Din kogebog afslører dit verdenssyn

Moderne kogebøger er meget mere end opskrifter. De er madbibler der retter sig mod hver sin madmenighed og prædiker livssyn, livsstil og livsførelse. Vi har kigget kokkene over skuldrene og serverer her tre fremherskende verdensanskuelser

Din kogebog afslører dit verdenssyn

Marie Rydal

rm88 myrt1“Du er hvad du spiser”, lyder et velkendt kostråd. Men det ville være nærmere virkeligheden at vende sætningen på hovedet: “Din mad viser hvem du er.” I dag er Frøken Jensens tid i hvert fald for længst forbi. Når man kigger ud over det vildtvoksende kogebogslandskab, er det tydeligt at en kogebog ikke længere blot er en samling opskrifter, men en vigtig identitetsmarkør som hænger tæt sammen med livsstil og verdenssyn.

Der skyder med mellemrum en ny madideologi op, og hver har sine dedikerede disciple. Fælles for dem er at de ikke kun handler om at fryde ganen og fylde maven, men også om hvad der er vigtigt i livet.

Som vi skal se, kan det vigtige være mange forskellige ting- alt fra familiehygge til en grønnere klode eller personlig præstationskraft. Men helt sikkert er det: En kogebog er ikke ‘bare’ en kogebog.

Læseren gemmer sig i teksten

Der er fx ingen kogebog med respekt for sig selv som kun indeholder opskrifter. Alle indledes de med et lille gastronomisk manifest hvor forfatterne får mulighed for at tale direkte til læserne. Men ikke alle vil føle sig talt til. Bøgerne retter sig mod hver sin menighed.

Det forfatterne skriver, viser hvem de forestiller sig læserne er, og hvilke holdninger de har. Og kun nogle læsere vil genkende sig selv i teksten og acceptere forfatterens syn på livet. Tanken om at der på den måde gemmer sig en indskrevet læser mellem linjerne, stammer blandt andet fra den amerikanske retoriker Edwin Black. I 1970 skrev han en artikel med titlen “The Second Persona”- dvs. den 2. persona som Christina Pontoppidan også nævner i sin artikel. Forfatteren er den første persona, den skjulte læser den anden, og Black mente at man kunne få et godt indtryk af dennes ideologiske indstilling ved at analysere tekstens udsagn og stil. Den indsigt ville han bruge til at underkaste teksten en moralsk bedømmelse – det vil vi undlade her. I stedet vil vi bruge metoden til at karakterisere tre typiske verdenssyn som kan findes i danske kogebøger, og som siger meget om både forfatteres og læseres livsstil.

#1: Nydelse som nøgleord

Jagten på den gode oplevelse er det der driver denne livsstil. For livsnyderen handler det om at nyde det gode liv nu og her mens hensynet til globale klimatrusler og badevægtens røde tal er skubbet i baggrunden. Der er tale om en passioneret type som med stor
iver kaster sig ud i selv de mere tidskrævende projekter – som at forhindre sorbeten i at krystallisere ved at røre i den hvert kvarter – når bare arbejdet er sjovt, og resultatet smager godt. Mad er en aflivets helt store glæder.

Og god mad er afgørende for godt samvær med familie og venner. Derfor spiller mad og madlavning en stor rolle i livsnyderens nydelsesfulde livsførelse.

Et sted hvor denne livsstil tydeligt træder frem, er James og Adam Prices kogebog Spise medPrice. Her står det klart at en kogebog ikke bare rummer skriftlige anvisninger på hvordan man skallave risotto, coq au vin eller fiskesuppe.

Som brødrene skriver: “Hjemme hos os er kogebøger bestemt ikke bare ‘opskrifter’. Det er en raffineret form for sanselig litteratur, hvor man med lidt træning kan smage sig ind i bogens retter, når øjnene og hjernen kombinerer ingredienser, bevægelser og temperaturer til den færdige ret.”

Mad er en oplevelse. Det er ikke kun noget man spiser med stor fornøjelse.

Der er noget man læser om, fantaserer om og diskuterer med ligesindede.

Livsnyderen er ikke nødvendigvis en fremragende kok, men det er heller ikke så vigtigt. Det vigtigste er at “have smagsløgene med sig” og ufortøvet improvisere sig frem til netop den smag, konsistens og farve man bedst kan lide.

Livsnyderen går op i madens smag og kvalitet – oplevelsen ved at lave mad og glæden ved at spise den. Derfor er det mindre vigtigt om maden er sund, politisk korrekt eller fremmer koncentrationsevnen.

Hvorfor bekymre sig om det hvis bøffen er saftig, sovsen cremet og osten fed?

