Tema Musik

Intro i RetorikMagasinet 90 (2013)

Tema Musik

Musik pirrer vores humør, den lægger lyd til følelserne, og den skaber stemning. Den kan ramme os lige i hjertet, og den kan sætte strøm til kroppen og få festen til at eksplodere. Kort sagt: Musikken påvirker os. I allerhøjeste grad. Det er grunden til at vi i denne temaudgave går julehits, lovsange og nytårssalmer i møde ved at zoome ind på retorikken i musikken.

I klassisk forstand kan man se retorik som den disciplin hvor man med det talte eller skrevne ord forsøger at overbevise nogen om noget: at de skal mene, handle eller måske forstå på en bestemt måde. I dag er det stadig en retorisk kerneaktivitet, men det er ikke det eneste som retorik handler om. Man kan nemlig også definere retorik bredere som læren om hvordan forskellige ytringer virker på modtagerne; hvordan de fx vækker følelser eller eftertanke.

Og her begrænser ytringer sig altså ikke til taler, læserbreve og andre ordrige indlæg. Retorikken favner også malerier, fotos, film, tv – og musik.

Dog er det ikke en ny idé at det kan være værd at interessere sig for hvordan musik påvirker os. Allerede i antikken skrev blandt andre Aristoteles (384-322 f.Kr.) om musikkens sjælelige virkninger – dens psykologiske effekter. Han beskrev hvordan nogle af datidens tonearter og rytmer kunne fremkalde en ”ligevægtig og rolig følelse” eller ”gøre tilhørerne entusiastiske”, og at særligt fløjten var lidenskabelig og ophidsende.

Annons

Praktisk argumentation

Grundbok i retorisk argumentation - för alla som argumenterar eller behöver genomskåda andras argumentation. Läs mer...

Der er altså ingen tvivl om at musikken har en effektiv evne til at påvirke os, og selv om artiklerne i nærværende magasin ikke handler om fløjtemusik, giver mange af dem udtryk for at man ikke kan benægte musikkens virkekraft.

En del af artiklerne kredser om hvordan forskellige slags musik og musikalske virkemidler kan ramme vores følelser og rive publikum med. Vi får at vide at det er vigtigt at bruge rim og rytme med måde hvis ikke modtagerne skal brække sig af rytmeforstoppelse, men at en rytmisk tekst hvor rimene er doseret i det rette mål, omvendt kan virke mere overbevisende. Derudover får vi kortlagt filmmusikkens evne til at skabe stemning og vække medfølelse, glæde eller frygt; de politiske kampagnesange viser sig som velklingende stemmesamlere; og retorikere og andre professionelle kommunikatører bliver opfordret til at tage ved lære af de sproglige tricks i mange sangtekster.

Vi får også et bud på hvorfor det har en demokratifremmende virkning på os at synge sammen. Vi bliver husket på stemmens store betydning for at overbevise mundtligt, vi undersøger retorikken på dirigentpodiet, Mozart bliver introduceret som festtaler – og så har vi interviewet nogle af Danmarks bedste freestylerappere om smæderetorik, personangreb og rytmiske argumenter.

Ved at stille skarpt på samspillet mellem retorik og musik vil vi vise at den virkningsfulde musik er retorisk i sig selv, og at den samtidig er værd at interessere sig for fordi vi kan lære af den og dermed blive bedre til at påvirke vores modtagere med musikalske virkemidler. God læse- og lyttelyst.