Kategori: eArtiklar från Rhetorica Scandinavica

Ironi som reklamestrategi

Postades denFörfattareLars Pynt AndersenLämna en kommentar

I en kontekst med skeptiske og desinteresserede forbrugere har ironi siden midten af 1990’erne haft en fremtrædende plads i reklamebilledet, især i tv-mediet. Hvad forstår man egentlig ved dette komplekse begreb, hvilke udtryk finder det i nutidig reklame og hvorfor skulle en annoncør dog rode sig ud i noget så usikkert som ironi? Artiklen vil forsøge at give et svar på disse spørgsmål og fremlægger desuden resultater fra en kortlægning af omfanget af ironi i dansk tv-reklame Läs mer…

Krigsreporteren som Samaritaner og Legionær

Postades denFörfattareCamilla Gry SkovgaardLämna en kommentar

I denne artikel lader forfatterne sig inspirere af den fortolkende, begrebsmæssige tilgang i deres analyse af Åsne Seierstads selvfremstilling i bogen Hundre og én dag – En reportasjereise. De peger på en konflikt i Seierstads selvfremstilling som krigsreporter – en konflikt som opstår mellem de nye feminiserede genrekrav og de traditionelle maskuliniserede arbejdsvilkår. Seierstads bog illustrerer konflikten, idet den indeholder både krigsreportager og en selvbiografisk rammefortælling om livet som krigsreporter. Med ’enactment’ (realisering) som vurderingsparameter peger forfatterne på en problematisk dissonans mellem Seierstads to personakonstruktioner i henholdsvis krigsreportager og rammefortælling Läs mer…

En statholder skriver til kejseren

Postades denFörfattareGeorge HingeLämna en kommentar

I sine breve til kejser Trajan følger den romerske forfatter ­Plinius det klassiske retoriske systems skema for den epideiktiske genre. Brevene behandler eksplicit de dyder, der var den klassiske lovtales topoi, og de bliver betonet ved hjælp af forskellige former for amplificatio. Brevsamlingen skal som et fyrstespejl overbevise om de fælles værdier, som kejserdømmet bygger på. Samtidig med at brevgenren kan siges at være en afart af den epideiktiske genre, gør dens særlige karakter, dens epistolaritet, den mere velegnet end traditionel epideiktik til at formidle sådanne værdier Läs mer…

Mozart som epideiktisk retor

Postades denFörfattareJette Barnholdt HansenLämna en kommentar

Artiklen er inspireret af Kenneth Burke, der i Language as Symbolic Action (1968) beskriver epideiktisk retorik som en æstetisering, hvor skellet mellem retorik og poetik udviskes.1 I stedet for at forfølge Burkes retning fra retorikken mod det æstetiske felt, går jeg dog her den modsatte vej. Jeg har æstetiske værker som empiri og bruger den epideiktiske retorik som metode i min fortolkning af et tryk af I. C. Berndt og af operaen La clemenza di Tito af W. A. Mozart. Begge værker er knyttet til kroningsceremonier i slutningen af det 18. årh. og repræsenterer en type kunst, som er blevet temmelig stedmoderligt behandlet i det 19. og 20. årh., fordi den er så entydigt farvet af sin ceremonielle situation. Det er således også mit over­ordnede mål med artiklen at undersøge om den epideiktiske retorik kan fungere som en æstetisk nøgle, et led i en reevaluering, om denne type retorik kan afdække hidtil upåtalte aspekter ved værkerne og hermed åbne for nye fortolkninger af kunstprodukter med en repræsentativ funktio Läs mer…

Kan man undskylde fortidens fejltrin?

Postades denFörfattareLisa Storm VilladsenLämna en kommentar

Den officielle undskyldningstale er et særpræget retorisk fænomen hvor vidt forskellige retoriske former og funktioner mødes, hvorfor den er oplagt som udgangspunkt for diskussioner om visse dimensioner af retorisk agency. Forfatteren argumenterer desuden for det konstruktive i at anskue visse former for undskyldningsretorik i et epideiktisk perspektiv. Gennem en analyse af statsminister Anders Fogh Rasmussens tale i Mindelunden d. 4. maj 2005 illustreres det hvordan talen både indskriver sig uproblematisk i den epideiktiske genre og samtidig bryder genren. Ved at indlægge en officiel undskyldning for danske myndigheders udlevering af bl.a. jødiske flygtninge til den nazistiske besættelsesmagt tilføjer Anders Fogh Rasmussen mindetalen et element af apologi. Denne undskyldningsretorik lægger op til en diskussion af Anders Fogh Rasmussens retoriske agency i talen: Hvordan er hans undskyldningsretorik mulig som meningsfuld symbolsk handling? Läs mer…

