eArtiklar från Rhetorica Scandinavica

Retorik og funktionel sprogbetragtning

Postades den1 juni, 20173 juli, 2023FörfattareChristian KockLämna en kommentar

Denne artikel har som sit mål at fremlægge og diskutere nogle væsentlige områder hvor der er fælles orientering og interesser mellem retorik og kognitiv-funktionel lingvistik. Vi hævder at denne fælles orientering på den ene side kan kaste nyt lys over spørgsmålet om retorikkens normative fundering og på den anden side kan berige den funktionelle lingvistik ved at integrere den i et udvidet analytisk perspektiv. Artiklen viser hvordan nyere forskningsresultater i sprogets evolutionshistorie peger på at normativitet er indbygget i sprogets natur, og videre hvordan dette indebærer at normer enten må være funktionsbaserede eller savne grundlag Läs mer…

Kenneth Burke’s Attitude Toward Rhetoric

Postades den1 juni, 20173 juli, 2023FörfattareLisa Storm Villadsen1 Kommentar

This paper charts a course through Kenneth Burke’s extensive body of works by focusing on his rhetorically inflected theory of social criticism. It progresses from Burke’s ideas about symbolic action and dramatism to a discussion of identification. It features Burke’s definition of man, his treatment of the victimage ritual, and his notion of the comic corrective as three useful heuristics for understanding rhetoric as a vehicle for improving agonistic human relations without sacrificing diversity. Läs mer…

Det sublime er – når?

Postades den1 december, 20163 juli, 2023FörfattareØyvind PålshaugenLämna en kommentar

Opprinnelig en kategori innen retorikken, har begrepet om det sublime tatt form og blitt omdannet i ulike versjoner opp gjennom historien, i ulike typer estetiske og filosofiske diskurser. Det viktigste fellestrekket i de versjoner som har fanget Pålshaugens interesse, dreier seg om det sublime som kategori for en type erfaring som sprenger alle kategorier: det sublime setter vår erfarings- og erkjennelsesevne ut av spill – for et øyeblikk. Diskursen om det sublime i kunsten dreier seg ikke minst om å utforske hva som finner sted i slike øyeblikk. Dette er også tema for denne artikkelen Läs mer…

Adorno som Bjørnson-tolker

Postades den1 augusti, 20163 juli, 2023FörfattareArnfinn ÅslundLämna en kommentar

I sitt posthume verk, Estetisk teori (1970), kritiserer Theodor W. Adorno det sublime slik det ble presentert i tradisjonen fra Kant. Han vil løsrive begrepet fra dets idealistiske arv og dets positive innhold. Ifølge Adorno representerer den sublime rystelsen en erfaring av det rene nærværets negativitet. Subjektet erkjenner seg selv som natur, ikke som ideal størrelse hevet over den. ”Ørneredet” (1859) av den norske forfatteren Bjørnstjerne Bjørnson fungerer som eksempel på denne dynamikken. Fortellingen integrerer de sosiale motivene knyttet til utelukkelse og anerkjennelse og relaterer dem til motsetningen mellom natur og kultur. På den måten demonstrerer fortellingen spenningen mellom en tradisjonell, idealistisk versjon av det sublime, og det vi kan kalle en modernistisk eller negativ versjon av det sublime slik vi finner den hos Adorno Läs mer…

Tor Ulvens dikt i lys av Longinos

Postades den1 augusti, 20163 juli, 2023FörfattareThor-Magnus TangeråsLämna en kommentar

Hvordan kan begrepet om det sublime bidra til å forstå en lesers livsendrende leseopplevelse, og hvordan kan kvalitative intervjuer av vanlige lesere gi oss økt innsikt i det sublime? Artikkelen presenterer en single-case undersøkelse av en lesers transformative opplevelse av Tor Ulvens dikt. Tidligere empirisk forskning på livsendrende leseopplevelser har fokusert på udelt positive virkninger og hvordan lesingen hjalp leseren gjennom en krise. Den overveldende leseopplevelsen som snarere ser ut til å utløse en krise, har ikke vært belyst. Tilfellet blir diskutert i lys av to passasjer fra Longinos’ Det opphøyde i litteraturen, hvor begrepene ekplexis og hypsos relateres til psykologisk forskning på akkomodasjon, emosjoner og transformasjonsprosesser. Det argumenteres for at viktige betydninger av disse begrepene har blitt borte i det sublimes virkningshistorie, og at det ekplektiske og det hypsotiske er anvendbare begreper for å forstå en leseopplevelse som var uventet, overveldende og samtidig oppløftende Läs mer…

