De nakker og æder for at give dig lyst

Programmet følger ikke bestemte regler, men er bare fordi det er sådan værterne er. Derfor vil det heller ikke sine seere noget bestemt, det vil bare give dem oplevelsen. Alligevel har værterne en mission med programmet. De vil give dig lysten – skåret til benet og politisk ukorrekt. Jyden & københavneren. Geværet & kniven. Nak & Æd

De nakker og æder for at give dig lyst

Martin Skov Hyldahl

rm88 Nikolaj-KirkDe skyder langt forbi den vandkæmmede virkelighed der bliver klippet sammen i mange programmer på tv. De er Nak & Æd, Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk. Øl, rygning og morgenhævede ansigter. Alligevel – eller måske netop derfor – vandt Nak & Æd Bedste Livsstilsprogram i 2012 og blev Årets tv-program på DR i 2011. I begrundelserne for priserne florerer ord som autentisk og originalt.

Derfor vil jeg finde ud af hvad der gør programmet så autentisk, og hvad der kendetegner den livsstil programmet formidler til seerne. Forsøger værterne at overbevise os om at det er mere ægte at leve som i Nak & Æd?
Så nogle uger efter en rigtig snak over telefonen med naturmanden Jørgen møder jeg kogemanden Nikolaj.

Medbragt i en IKEA-ramme har jeg et stort fotografi af Jørgen. Rammen bærer jeg i en rød Fætter BR-pose. Jeg har ikke kunnet fange nakkeren og æderen samtidig, for når kameraerne er pakket væk, lever de stadig det vilde liv. Men hvis det skal være rigtig autentisk, skal Jørgen også være med.

Respekt for naturen, øje for publikum

Jeg smager på fair trade-kaffen fra Colombia som Nikolaj byder, og roder med diktafonen. Jeg vil gerne vide hvad Jørgen og Nikolaj drømmer om at kunne gøre med programmet. Det snakkede jeg med Jørgen om før jeg mødte Nikolaj:
Jørgen: ”Det har noget at gøre med at have forståelse for naturen, og at vi ikke ødelægger den. Vi har ikke behandlet naturen godt nok, vi har ikke forstået den, vi har ikke gidet bruge den. Det er vores program med til at skubbe til. Vi prøver at leve på en måde med naturen som vi synes er okay. Vi skyder ikke mere end vi spiser, og hvis vi skyder en hjort, tager vi kødet med
hjem og giver væk. Og ser man programmet, får man måske lyst til at eksperimentere med vildt i stedet for at gå
ned og købe noget hakket oksekød. Det er jo sjovt at prøve at lave den fasan.”

Nikolaj erklærer sig enig med sin ven og kollega. De mener at vi skal bruge naturen for at kunne passe på den. Når vi ikke bruger den, får vi nemlig en større distance til den.
Nikolaj: ”Det må være lysten til at bruge naturen som er vores mission.

Naturen er vores alle sammens, og jo mere vi bruger den, jo mere passer vi også på den. Man får respekt for den fugl man lige har været med til at slå ihjel. Men kommer den ind i en plasticpose, kan du godt få en ret stor distance til hvordan kyllingen har haft det, og hvordan den er blevet slagtet og fragtet. Her ligger der en fugl der er skudt og måske skal have det sidste vrid for at den er færdig. Det synes jeg er ret voldsomt.”
For Jørgen er drabet en del af hverdagen. Det skal ikke sættes på en piedestal.
Jørgen: ”Målet er at sige at hvis man vil spise kød, så kræver det et drab.

Og det vi gør for at få det til at glide ned, er at vi ligesom lader drabet blive en lille del af programmet på samme måde som morgenmaden er det.” Begge er de opmærksomme på at ikke alle kan dræbe. Og det er helt fint, synes de. Nikolaj har svært ved drabet. At det er okay, får de også sendetid til.

Jørgen: ”Nogle gange er det sjovt at prøve at udfordre Nikolaj, for jeg ved at han har et forhold til dyr og ikke kan slå dem ihjel. Det er meget godt for seerne at se. Og derfor sagde han ja til at hjælpe da jeg spontant og foran rullende kameraer spurgte ham om han ville hjælpe med rågejagten. Men han havde det ikke godt med det hvilket også er en vigtig pointe.”

Så er det I gør, den gode livsstil?

Nikolaj: ”Det synes jeg. Men du får mig ikke til at sige hvad andre skal.”

Jørgen: ”Vi står meget sjældent frem og siger at vi gerne vil have folk til at gøre noget. Det er fint nok at have holdninger. Men vi skal ikke ud for at moralisere.”

