När offret vägrar vara offer
Media porträtterar gärna kidnappade barn som kuvade och knäckta. Men det händer att offren själva inte känner igen berättelsen. Och då påbörjas en kamp mot media för att återvinna den retoriska handlingskraften. Läs mer…
sedan 1997
Media porträtterar gärna kidnappade barn som kuvade och knäckta. Men det händer att offren själva inte känner igen berättelsen. Och då påbörjas en kamp mot media för att återvinna den retoriska handlingskraften. Läs mer…
Robert Nielsen gik hurtigt fra debattør til debatteret da han i efteråret stod frem som velfærdsstatens værste frygt: den skamløse nasser. Han nægtede at være offer og endte i stedet med at tale sig ud af det retoriske fællesskab Läs mer…
Den anonyme blogger Bitterfissen Bethany kritiserer alt hvad hun kan komme i nærheden af. Men er det en måde at forhandle kvindens rolle og værdierne i vores samfund på, eller er Bethany bare en bitterfisse? Läs mer…
Pressen ynder at portrættere kidnappede børn som underkuede og knækkede. Men det hænder at ofrene ikke selv kan genkende den fortælling. Og så begynder en kamp mod medierne for at genvinde den retoriske handlekraft. Läs mer…
Et retorisk fællesskab er et fællesskab som fremstår, forestilles og udvikles i retoriske tekster. Disse tekster afslører således hvem der er inkluderet i fællesskabet, og hvem der er ekskluderet. Hvor flere teoretikere har beskæftiget sig med retoriske fællesskabers manglende inklusion, har der været mindre fokus på, hvordan man udstødes fra et retorisk fællesskab. I denne artikel analyseres mediedækningen af en fest, der endte i hærværk i Hyskenstræde i det indre København i maj 2009, og heraf udleder forfatterne tre forskellige retoriske eksklusionstrategier, der fravrister hærværksudøverne mulighederne for at udøve retorisk agency. Forfatterne argumenter for, at der herved skabes et misvisende billede af begiven heden, idet festen bør ses som en fortættet folkelig diskurs, som retoriske handlinger udført af en modoffentlighed. Fremfor at ekskludere afvigende og afstandstagende retoriske handlinger fra det retoriske fællesskab, vil det være mere hensigtsmæssigt at inkludere disse som retoriske – uaf hængig af om man i øvrigt finder dem acceptable. Artiklens kritik tager således afsæt et andet sted end retorisk kritik oftest gør, idet dens mål ikke er at vurdere, hvorvidt handlingerne var hensigtsmæssige, men alene argumentere for, at det var retoriske handlinger med motiv og formål
Fra tekst til samfund. Motiv er et kernebegreb i Burkes dramatisme. Men hvad er motiv, hvordan finder vi det i teksten, og hvad kan den retoriske kritiker bruge det til? Gennem en dramatistisk analyse af to danske fagforeninger vil vi vise, hvordan Burkes begreb motiv bliver anvendeligt og giver den retoriske kritiker mulighed for at bevæge sig fra det tekstnære plan til konteksten og det samfund, teksten indgår i. Dette munder ud i en sammenligning med Lars Qortrups samfundsanalyse og en problematisering af den dramatistiske analyse i en hyperkompleks samtid