Habermas og strategisk kommunikasjon

Postades den1 mars, 20163 mars, 2017FörfattareMagnus Hoem IversenLämna en kommentar

Denne artikkelen er et bidrag til den orientering retorikken som vitenskap har hatt mot samfunnsvitenskapelige og sosialfilosofiske retninger – nærere bestemt mot offentlighetsteori, deliberativt demokrati og enkelte retninger innen sosiologi. Artikkelen tar for seg Habermas språkfilosofi, som formulert i The Theory of Communicative Action (1984). Hovedargumentet i artikkelen er at Habermas’ teorier og kategorier er nyttige for retorikkfaget. De knytter vurderingen av ytringer tettere opp mot toneangivende demokratiteori, i tillegg til å tilby supplerende eller bærende verktøy i de konkrete retoriske analyser. For at teoriene og kategoriene skal bli nyttige, er det imidlertid nødvendig med visse grep og justeringer. Hovedgrepene består i å behandle forholdet mellom konseptene ‘strategisk’ og ‘kommunikativ’ som et glidende kontinuum fremfor en streng dikotomi, å anerkjenne kategorienes iboende normativitet, samt å veksle mellom en deskriptiv og en normativ posisjon. Artikkelen ser disse teoriene i lys av diskusjonen rundt det norske forbudet mot politisk reklamefilm Läs mer…

Derfor skal du læse denne artikel

Postades den1 mars, 20161 juli, 2023FörfattareJonas Nygaard BlomLämna en kommentar

I denne artikel kortlægges og analyseres de stilistiske greb, journalister bruger for at vække læsernes interesse på nettet. Her er konkurrerende historier kun et gratis klik væk, og rubrikkens form bruges derfor i udtalt grad til at fange og fastholde læserne. Analyserne viser, at journalister bruger en bred vifte af retorisk-stilistiske virkemidler for at pirre nysgerrigheden, bryde forventningen, aktivere forestillingsevnen og stimulere symmetrisk tænkning. Nogle af grebene er gamle kendinge fra antikke beskrivelser af ornatus, andre er nyere og mere mediespecifikke, heriblandt kataforer, der skaber spænding ved at tilbageholde information. Artiklen positionerer sig normativt ved kritisk at diskutere konsekvenserne af en sådan sproglig strategi, der sælger historien ved at sløre indholdet i rubrikken. Samtidig fremhæves en række fyndige alternativer, hvor rubrikkens form fremmer forståelsen og lever op til retorikkens klassiske stildyder, virtutes elocutionis Läs mer…

“Jeg taler her om Tale–Konstens Misbrug”

Postades den1 mars, 20163 juli, 2023FörfattareTrygve SvenssonLämna en kommentar

Mange forskere med god kjennskap til retorikk har skrevet om Holberg, men hans retorikk og retorikksyn er lite behandlet. Målet med artikkelen er å vise hvordan Holbergs retorikksyn er motsetningsfullt, og et interessant eksempel på retorikkens status i den tidlige opplysningstiden. Holberg var dypt forankret i en retorisk tradisjon, men kritiserte den senbarokke retorikken i tråd med tidens idealer. Å sette merkelappen ”anti-retoriker” på Holberg blir likevel for enkelt. Hans tekster er for avanserte, og hans behov for det jeg vil kalle situasjonell tenkning for stort. Dette viser seg i forhandlingene mellom politisk eller juridisk prinsipp og konkrete situasjoner. Artikkelen hevder at dette kan forstås som Holbergs ”naturrettslige retorikksyn.” Läs mer…

