Tema Musik
Intro til RetorikMagasinet 90 Tema Musik Läs mer…
Etikett: musik
Fællessang skaber fællesskab
Det har en stor virkning på os at synge sammen. Sangen gavner samtalen, samværet og sammenhængskraften. Den giver os lyst til at lytte – og dermed styrker den demokratiet, mener højskoleforstander Ole Toftdahl. Läs mer…
Rapperens mikrofon har pistolens funktion
Mange tager teksterne i rapmusik så bogstaveligt at de bliver forargede. Men kriminalitet og onde ord er en æstetisk grundsten i genren fordi den netop handler om at konfrontere samfundet og hinanden med livets hårdeste sider. Selv om rapperen har ar i ansigtet og ikke kun taler om kærlighed, er det fiktion. Läs mer…
Giv en sviner der rimer
Den hyldende retorik er vellidt og flittigt brugt ved alt fra fødselsdage til begravelser. Derimod kan dens modpol, den dadlende retorik, nok menes at have et lidt mere blakket ry. Men i universet af Rap Slam Battles er det rent faktisk et succeskriterium at nedgøre hinanden. Läs mer…
Forord – Metrik & musik
Introduktion Introduktion til bogen “Metrik & musik“, Christian Kock (red.), Retorikforlaget 2002, s. 7. Bibliografisk Författare: Christian Kock är professor i retorik vid Köpenhamns universitet Förordet I mange metriske arbejder i de senere år er slægtskabet mellem metrik og musik kommer i forgrunden. Det er blevet et mere fremtrædende synspunkt at metrik har noget med Läs mer…
Mozart som epideiktisk retor
Artiklen er inspireret af Kenneth Burke, der i Language as Symbolic Action (1968) beskriver epideiktisk retorik som en æstetisering, hvor skellet mellem retorik og poetik udviskes.1 I stedet for at forfølge Burkes retning fra retorikken mod det æstetiske felt, går jeg dog her den modsatte vej. Jeg har æstetiske værker som empiri og bruger den epideiktiske retorik som metode i min fortolkning af et tryk af I. C. Berndt og af operaen La clemenza di Tito af W. A. Mozart. Begge værker er knyttet til kroningsceremonier i slutningen af det 18. årh. og repræsenterer en type kunst, som er blevet temmelig stedmoderligt behandlet i det 19. og 20. årh., fordi den er så entydigt farvet af sin ceremonielle situation. Det er således også mit overordnede mål med artiklen at undersøge om den epideiktiske retorik kan fungere som en æstetisk nøgle, et led i en reevaluering, om denne type retorik kan afdække hidtil upåtalte aspekter ved værkerne og hermed åbne for nye fortolkninger af kunstprodukter med en repræsentativ funktio
Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her
Til retorikkens pris
Malespini, Til retorikkens pris. Oversatt til dansk af Via Christensen og Jette Barnholdt Hansen. Introduktion ved Jette Barnholdt Hansen Läs mer…
Musikens retorik
Retorisk klang. Vad har övertygande med musik att göra? Inte kan väl musik jämföras med talarkonsten? Jovisst – i denna artikeln ska vi se på likheterna mellan tal- och låtskrivarens arbete. Läs mer…
Temaintro: Musik & retorik
Temaintro: Musik & retorik, temanummer af Rhetorica Scandinavca, nr 21 Läs mer…
Følelsenes retorikk, henvendelsens form
Temporalitet og intensjonalitet i to lamenti av Claudio Monteverdi. Hver gang vi hører en stemme, er det som om den snakker til oss – eller i det minste til noen. Vår oppfatning av en stemme er uløselig forbundet med antakelsen om at den henvender seg, at den har noe den vil ha sagt. Så også med musikalske ytringer
Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her
Fra inventor til fortolker
De første hofoperaers prologer i brydning mellen to kulturer. De første eksperimenter med opera omkring 1600 i Italien er påvirket af overgangen fra en mundtlig til en skriftlig kultur, der intensiveres i kraft af udbredelsen af det trykte partitur. Artiklen bringer en analyse af to af de første operaprologer fra henholdsvis Euridice (1600) af Jacopo Peri og Orfeo (1607) af Claudio Monteverdi, hvor de to meget forskellige former for notation diskuteres. Der stilles således skarpt på de individuelle signaler, som de to prologer sender til den fremførende sanger og de retoriske konsekvenser heraf
Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her
Retorikkens musik, musikkens retorik
Den følgende artikel handler om musikkens placering i retorikken og om retorikkens indflydelse på musikken. Der er tale om en skitse. Og selvsagt kan det ikke være anderledes, for det er en overordentlig lang og kroget historie det drejer sig om her, en historie som strækker sig over mere end 2000 år, fra Platons Hellas til 1700-tallets Tyskland og måske endnu videre
Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her