Husk naturen og nuet – glem Facebook og caffe latte

Men hvis de ikke vil moralisere, vil de måske fortælle mig hvem de er, hvad deres livsstil er. Så mens jeg sætter min telefon på lydløs – det havde jeg glemt – svarer Nikolaj på spørgsmålet om livsstil:

”Det vigtigste for mig er at man er glad. Glade mennesker er også mennesker med overskud og mennesker der tør noget, prøver noget og tænker sig om. Det er min overbevisning. Og jeg prøver at leve i nuet. Når jeg fx snakker med dig, så skal jeg ikke samtidig tjekke sms’er og snakke med fire andre ude på gaden. Jeg synes faktisk det er en livsstil at prøve at leve i nuet.”

Jørgen gumlede på spørgsmålet om livsstil da jeg spurgte ham nogle uger forinden. Telefonen knitrede: ”Hmm … Jeg er ikke mere jæger end jeg er havemand end jeg er fisker. Jeg kan bare godt lide naturen. Men livsstil? Der er jo folk der nørder fuldstændig inde i byerne med deres Facebook og deres caffe latte, og det er ikke min livsstil. Det er ikke fordi jeg ikke også gør det, men jeg gør det andet rigtig meget. Jeg synes det er en livsstil at leve med og af naturen, og det har jeg gjort siden jeg var dreng.”

Nikolaj har sørget godt for mig. Der er kaffe, mælk, juice, vand med brus, smør, oste, brød, skinke. Og Jørgen, tovholderen, der troner i sin ramme for enden af træbordet, har hjulpet mig med alt lige fra billeder til at få Nikolaj, der jo lever i nuet, til at svare på e-mails. Når man nævner Facebook og sms’er for Nikolaj, bliver rummet fyldt med højlydte tankestrømme:

”På små øer eller i fjerne lande kan man se at de har en masse tid til at være til stede, og den tid interesserer mig. Du sms’ede til mig i går, søndag. Jeg svarede ikke på den. Det var søndag, jeg var sammen med min familie. Sådan prøver jeg at arbejde lidt med det, ellers bliver man fanget i det. Det gør vi alle sammen. Men jeg synes det er fedt at komme tilbage efter en måneds rejse og tænde computeren igen. Det er en fuldstændig fantastisk oplevelse: Der er ikke sket en skid!”

De to venner elsker det gode, uforstyrrede samvær. De har begge forklaret mig at det er en vigtig del af programmet. Det er også vigtigt at være sig selv. Der er ikke nogen der skal lave om på dem, og inden for plottets rammer gør de, og er de, hvad de har lyst til. De er ægte mennesker, og de viser det bevæbnet med søvn i øjnene og savl på piberne.

Ægtheden er sund som Kaptajn Haddock

Nikolaj tager et stykke ost og skærer en luns af den store skinke der er placeret på det solide bord vi sidder omkring. Fotografiet af Jørgen står bag ham. Jeg kigger på mine spørgsmål og spørger:

I ryger, drikker, bander og har søvn i øjnene. I vandt årets livsstilsprogram 2012.

DR’s brugere har kåret Nak & Æd til det bedste program i 2011. Hvordan kan det lade sig gøre?

Nikolaj kigger på billedet af den erfarne naturmand som smiler kækt med piben på skrå. Så ser han igen på mig:

”Kan du se hvor autentisk det her billede er?” Jeg gætter lidt og mumler noget om dybde og piber. Nikolaj kommer til undsætning:

”Han savler faktisk. For det gør alle der ryger pibe!” Replikken får det til at gibbe i mig. Jeg har åbenbart fået fremkaldt et kæmpe billede af Jørgen hvor han savler. Men Nikolaj, der er vild med billedet, fortsætter bare:

”Kaptajn Haddock må heller ikke ryge mere … Eller han må i hvert fald ikke drikke, tror jeg. Sådan blev Kaptajn Haddock jo ikke opfundet. Det er jo en joke at vi så skal til at lave en pæn Kaptajn Haddock. Jeg siger ikke det er sundt, men den ro der kommer i det øjeblik du sætter dig og ryger piben, er også noget værd. Og jeg tror også det tæller i kabalespillet om hvordan man bliver et sundt menneske. For jeg vil langt hellere ryge en pibe end jeg gider være trist over at skulle følge alle mulige regler.”

Der er ingen grænser for det autentiske

Ligesom Nikolaj vil Jørgen ikke lave om på sig selv eller andre. Heller ikke dem han arbejder sammen med. Det spurgte jeg ind til et par uger tidligere: Nogle af de jagteksperter I benytter jer af, fungerer ret dårligt på skærmen. Kan man ikke forbedre programmet på det punkt?

Til det spørgsmål svarede Jørgen i bund og grund ’Nej. Det kan man ikke’: ”Castingen foregår ikke ved at vi siger: ’Ser hun godt ud? Har hun en masse at fortælle?’ Vi tager dem der er og kender området bedst. Nogen siger ingenting, andre siger vildt meget, og så er vi tilbage ved autenticiteten. Vi havde en nordmand der hedder Bjørn, og jeg siger i et program til Nikolaj at Bjørn har gået på jagt med sin farfar, og han ved alt om bæverjagt. Han siger ingenting, men han ryger Lucky Strike! Så købte vi 200 cigaretter som vi gav ham i billedet, og sagde tak fordi vi måtte komme. Og Bjørns mimik og rysten på hovedet er sjovere end at alle har et eller andet de er skidegode til og vil fortælle om.”

