”Attitude matters”

Studiet av retoriska yttringar och övertygande medel, det vi kallar för retorikanalys eller ”rhetorical criticism”, syftar i första hand till att undersöka och kritiskt granska explicita yttringar hos aktörer i retoriska situationer: ar­gument, stilistiska grepp, visuella budskap etc. Det kan också syfta till att därutöver kartlägga en mera implicit, outtalad och svår­åtkomlig nivå av t.ex. underförståddheter, och underliggande värderingar och pre­misser.1 Jag vill här diskutera ytterligare en svårgripbar men ofta av­görande kommunikationsnivå som sällan har berörts inom retorik­veten­skapen, näm­ligen kommunikationsattityder och hur de yttrar sig, verbalt och icke-verbalt. Kommunikation sker som bekant sällan enbart på ett rationellt plan utan det försiggår emotionella processer av t.ex. sym­pati/antipati, aggressivitet/vänlighet, entusiasm/likgiltighet etc. Det handlar i grunden om attityder till både situationen, ämnet och publiken respektive mot­parten

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Tænkning som argumentation

Moderne psykologi har noget at lære af retorikken fastslår socialpsykologen Michael Billig. Han afviser den ­kognitive psykologis billede af det tænkende menneske som en tankeløs regelfølger og informationsorganisator. I stedet fremhæver han det retoriske billede af menneskelig tænkning som dynamisk og social. I retorikken er det tænkende ­menneske ikke en opgaveløser, men en argumenterende debattør. Oversat og med introduktion af Jens. E. Kjeldsen Läs mer…

Retorikkens løfter til psykologien

Der er ingen tvivl om at retorik og psykologi er to fagområder, der har meget at byde hinanden. Som videnskab er psykologien ikke meget mere end hundrede år gammel, men retorikere har af gode grunde altid beskæftiget sig med psykologiske
problemstillinger. Historiens måske første psykologiske studie er Artistoteles’ affektlære i retorikkens anden bog, og i nyere tid har blandt andet skriveforskere hentet stor inspiration i den kognitive psykologi. Psykologiprofessor Peer Mylov fortæller her en historie fra den anden side: Historien om hvordan retorikken i midten af 1980’erne kom til psykologien med løfter, som den ikke kunne indfri, hvorefter den bl.a. andet med inspiration fra Vygotsky og Bakhtin udviklede sig til en – for psykologien – livsfarlig idé om at jeg’et er en ‘social konstruktion.

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…