#2: Opskriften er et politisk opråb

rm88 myrt2Kampen for den gode sag er omdrejningspunktet for denne livsstil som favner både dyreværnsaktivister, klimaforkæmpere og speltmødre. Hvad enten målet er at skåne danske smågrise for klip i halen, at bevare isen på Sydpolen eller at give ungerne en økologisk opvækst, er indkøbskurven et nyttigt instrument. Forbruget bliver en funktion af overbevisningen, og indkøbssedlen skrives ud fra ideen om et højere ideal. Dermed forvandles madlavning til politisk statement.

Den idealistiske type er især tydelig i vegetarkogebøger hvor der lægges vægt på alt det gavnlige som den grønne kost gør for en selv og for verden. Et godt eksempel er Christine Bille Nielsen og Tina Scheftelowitz’ Vegetarisk vellyst hvor forfatterne lover at “[h]vad enten vi taler klima, ressourcer, dyrenes vel, verdens fødevarefordeling, økologi, sundhed eller privat pengepung, har den grønne menu et kæmpe forspring”. Den person som den selvudnævnte bønnebitch og fuldkornskælling her taler til, er ikke en type der handler efter hvad der er belejligt, behageligt eller bekvemt. Tværtimod skal der kokkereres i mindst en større sags tjeneste. Indkøbsvognen bliver en rullende talerstol hvorfra det er muligt at ytre sit syn på verden og være med til at gøre en forskel.

Som politisk forbruger er denne type meget bevidst om sit medansvar for både den nære og fjerne verdens udvikling. Derfor er det afgørende at træffe de rette valg, fx “til fremme af den gode grønne sag”. Trivielle hverdagsaktiviteter såsom indkøb og madlavning bliver ladet med betydning som udtryk for en bestemt holdning til tingenes tilstand – fairtrade, økologi og C02-neutrale varer vælges til i et forsøg på at påvirke den politiske dagsorden.

Tilhængere af denne livsstil sætter ikke pris på mad eller andet kun for dets egen skyld. Bevidstheden om enhver handlings signalværdi er konstant til stede, og idealet holdes hele tiden for øje. Varerne på båndet vidner om værdierne, køleskabet huser de centrale principper, og maden er et middel til at sige sin mening og råbe omverdenen op.

#3: Mad som præstationsfremmende middel

Hurtigere, højere, stærkere. Sådan lyder mottoet for de olympiske lege og for den tredje livsstilstype: konkurrencemennesket En slank og veltrænet krop, maksimal ydeevne på jobbet og
mentalt overskud i parforholdet- mindre kan ikke gøre det. For konkurrencemennesket er det ikke tilstrækkeligt at være ‘god nok’. Livet er et benhårdt udskilningsløb. Kun toppræstationer tæller.

rm88 myrt3Denne livsstil kommer især til udtryk i en kogebog som Thomas Rode Andersens Stenalder kost, hvor devisen lyder: “Hvad du spiser, er altafgørende for, hvor stærkt du bliver belønnet for indsatsen i træningscentret. Det gælder både i forhold til, hvad spejlet viser, og i forhold til energiniveauet og objektive sundhedsmarkører som stabilt blodsukker, øget libido, øget muskelmasse og reduceret fedtmængde på maven.” Mad er med andre ord et præstationsfremmende middel som skal gøre det muligt at være “en god og positiv ægtemand, en glad og engageret far og en overskudsagtig og indlevende chef”. Succes er lig med selvrealisering, og de rette råvarer skal bane vejen til sejrsskamlen.

For en person med vinderinstinkt spiller det ikke at løbe tør for energi efter aftensmaden fordi maden er forkert sammensat. Tværtimod. Den mad konkurrencemennesket spiser, er selvfølgelig videnskabeligt efterprøvet og testet for hvad der er bedst for kroppen.

Der er jo ingen grund til at spilde tid på at spise noget som man ikke er sikker på virker. Af samme grund går denne type til madlavningen med matematisk præcision. Hvis smagen af fed fisk skal optimeres, nytter det ikke at improvisere. Nej, de “evolutionært intelligente opskrifter” skal følges til punkt og prikke hvis man skal have størst muligt udbytte af anstrengelserne i køkkenet.

Udlever man denne livsstil, sætter man ydelse før nydelse. Maden skal selvfølgelig smage godt, men den skal frem for alt virke – præstationsfremmende.        R

Om forfatterne
Af Marie Rydal. Retorikstuderende ved Københavns Universitet. Og Christian Stenz Kirkebæk. Chefredaktør på RetorikMagasinet.

Artiklen findes i RetorikMagasinet 88, juni 2013.

35088

 

Author profile

Redaktør på RetorikMagasinet 2013-2014.

Author profile

Redaktør på RetorikMagasinet 2010-2015 (ansv. redaktør 2013-2015)

Lämna ett svar