrig ryggen til dit monster
I krigen mod internetmonstrene på Facebook ruster social medie-specialist Nathalie C. Larsen dig til at tage kampen op direkte i tråden. Men før du kan begynde, må du se dit eget monster i øjnene.
Mark A. Herron: Better Dead than Red
Under den kolde krig havde USA et fasttømret fjendskab med Sovjetunionen hvor amerikanske præsidenter indskrev kommunismen som et rødt monster i amerikanernes bevidsthed. Det bipolare verdensbillede der blev skabt derigennem, hjalp dog også præsidenterne med at fremme deres agendaer både på hjemmefronten og på den kolde krigs internationale slagmarker.
Lisa S. Villadsen: Det er monsterets skyld!
Ifølge Burke er vi besatte af tanken om at opretholde social orden. Så hvad sker der når den trues? Man udpeger en syndebuk. Bare spørg Anders Fogh
Hans J. Lundager Jensen: Det monstrøse menneske
Monstre forekommer i alle kulturers fantasiverden, fra tidlige jæger-samleres myter til nutidens film. De forekommer også i Bibelen. Men ikke nær så ofte som man måske kunne tro. I hvert fald hvis man sammenligner med så mange andre kulturers myter og forestillinger. En forklaring kan være at de ikke-menneskelige monstres plads bliver overtaget af menneskers umoralske – altså monstrøse – handlinger og tanker
Jens Kjeldgaard-Christiansen: Ondskabens latter
I den virkelige verden ler vi normalt i trygge sociale sammenhænge, for eksempel når vi hygger os i venners lag. Hos fiktionens skurke er latterens funktion tilsyneladende vendt på hovedet – det er helt igennem antisocialt. Hvorfor ler populærkulturens onde skurke, og hvad er effekten på læseren, seeren eller spilleren?
Jørgen Riber Christensen: Monstre er ikke interessante
Udgangspunktet for akademisk arbejde med monstre er at de ikke findes. Monstres habitat er kun fiktionen hvor de findes i stort antal, men monstrene kan blive interessante når de bliver fortolket, for da får de menig og kan samtidig blive en indikator for bekymringer og angst i et samfund.
Bo Tao Michaëlis: Uhyggens rammer
Londons gader, kyklopens hule og menneskets indre kan alle være udgangspunkt for monstrøse fortællinger. I dette essay undersøger vi træk af litterær uhygge.
Julie Kampe Ziska og Frida Hviid Broberg: Talerstolen: Mindehøjtidelighedens monstre
Når statsledere træder op på talerstolen efter et terrorangreb, handler det ikke kun om at mindes de døde og samle de sørgende. Det sørgende fællesskab, som Helle Thorning-Schmidt konstruerer i sin tale efter skyderierne i København i februar 2015, har en skyggeside, og her vrimler det med dæmoner
Mathias Clasen: Derfor elsker vi rædsel, gys og monstre
Hjertebanken, svedige håndflader og en trang til at se væk. Det er rædselsvækkende uhyggeligt, og alligevel drages de fleste af os mod den uhyggelige underholdning som kaldes horror. Men det er slet ikke så underligt hvis vi ser på menneskeartens natur og udviklingshistorie. Horrorgenrens mange monstre spejler evolutionære trusler og hjælper os nemlig med at vedligeholde vores medfødte frygtsystem.
Anmeldelser:
Knud Brix: Natfolden. Læs anmeldelsen.
Peter Bastian: Altid allerede elsket. Læs anmeldelsen.
Kirsten Rask: Stilistik til tiden. Læs anmeldelsen.
Hanne Smith Pedersen og Louise Fischer-Nielsen: Fra øje til øre. Redskaber og virkemidler i oplæsning. Læs anmeldelsen.
Om dette nummer:
- Antal sider: 40
- ISSN: 0908-7923
- Udkom december 2017