Alle nettets veje fører til Facebook, eller sådan virker det i hvert fald. Du får et indblik i hvad forskellige opdateringer kan sige om brugeren bag, når vi her ser på tre typiske Facebook-typer.
Vi lystfisker likes med livsstil som madding
Sascha Bagheshirin Lærkesen.
Browseren bliver åbnet, og fingrene finder hurtigt f-tasten, og før man ved af det, spørger Facebook os: ”What’s on your mind?” eller ”Hvad har du på hjerte?”. Til det spørgsmål er der uendelig mange svar. De svar som bliver delt blandt venner og bekendte, kan give et billede af hvilken livsstil og hvilken type menneske der er tale om. For Facebook er et af de sociale medier hvor selviscenesættelse og selvfremstilling virkelig får lov til at folde sig ud. Den indre teenager lever videre i form af skriverier på væggene og fotos som viser ”præcis hvordan jeg har det”. Sprittusserne er blot blevet skiftet ud med fingrenes dans over tastaturet, og billedet af Backstreet Boys bliver nu kaldt et ’coverbillede’ og forestiller for det meste ikke fem nydelige nordamerikanske mænd.
Et af de vigtigste midler til selvfremstilling er statusopdateringer som kan være alt fra et link til den seneste artikel på Politikens hjemmeside til et check-in på med tilhørende ’tags’ af de omkringværende mennesker. Og de fleste opdateringer med tilhørende billede som dukker op i nyhedsstrømmen, har deres oprindelse på Instagram. Et lille vidunder af en ’app’ som lægger det fineste filter hen over alle billeder, så det er nærmest umuligt at se fuldstændig hæslig ud. Det 21. århundredes svar på polaroidkameraet.
Her kommer et overblik over hvordan statusopdateringerne bruges til at tegne billedet af en bestemt personlighedstype.
DR1’s vært fra bedste sendetid
Et typisk formål med en statusopdatering er at samle sine følgere og deres anerkendelse – gennem ’likes’. For denne Facebook-type handler det ikke om at bidrage med andet end lidt hygge til sofaen. Der er næsten flere opdateringer om mad og om vejret end det er tilladt på DR’s sendeflade som ellers er ret ’large’ på det punkt. Opdateringerne giver et billede af et liv som er fyldt med ’sovs og kartofler’ og ’her går det godt’.
Effekten af denne type opdateringer er meget lig hvad programmerne på Danmarks Radios kanal 1 kan – de samler folket, folket ser med, og folket ’synes godt om’ hvad de ser. Derfor vil denne livsstil ofte blive delt med bekendtskabskredsen for at høste bekræftelse. Ingen bliver stødt, ingen bliver udfordret, ingen bliver jublende lykkelige – og tilsammen giver det en dejlig varm følelse i maven. Alle vil være med i familien Danmark-livsstilen.
”Solen skinner, men det er lidt koldt. Der er blevet lavet bøf med løg, lækker vin på bordet, og til dessert står den på hjemmelavet is og pandekager. Mums.” Mange likes er det samme som meget bekræftelse, og det betyder at afsenderen må have fat i den lange ende.
Udøveren og kommentatoren
Vi finder to retninger inden for den næste Facebook-type som især identificerer sig med sportens verden: udøveren og kommentatoren der opdaterer med henholdsvis check-ins i det lokale fitnesscenter og links til Danske Spils hjemmeside. Den udøvendes opdateringer kan også være links til en hjemmeside som optegner løberuter, eller et billede af WOOOTD (Work Out Outfit of the Day) selvfølgelig lagt op via Instagram med et filter som skjul-er den glinsende svedige hud. Her er der tale om en ganske dedikeret type som til hver en tid vælger smoothien frem for latten og spiser bønnespirer som snacks fredag aften. Hvis denne type opdateringer er de eneste, og de dukker op regelmæssigt, har vi fat i jeg-er-mega-sund-typen. Hvis opdateringerne derimod ikke kommer mere end en enkelt gang om ugen, er det nok ikke den næste Chris MacDonald; men mere jeg-vil-gerne-have-at-folk-tror-at-jeg-er-mega-sund-typen.
Den anden sportslige Facebook-type minder mere om kommentatorerne fra Sporten. Samtlige fodboldhold bliver analyseret og får gode råd med på vejen af den selvudnævnte sportsguru – i selskab med salte snacks og en bajer. Denne type opdateringer får ofte et ’like’ med på vejen af folk som i forvejen har den samme sportslige overbevisning. Tag et eksempel: ”Sol, fodbold og tømmermænd med dreng-ene – de vigtigste 3 point nogensinde. Men vanvittigt så mange fans Brøndby har når man tænker på hvor fucking ringe de er.”
Provoen/den femte statsmagt
Den sidste type har et ønske om at starte en diskussion med enhver form for provokerende opdatering. Vi har her fat i en person som lugter gas og prompte stryger tændstikken mod svovlet på siden af Cirkelines Tordenskjoldsseng. Det er ligegyldigt om emnet er flygtninge, uddannelse, skattereform eller større julegaver til alle. ”Narj, vi skal så absolut ikke hæve nogle skatter her i landet. Og slet ikke for Danmarks rigeste mennesker … De skal bare begynde at betale førnævnte.”
Hvis en diskussion kan startes, vil den blive startet. Den slags udfoldelser på de sociale medier kommer ofte fra en ildsjæl der påtager sig rollen som en femte statsmagt, og som har en semi-spydig-Mads-Holger-tone uanset om personen befinder sig til højre eller venstre for midten. Det særlige ved denne Facebook-type er at den i modsætning til de fornævnte ikke nødvendigvis søger at samle ’likes’. Denne person ønsker at debattere og give et billede af sig selv som et opmærksomt, kritisk og deltagende demokratisk individ.
R
Om forfatteren
Sascha Bagheshirin Lærkesen. Retorikstuderende ved Københavns Universitet.
Artiklen findes i RetorikMagasinet 88, juni 2013, s 30-31.
