Kategori: eArtiklar från Rhetorica Scandinavica

Berørte kroppe: Forsinkede anklager, affekt og afmagt

Postades denFörfattareElisabeth Hoff-ClausenLämna en kommentar

Opsigtsvækkende anklager om krænkelser og overgreb, som ligger årtier ­tilbage i tiden, har med metoo-bevægelsen fyldt i den offentlige samtale. Gennem en læsning af et konkret eksempel fra 2018 reflekteres der i artiklen over, hvorfor mange af anklagerne først fremsættes længe efter det hændte. Afsættet for analysen er retsretorik i kombination med en affektteoretisk ­betoning af krop, affekt og følelsers betydning i offentlig retorik og for retorisk agency. Der peges på, hvordan det ikke er ligetil at fremsætte en anklage mod en foruretter, når krop og sind er stærkt berørt. Den forurettede kan, udover at mangle en igangværende samtale med en retorisk anledning og et kollektivt sprog, som faciliterer anklagen, befinde sig i en affektiv tilstand og forståelseskrise, hvor et narrativ om det hændte ikke lader sig konstruere Läs mer…

“Men så skedde inte i Sverige” – om anklagens anatomi

Postades denFörfattareStefan Iversen & Rebekka Lykke NørremarkLämna en kommentar

Til trods for at forsvaret og undskyldningen har haft en central plads i retorik- og kommunikationsforskningen de seneste årtier, har det natur­lige modstykke, anklagen, fået overraskende beskeden retorikfaglig opmærksomhed. Denne artikel bidrager til at udbedre dele af denne mangel, idet den opstiller en definition af anklagen som en situeret ytring, hvor nogen tilskriver skyld til en gruppe eller et individ. Defini­tionen knytter anklagen til udsagn om fortidige begivenheder, som har udgjort brud på skrevne eller uskrevne normer, og artiklen argumenterer for, at fortællingens logik smitter af på og er bestemmende for anklagens form og funktion. Artiklen bringer definitionen i spil gennem nær­læsninger af forskellige anklager fra den debat, der opstod i de skandinaviske lande i 2020 i forlængelse af coronakrisen. Spændt ud mellem ­ned­slag i en strengt formel juridisk anklage for lovbrud og en uformel, privat anklage, vier artiklen det meste af sin analytiske opmærksomhed til en offentlig anklage, der dels er interessant i sig selv i kraft af sin komplekse komposition, dels er eksemplarisk for, hvordan anklager tilskriver skyld ved hjælp af fortællinger, nemlig en artikel fra Dagens Nyheter, hvor svenske forskere anklagede embedsmænd og den svenske regering for embedsforsømmelse Läs mer…

Generationsanklager – konflikt, følelser og ungdomsaktivisme

Postades denFörfattareEsben Bjerggaard NielsenLämna en kommentar

Den moderne retoriske kritiks sparsomme behandling af anklager har to fællestræk, som danner udgangspunkt for denne artikel. Det første er en fundering af anklagen i et bekræftende motiv. Det andet er en implicit placering af anklagen som en retorisk genre. Ingen af disse er dog blevet udfoldet i særlig høj grad. Denne artikel tager udgangspunkt i Carolyn Millers retoriske genreteori og Celeste Michelle Condits arbejde med vred offentlig retorik for at afdække anklagens sociale motiv ud fra en emotionel ramme. Der argumenteres her for, at hovedmotivet skal findes i ønsket om korrigerende handling, som understøttes yderligere af henholdsvis et definitorisk og et moralsk motiv. Dette udgangspunkt bruges til at afdække generationsanklagen som en specifik form for anklage samt analysere denne form i Greta Thunbergs retoriske anklage mod ældre generationer i klimadebatten Läs mer…

En medrivende form for knibeøvelser

Postades denFörfattareChristine Isager & Per Liljenberg HalstrømLämna en kommentar