Den amerikanske helt

Postades denFörfattareBo Klindt PoulsenLämna en kommentar

Om George W. Bushs epideiktiske retorik. Hvad sker der, når politikere bruger epideiktisk retorik til at debattere politisk? Med udgangspunkt i en analyse af George W. Bushs tale til den amerikanske nation efter terrorangrebet den 11. september 2001 diskuterer forfatteren hvilke konsekvenser det har for ­diskussionen i det offentlige rum, når en epideiktisk diskurs sættes i stedet for en politisk diskurs. Artiklen argumenterer for at, præsident Bush bevidst vælger en epideiktisk strategi, selv når det drejer sig om så politiske spørgsmål, som hvordan man skal reagere på terrorangrebet, og at dette valg har betydning for den videre demokratiske debat. Läs mer…

Kalkylering och övervägande retorik

Postades denFörfattarePer ForsbergLämna en kommentar

Den traditionella och allmänt spridda föreställningen att rationella kalkylmodeller ligger till grund för ­investeringsbeslut i företag och att beslutsfattarna strävar efter avkastning på kort sikt stämmer dåligt med hur det ser ut i praktiken. Det finns ett stort gap mellan teori och praktik. I föreliggande artikel ­argumenteras för att beslutsprocesser i företag i stället bör förstås som ’retoriskt övervägande samtal’. Syftet med artikeln är att visa hur idéer från retoriktraditionen kan berika företagsekonomisk forskning och överbrygga gapet mellan teori och praktik Läs mer…

Indirekte kommunikativ konstituering

Postades denFörfattareSine Nørholm JustLämna en kommentar

EU er en retorisk proces, hvilket vil sige at den generelle forståelse af, hvad EU er og bør være, fremkommer via diskussioner af konkrete problemstillinger i specifikke kontekster. Denne artikel påpeger, at selvom samfundsvidenskabelige teorier om den Europæiske Union i stigende grad er opmærksomme på, at unionen er en kommunikativ størrelse, så har teorierne endnu ikke taget højde for den kommunikative konstituerings retoriske og dermed indirekte natur. Artiklens hovedargument er, at de samfundsvidenskabelige teoriers forklaringspotentiale øges, når den retoriske dimension inddrages. Endvidere argumenterer artiklen for, at retorikken bliver i stand til at bidrage til forklaringen af samfundsdannelse som sådan, hvis en samfundsvidenskabelig forståelse af sammenhængen mellem legitimitet, identitet og offentlig meningsdannelse inddrages i den retoriske teoridannelse Läs mer…

Organisasjoners retorikk

Postades denFörfattareØyvind IhlenLämna en kommentar

Retorikkforskere har generelt vært lite opptatt av organisasjoners retorikk. Dette virker desto mer merkelig all den tid korporasjonen har vokst fram som det moderne samfunns mektigste institusjon. Det trengs økt fokus på den strategiske kommunikasjonen til denne og andre typer organisasjoner. I denne artikkelen presenterer og kritiserer Øyvind Ihlen den retoriske forskningen innenfor forskningsområdet informasjon & samfunnskontakt (’public relations’). For å bøte på den instrumentelle ensrettingen i forskningen argumenterer han for en kritisk-retorisk tilnærming. For å ta i tu med et svakt ontologisk fundament foreslår han å trekke på sosiologisk teori om ressurser Läs mer…

Det var ikke med vilje

Postades denFörfattareAnders DueLämna en kommentar

Man må ikke vildlede. Men vildledning – er det i forhold til talerens sandhedsopfattelse? Eller kritikerens? Mens argumentationsteoretikere gennem tiden flittigt har diskuteret hvornår en fejlslutning er en fejlslutning, har mange overset spørgsmålet om hvorvidt talerens intention er nok til at gøre retorikken legitim. Denne artikel ser på en række fremtrædende teoriers holdning til den gode vilje og sætter spørgsmålstegn ved gavnligheden af den filosofiske stringens der præger eksisterende redelighedsteorier Läs mer…

Retorisk agency – Hvad skaber retorikken?

Postades denFörfattareElisabeth Hoff-Clausen, Christine Isager & Lisa Storm Villadsen1 Kommentar

Begrebet agency har i de senere år stået centralt i retorikfaglige diskussioner. Dels om retorik som handleform generelt, dels om retorens personlige muligheder for at handle symbolsk i forhold til sociale strukturer, der bestemmer hvem, hvornår og hvordan der kan tales. Den fremtrædende amerikanske retoriker Michael Leffs besøg i Danmark gav anledning til en temadag på Københavns Universitet om begrebets anvendelsesmuligheder i retorisk kritik og de perspektiver, det indebærer for retorisk teori Läs mer…

Retskildelære og topik

Postades denFörfattareMaria Louise StaffeLämna en kommentar

Forfatteren beskæftiger sig med den generelle sammenhæng mellem jura og retorik, og konsekvenserne af at fornægte det retoriske aspekt inden for den juridiske disciplin. Artiklen sidestiller den juridiske retskildelære og den retoriske topik som to topiske systemer og argumenterer for, at begge topiske systemer bør anerkendes som betydningsfulde i den juridiske beslutningsproces. Läs mer…