‘How dare you!’ – anklager og mot-anklager på Facebook knyttet til Greta Thunbergs FN-tale 23. ­september 2019

I dette bidraget analyserer vi anklager på offentlige Facebook-sider i Danmark, Norge og Sverige i tilknytning til Greta Thunbergs tale i FN 23. september 2019. Disse anklagene er av tre typer: 1. anklager som forsterker og gjentar Thunbergs anklage i FN-talen, 2. anklager mot Thunberg og hennes støttespillere, 3. anklager mot dem som hetser Thunberg og hennes tilhengere på nettet. Ingen av anklagene er imidlertid det første trekk i en apologetisk diskurs. Vi argumenterer for at de retoriske funksjonene til slike anklager har to sentrale kjennetegn: 1. de tildeler ansvar til den som anklages gjennom å uttrykke en reaktiv holdning til ham eller henne, 2. anklagene uttrykker en vurdering av at den anklagede har gjort noe klanderverdig. Vi analyserer Facebook-anklagene knyttet talen til Thunberg i dette perspektivet, og karakteriserer de ulike retoriske funksjonene til de tre typene av anklager i materialet

Läs mer…

Tesfayes digitale udlån er demokratisk win-win

På Mattias Tesfayes (S) Facebook-side får udsatte stemmer taletid og viral rækkevidde. Almindelige mennesker får en retorisk handlemulighed og tildeles stor etos gennem Tesfayes etablerede rolle, men han nyder også godt af danskernes autenticitet og virker jordnær og lyttende. I denne kommunikationsform findes et demokratisk potentiale Läs mer…

Facebook-revolutionen under Det arabiske forår

I årene 2010-2011 blev verden vidne til en række politiske protester og omvæltninger i den arabiske verden der senere blev kendt som ‘det arabiske forår’. Begivenhederne påvirkede hele verden og bidrog til en udvikling i anvendelsen og forståelsen af retorikken på de sociale medier. Online skal der kun et enkelt klik til for at et budskab spredes og kan danne ramme for nye fællesskaber der kæmper for en sag, en ændring, en revolution. Og det virker – online er verden dit publikum. Läs mer…

Verden skal (også) reddes af clicktivister

Du var en af dem der ændrede dit profilbillede til det franske flag efter det seneste terrorangreb i Paris. Du liker, deler og kommenterer opslag på de sociale medier – også når det handler om samfundsrelevante emner: om flere midler til forskning, bedre forhold for ældre, om ligestilling og ulandsbistand. Tillykke – du er clicktivist! Läs mer…

Fyr den kælling!

Renæssancens afstraffelsesmetoder er tilbage; offentlig ydmygelse lever i bedste velgående. Der er ingen helle, og det er alle mod alle. Chancen for, at din rapkæftede fætter står på FB-torvet og uddeler en sviner til én der sidder i en online-gabestok er stor. Han har muligvis været forbi Haderslev i går. Läs mer…

“Jeg sidder lige her på den anden side og spiser en krydderbolle”

Komikeren Michael Schøt har i dén grad taget Facebook-mediet til sig. I halvandet år har han uge efter uge offentliggjort en video med en ny tale. “Schøtministeriet”, kalder han dem. RetorikMagasinet har snakket med en mand med en plan. En plan om at skabe en ny genre i Danmark fordi ingen andre gør det, og fordi Facebook-platformen giver ham den nødvendige frihed til at kunne bringe sin satiriske kritik af samfundet ud til flest mulige modtagere – på egne betingelser.
Läs mer…

Kunsten å gjøre ingenting, men være alt

Politikeres profilbilder på Facebook kan ses som syntetisert politikk i visuell, personliggjort form. De gir politikere et helt konkret og gripbart menneskelig uttrykk. I artikkelen analyseres og sammenliknes nordiske statsministeres bruk av profilbilder som politisk retorikk. Bildenes visuelle elementer drøftes i lys av politikernes partitilhørighet, kjønn, politiske situasjon og kultur. Deretter drøftes profilbildenes retoriske potensial opp mot det som i forskningslitteraturen fremheves som ti sentrale funksjoner ved bilder som politisk kommunikasjon: Bilder dokumenterer, argumenterer, dramatiserer politikk, setter dagsorden, bidrar til politisk anvendelig ambivalens, bygger en politikers image, inngir følelser, skaper identifikasjon/ nærhet, etablerer forbindelser til samfunnsmessige symboler og forflytter sine mottakere i tid og rom. Mindre oppmerksomhet har det vært om hvordan profilbilder fungerer kompenserende, som “motbilder” til det man ellers forventer seg av en politiker. I artikkelen løftes denne motbildefunksjonen spesielt frem.

Läs mer…