Homologisk analyse har spillet en rolle i retorisk kritik ved at afdække overraskende fælles former og tankemønstre i ellers forskelligartede ­grupperingers retorik. Artiklen her indkredser, hvordan man kan arbejde bevidst med homologier som diskursive prototyper, når man skal skabe medrivende former og ad retorikfaglig vej designe uventede løsninger på komplekse problemstillinger. Til illustration præsenteres to forskellige cases, der har bækkenbundstræning som fælles tema. Det gælder dels “Partiet Stram Kus”, der som et humoristisk, aktivistisk tiltag søgte at imødegå fremmedfjendtlig retorik fra partiet Stram Kurs under valg­kampen i Danmark i 2019 med koordinerede knibeøvelser, dels en aktuel samskabelsesproces mellem designere og mødregrupper om udfindelse af retoriske homologier, der konkret skal motivere kvinder til at lave knibe­øvelser i forbindelse med graviditet. Den formbevidste ideudvikling i de to kontekster analyseres for at belyse, hvordan retorisk homologisk tænkning kan understøtte både den kreative udvikling og kritiske evaluering af medrivende former, før de sættes i cirkulation som overraskende forslag til løsninger på små og store problemer i samfundet Läs mer…

Att göra många till en – om populismens logik

Postades denFörfattareTheodor Lalér & Martin SundbyLämna en kommentar

Den här artikeln introducerar Ernesto Laclaus teori om populism för den skandinaviska retorikforskningen i syfte att adressera en befintlig brist på begrepps liga resurser för att analysera populistiska artikulationer. Laclaus teori om populism syftar till att förklara de retoriska processer inneboende i varje politisk kamp såväl som att förstå konfliktdimensionen som konstitutiv för demokratisk politik som sådan. Detta perspektiv på populism är relevant för retorikforskare intresserade av politisk retorik i allmänhet eftersom den populistiska logiken – att göra många till en – genomkorsar själva essensen av det politiska. Därmed kan Laclaus perspektiv användas för att analysera en myriad av politiska fenomen och praktiker, inte enbart de som antas befinna sig i politikens ytterkanter. Artikeln består av tre delar. För det första, en litteratur -genomgång av populismstudier, för det andra en presentation av Laclaus populismteori och, för det tredje, en exempelanalys som illustrerar användningen av teorins begrepp Läs mer…

Orla Lehmanns Casinotale 1848

Postades denFörfattareMarie LundLämna en kommentar

Overgangen fra enevælde til demokrati foregik fredeligt i Danmark – det er i hvert fald den almindelige forståelse. Men historieforskning har godt-gjort, at denne fortælling er en myte. Opmærksomheden bør i stedet ret-tes mod en tale, som blev holdt af den liberale politiker Orla Lehmann. I denne tale udlægger Lehmann de seneste efterretninger om de politiske beslutninger i den slesvigske stænderforsamling og advarer om, at slesvig-holstenernes oprør kan føre til det danske riges opløsning. Det gør Lehmann på en måde, der skal opildne til hurtig handling, men han gør det uden belæg og mod bedre vidende. Artiklen diskuterer og vurderer på baggrund af en retorisk nærlæsning af argumentation og insinuationer i Orla Lehmanns Casinotale, om det danske demokrati er grundlagt på et retorisk bedrag Läs mer…