Det indskrevne publikum i politiske kommentarer

Postades den1 mars, 20163 juli, 2023FörfattareMette BengtssonLämna en kommentar

I denne artikel fremsættes en kritik af kommentargenren i en dansk kontekst. Med udgangspunkt i 90 kommentarartikler fra landsdækkende aviser under folketingsvalget i 2011 laves en analyse af genrens indskrevne publikum efter Edwin Blacks analyseforskrifter i tre trin: Først analyseres materialets væsentligste påstande og stilistiske spor for at kunne tegne et billede af det indskrevne publikum. Herefter relateres dette billede til forskellige demokratiforståelser og herunder forståelser af borgerrollen, og der argumenteres for, at det diskursive publikumsbillede er sammenfaldende med forståelsen af borgerrollen i et konkurrencedemokrati. Slutteligt gives en moralsk vurdering af publikumskonstruktionen, og i forlængelse heraf diskuteres konsekvenserne af denne ud fra to studier, der hver giver et bud på et faktisk publikums reaktion på publikumskonstruktionen. Artiklen kan være udgangspunkt for komparative analyser i et skandinavisk retorikmiljø og bidrage til mere generelle diskussioner om massemediernes rolle i et demokrati Läs mer…

Når kultur sættes til debat

Postades den29 februari, 20163 juli, 2023FörfattareSine Nørholm JustLämna en kommentar

Når kultur sættes til debat – argumenter for et diskursivt kulturperspektiv i retorisk kritik
At der er en forbindelse mellem retorik og kultur er ingen opsigtsvækkende påstand. Men hvordan kan denne forbindelse beskrives, og hvordan kan retorisk kritik bidrage til kulturstudier? Det er denne artikels hovedspørgsmål. Artiklen tager udgangspunkt i Barbara Johnstones tre perspektiver på forholdet mellem retorik og kultur: det tværkulturelle, det interkulturelle, og det multikulturelle, og argumenterer dernæst for væsentligheden af at supplere med et fjerde, nemlig Gerd Baumanns diskursive perspektiv. Perspektiverne grupperes som henholdsvis første- og andenordensperspektiver på kultur og retorik, og der argumenteres for, at Baumanns perspektiv er særligt nyttigt, fordi det favner både første og anden orden. Det diskursive perspektiv har dermed et væsentligt og uudnyttet forklaringspotentiale: her bliver retorikken omkring kulturbegrebet genstand for kritik, hvor kultur i de øvrige perspektiver primært ses som kontekst for den retoriske ytring. En analyse af en række EU-medlemslandes strategier for at skabe interkulturel dialog fungerer som illustrativt eksempel på artiklens teoretiske og metodiske pointer Läs mer…

Argumentationens retning

Postades den2 november, 20153 juli, 2023FörfattareJohan B. HoubyLämna en kommentar

Direction of fit – det sprogfilosofiske begreb for ytringers forhold til den omgivende virkelighed – undersøges i denne artikel som et muligt definerende perspektiv på retorisk argumentation. Standpunktet er at det er muligt at identificere retoriske momenter i en given argumentation ved at se på tekstens overordnede direction of fit (Searle). Dette eksemplificeres ved en kort analyse af Putins Krim-tale fra 18. marts 2014, der som et klart eksempel på deliberativ retorik kan bruges til at vise hvordan ytringer på lokalt plan kan adskille sig fra talens samlede argumentative orientering. Hernæst diskuteres ideen i forhold til andre definerende perspektiver med Kocks domænebaserede definition som udgangspunkt. Målet er at etablere et argumentationssyn der afspejler den praktiske argumentations dynamik. Fokus rettes væk fra teoretisk orienterede definitioner og hen mod et mere praksisorienteret udgangspunkt Läs mer…

Respons på forskningskommunikation

Postades den2 november, 20153 juli, 2023FörfattareCecilia Olsson Jers1 Kommentar

I denna artikels blickpunkt finns forskarstuderande från olika discipliner som möts i en kurs om att presentera forskning och forskningsresultat muntligt för olika typer av åhörare. Författarens intresse är att undersöka hur dessa möten gestaltas och vilken betydelse respons har för de forskarstuderandes kunskapsbygge om forskningskommunikation. Ett väntat resultat var att de forskarstuderande skulle utmanas i synen på muntlig forskningskommunikation. Ett mer oväntat resultat var att humor framträder som en del av kunskapsbygget kring responsgivning av forskningskommunikation. Ett annat överraskande resultat var den betydelse andra forskarstuderandes erfarenheter fick för det egna ethosbyggandet. I två övergripande tema, Kommunikationsmönster utmanas och Meningsfulla möten, presenteras dessa och andra resultatet. Artikeln avslutas med en diskussion om betydelsen av tvärvetenskapliga möten när forskarstuderande bygger muntliga ethos Läs mer…