sedan 1997
Begreberne retorisk analyse og retorisk kritik og deres indbyrdes forhold savner ofte præcisering. Navnlig spørgsmål om metode og teori er problematiske for mange, der i øvrigt har solidt kendskab til retorik og gode evner for at arbejde med retoriske tekster. Artiklen giver et signalement af retorisk kritik og redegør for begreberne teori, metode og model som de udfolder sig i retorisk kritik Läs mer…
Lejlighedsdigtningens popularitet i Danmark i anden halvdel af 1500-tallet skal ses som et direkte resultat af Philip Melanchthons store indflydelse på skole- og universitetsuddannelsen efter den lutherske reformation. Takket være de italienske renæssancehumanisters genopdagelse af senantikkens håndbøger i epideiktisk retorik vandt lejlighedsgenren hurtigt udbredelse til de nationale litteraturer. Melanchthon var en central formidler af sydeuropæisk renæssancehumanisme til det lutherske Nordeuropa. Med sit indblik i vidensstrømningerne sydfra, med sine lærebøger og med sin praktiske pædagogik instruerede han sine danske studerende i at skrive digte, der på klassisk latin og i et klassisk retorisk formsprog udbredte den lutherske lære Läs mer…
Få skulle idag komma på tanken att kalla den okände greken Afthonios för Västerlandets lärare. Skälet är helt enkelt att de flesta av oss aldrig har hört talas om honom. Ett så anspråksfullt epitet skulle vi dessutom helst reservera för någon av de stora tänkare som har haft stor betydelse för den västerländska bildningen: Platon, Aristoteles eller Thomas av Aquino. Retorikläraren Afthonios kvalificerar heller inte för beteckningen om vi med Västerlandets lärare menar en intellektuell gigant. Men om beteckningen syftar på den lärare som har kommit att få det största inflytandet i Västerlandet kommer saken i ett annat läge Läs mer…
Hvordan kan det samfundsvidenskabelige offentlighedsbegreb inddrages i retorisk kritik af konkrete ytringer, og hvilket forklaringspotentiale har en sådan inddragelse? Disse spørgsmål søges besvaret gennem en opstilling af en tredelt situationel analyse. Eksisterende begrebsdannelser om den retoriske og den hermeneutiske situation suppleres med begrebet ’en sociologisk situation’ der opstilles på baggrund af en sammenlignende læsning af Jürgen Habermas’ og Zygmunt Baumans offentlighedsteorier, og der gives et eksempel på den tredelte analysemodels anvendelighed Läs mer…
Massemediene gjorde slutt på massekommunikasjonen, heter det i Anders Johansens siste bok, som vi her bringer et utdrag fra. Fjernsynet henvender seg ikke til et massepublikum, men til enkeltpersoner og små familiegrupper i hvert sitt private hjem; fjernsynspolitikeren befinner seg så å si på den andre siden av salongbordet i stuen. I denne situasjonen blir den gamle retorikkens teatralske virkemidler diskreditert. Den fysiske framføring tjener ikke lenger som dramatisering av innholdet i talen, men som garanti for at taleren virkelig ’er seg selv’. Tegn på troverdighet tar nå form av psykologiske symptomer: De konvensjonelle faktenes språk må vike, oppmerksomheten samler seg om kroppsuttrykkets små detaljer. Offentlig intimkommunikasjon av dette slaget er historisk sett ganske ny. Men den skal ikke bare tilskrives fjernsynet Läs mer…
Vi bevittnar idag ett återupprättande av det gamla ämnet Retorik som ett grundläggande och oumbärligt inslag i våra utbildningsplaner. Samtidigt som retorikens anseende höjs, hotas dess värde av en viss kvardröjande reduktionistisk syn som riskerar att lämna retorikens kärna och väsen utanför vår uppmärksamhet och förståelse Läs mer…
Artiklen, der er den anden af to, vurderer nogle udvalgte digterfremførelser der repræsenterer forskellige opfattelser hos digterne, og diskuterer i forbindelse hermed emner som udtrykkets farvning, balancen mellem mundtlighed og skriftlighed, neutral fremførelse, rytmisk fremførelse, rapsodisk fremførelse og deklamation. Det er forfatterens opfattelse at kun få lyrikere forløser digtets immanente oralitet fuldt ud i deres fremførelse Läs mer…
På hvilken måde kan retorik have relevans for en arkitekturanalyse? I artiklen her skal der argumenteres for, at den senantikke retorik kan forstås som en kunstteori og æstetik, der kan belyse betydninger inden for utallige kulturelle udtryk – ikke kun litteraturens, men, som i dette tilfælde, også den oldkristne arkitekturs. Den fornyelse i det arkitektoniske formsprog, som i det 4. århundrede sætter ind gennem en iøjnefaldende anvendelse af genbrugsmateriale, er ikke (blot) en praktisk-økonomisk nødløsning afstedkommet af det senromerske riges krise og opløsning. Der er tale om et nyt, intenderet formsprog, som kun kan forstås i et større, idé- eller mentalitetshistorisk perspektiv Läs mer…
Temporalitet og intensjonalitet i to lamenti av Claudio Monteverdi. Hver gang vi hører en stemme, er det som om den snakker til oss – eller i det minste til noen. Vår oppfatning av en stemme er uløselig forbundet med antakelsen om at den henvender seg, at den har noe den vil ha sagt. Så også med musikalske ytringer Läs mer…
De første hofoperaers prologer i brydning mellen to kulturer. De første eksperimenter med opera omkring 1600 i Italien er påvirket af overgangen fra en mundtlig til en skriftlig kultur, der intensiveres i kraft af udbredelsen af det trykte partitur. Artiklen bringer en analyse af to af de første operaprologer fra henholdsvis Euridice (1600) af Jacopo Peri og Orfeo (1607) af Claudio Monteverdi, hvor de to meget forskellige former for notation diskuteres. Der stilles således skarpt på de individuelle signaler, som de to prologer sender til den fremførende sanger og de retoriske konsekvenser heraf Läs mer…
Den følgende artikel handler om musikkens placering i retorikken og om retorikkens indflydelse på musikken. Der er tale om en skitse. Og selvsagt kan det ikke være anderledes, for det er en overordentlig lang og kroget historie det drejer sig om her, en historie som strækker sig over mere end 2000 år, fra Platons Hellas til 1700-tallets Tyskland og måske endnu videre Läs mer…
Den politiske tale tillægges traditionelt det mål at tilskynde eller fraråde fremtidige handlinger. Prædikenen drejer sig om forkyndelse af Biblens ord. En rekonstruktion og analyse af en prædiken, som vi kun har overleveret i form af et memorandum med et kortfattet referat, tyder på at blandingen af politik og forkyndelse kan være eksplosiv. Prædikenen blev holdt i 1765 i Boston, hvor den politiske situation var på kogepunktet over den skat det engelske parlament havde pålagt de amerikanske kolonier. Analysen søger at genskabe situationen og argumenterer for at prædikanten der holder en politisk prædiken, må være bevidst om hvad han kan sætte i gang. Politik forankrer en prædiken i dens situation Läs mer…