Retorisk konstituering af en sag. Den græske tradition

Denne artikel forfølger Maurice Charlands antagelse om, at modellen for konstitutiv retorik kan spores tilbage til sofisterne. Gennem en fremstilling af de væsentligste begrebslige og ontologiske sammenhænge mellem logos, tale, og eris, strid, er hensigten at vise, hvordan talen om fred og konflikt er underordnet en definition af retorik som den kunst at konstituere en sag. Artiklen henviser til Hesiod, Heraklit, Protagoras, Gorgias og Aristoteles og søger gennem inddragelse af Heidegger, Gadamer og Grassi at løsne retorik fra den almindelige forståelse, at den skulle være rettet mod en sag som noget på forhånd givet. Det er på den baggrund målet at uddybe Charlands redegørelse for den konstitutive retoriks konstruktion af et “folk” som en historisk bestemt identitet ved at klargøre, hvordan en konstitueret sag beror på tilsløringen af en forudgående konstituerende strid, og kort vise, at en retorik om “folkets sag” blot er et særtilfælde af konstitutiv retorik

Läs mer…

Du kan føle i biografen, ikke i retten!

En juridisk afgørelse skal træffes med forstanden, ikke med følelserne. Af den grund siger mange jurister at patos-appellen ikke hører hjemme i en dansk straffesag. Men det synspunkt bygger på en fejlagtig opfattelse af patosbegrebet. Her præciserer vi følelsesappellens nødvendige funktion i straffesagen og kommer med vores bud på hvad der er hensigtsmæssig brug af patos i retten. Läs mer…

Aristoteles – den moderne reklames filosof

Vi støder på dem hver dag. I kiosken, ved busstoppestedet og hos frisøren. De trykte reklamer forfølger os overalt i vores hverdag og overbeviser os indirekte om at købe diverse produkter. Men reklamens evne til at overbevise sin modtager beror ikke, som man umiddelbart kan tro, kun på forførende visuelle udtryk, smarte buzzwords og fængende, melodiske ordsprog. Den moderne trykte reklame er nemlig proppet med klassiske retoriske virkemidler, og hvem er bedre til at afkode disse end Aristoteles? Läs mer…