Det lader til at nakkeren og æderen er kompromisløse når det kommer til det ærlige udtryk. Og forfængelighed er ikke en del af det.

Jørgen: ”Jeg har røget siden jeg var 14, og jeg går i det tøj jeg går i. Jeg tror at det giver den der autenticitet. Det er poser under øjnene, og det er gamle underbukser – der er ikke nogen Björn Borg-trend her.”

Nikolaj filosoferer videre over hvad man må og ikke må på tv:

”Vi vil helst ikke være et dogme hvor vi siger at sådan skal det være. Vi må alt. Det er nysgerrigheden. At hive en dunhammer op af en mose og tage yderskallerne af og spise. Ej, hvor er det fantastisk (Nikolaj sukker). Der er også flere gange i serien hvor jeg laver noget der ikke smager godt. Det er vi ikke bange for at vise. Der er ikke nogen kokke der kun laver gode ting.”

Er det autentisk livsstil?

Nikolaj: Det skal jeg ikke udtale mig om. Vi gør det som vi har lyst til.

Der er meget få mennesker der blander sig på DR, og det er faktisk nøglen. Det er meget få øjeblikke i dit liv hvor du får lov til at lave det du gerne vil. Men vi får næsten lov. Der er nogle få ting vi ikke får lov til.

Hvad er det?

Nikolaj: ”Vi har skåret et par bandeord væk en gang imellem.”

Ud med fakta, fakta, fakta og ind med følelse og oplevelse

Den traditionelle nytteværdi er stort set fjernet i Nak & Æd. Det er ikke sådan at de fleste af os kan gå ud og lave de samme ting som Jørgen og Nikolaj når vi har set et afsnit. Men det gør ikke noget. For i de minutter hvor der havde været nytteværdi i 90’ernes langsomme kalkunbryst i fad-programmer, er der noget andet. Og måske har det en større nytteværdi. Derfor spurgte jeg Jørgen: Hvorfor vil I ikke gå ad nyttevejen?

rm88 IMG 3104Jørgen: ”Vi kunne være mere nørdede i programmet. Noget af grundidéen var faktisk at fortælle folk hvor man må gå i naturen, de offentlige og private skove og alle reglerne. Jeg havde også tænkt mig at sige at jeg skyder med en kaliber 6,5 x 55 med en 10 1/2 grams kugle, men vi fandt bare ud af at det ikke dur. Man kan ikke bare google det frem, det man får ud af at se programmet. Nytteværdien i vores programmer er helt bevidst fravalgt.

Den tid hvor vi taler om om det kan betale sig, hvad får vi ud af det, hvor lang tid det holder, den er forbi. Vi skal skabe oplevelse. Hvis folk vil vide mere, kræver det et klik med musen. Det interessante er samværet. Det er det vi gør sammen.”

Jeg spørger Nikolaj hvad han mener om den manglende nytteværdi:

”Hvis jeg kan få dig op af sofaen og ud en enkelt weekend og sove i en sovepose ved Skjern Å, så er det nytteværdi.

I disse tider hvor mange glemmer naturen, er det en smukkere mission at få folk ud at bruge den natur; sidde i en skov, gå langs en strand. Det skal ikke dræbes af fakta, fakta, fakta. Det er ikke et faktaprogram. Hvis du så vil have den lange forklaring: Google – der ligger det!”

Så det er oplevelse I fokuserer på?

”Følelse vil jeg hellere sige. Jeg skal have dig til at føle velbehag, så du tænker: ’Det vil jeg fandeme også gerne.’ Verdensklasse! Så er missionen fuldført!”

Den rapkæftede kok får det sidste ord. Og selv om Nak & Æd ikke er et faktaprogram, tester Nikolaj min viden om æg før jeg går ud ad døren. Jeg skulle have gættet dværghøne, and og gås. Det kan være svært når man kun kender hønse-, påske- og Piet Hein-æg.

På vej hjem mærker jeg den velkendte brummen i lommen. Er det jobbet? Er det en sælger fra et mystisk magasin?

Det er også min mosters fødselsdag, og jeg skal vaske gulv og skrive det her interview. Først nu kommer jeg i tanke om det eneste spørgsmål man virkelig har lyst til at stille, men ikke stiller: Må jeg være med næste gang I laver Nak & Æd?       R

Om forfatteren
Martin Skov Hyldahl er redaktør på RetorikMagasinet.

Artiklen findes i RetorikMagasinet 88, juni 2013, s 6-9.

35088

 

Om skribenten

Redaktør på RetorikMagasinet 2013-2015

Lämna ett svar