Antimilitaristisk retorik og metaforisk transcendens

Postades denFörfattareHanne RoerLämna en kommentar

Viggo Hørup og Carsten Jensens kritik af dansk krigspolitik
Artiklen belyser dansk antimilitaristisk retorik med eksempler fra journalist og politiker Viggo Hørup og forfatteren Carsten Jensen. Hørup kæmpede i slutningen af 1800-tallet mod en militaristisk politik der var grundlaget for Estrup-regeringens konstante indskrænkninger af den demokratiske forfatning fra 1848 (hvorved kong Christian IX fik fornyet magt). Jensen har i flere årtier kritiseret dansk kulturliv, fremmedfjendskhed og, siden 2003, dansk deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak. Både Hørup og Jensen er eksempler på dissident-retorik, retorik der søger at nedbryde stivnede modsætningspar og afsløre manipulerende argumentation. Robert Ivies teori om dissident-strategier og metaforiske taktikker anven-des i analysen af Hørup og Jensens metafortunge retorik, der trods mere end 100 års tidlig afstand minder slående om hinanden. Det skyldes at de begge søger at nedbryde og ombryde en dikotomisk argumentation i en re-approprierende bevægelse. Hvor kritikernes modsvar på militaristiske strategier minder ganske meget om hinanden, har krigen fuldstændig ændret karakter; dette kommer til udtryk i Jensens roman Den første sten fra 2015 Läs mer…

Retorisk konstituering af en sag. Den græske tradition

Postades denFörfattareCarsten MadsenLämna en kommentar

Denne artikel forfølger Maurice Charlands antagelse om, at modellen for konstitutiv retorik kan spores tilbage til sofisterne. Gennem en fremstilling af de væsentligste begrebslige og ontologiske sammenhænge mellem logos, tale, og eris, strid, er hensigten at vise, hvordan talen om fred og konflikt er underordnet en definition af retorik som den kunst at konstituere en sag. Artiklen henviser til Hesiod, Heraklit, Protagoras, Gorgias og Aristoteles og søger gennem inddragelse af Heidegger, Gadamer og Grassi at løsne retorik fra den almindelige forståelse, at den skulle være rettet mod en sag som noget på forhånd givet. Det er på den baggrund målet at uddybe Charlands redegørelse for den konstitutive retoriks konstruktion af et “folk” som en historisk bestemt identitet ved at klargøre, hvordan en konstitueret sag beror på tilsløringen af en forudgående konstituerende strid, og kort vise, at en retorik om “folkets sag” blot er et særtilfælde af konstitutiv retorik Läs mer…

Hovets sofister: Diplomati, retorik och representationens problem

Postades denFörfattareAlexander StagnellLämna en kommentar

Retoriken och diplomatin delar något vi kan kalla representationens problem och som springer ur svårigheterna att någonsin på ett korrekt sätt representera någonting. Föreliggande artikel tar sig an detta gemensamma problem genom att undersöka de olika lösningar som erbjudits genom historien, något som tar oss från Platons och Aristoteles kritik av sofisterna, via Demosthenes och Aeschines ansträngningar att mäkla fred med Filip den II av Makedonien, till Rousseau, Kant och det samtida studiet av diplomatisk retorik. I Kants idé om den eviga freden och Perlmans begrepp om det universella auditoriet finner vi också något som framstår som modernitetens svar på detta antika problem, accepterandet av vad vi med Hegel skulle kunna kalla språkets och fredens dåliga oändlighet. Slut ligen diskuterar artikeln Lacans förståelse av diplomaten som representant och de möjligheter som erbjuds att undkomma den oändliga dialektiken mellan försöket och dess misslyckande Läs mer…

Hållbarhetsretorik och hållbar retorik

Postades denFörfattareMaria Wolrath SöderbergLämna en kommentar

Nu växer forskningsfältet environmental humanities. Mänsklighetens stora utmaningar när det gäller miljön kan inte lösas enbart med naturvetenskap och teknik. Humanistiska och kommunikativa perspektiv har visat sig fruktbara för förståelsen av varför människor väljer som de gör och vilka förutsättningar som krävs för förändring. Förvånansvärt lite retorikforskning handlar dock om hållbarhetsfrågor trots att retoriska begreppsapparater och synsätt har potential att ge viktiga bidrag. Den här översiktsartikeln handlar om vad fältet hållbarhetsretorik skulle kunna vara och bidra med. Den sammanfattar fältets historik, kartlägger forskningsfronten och lyfter fram tre exempel på särskilt intressanta teman. Dessutom diskuterar den ett förhållningssätt till relationen mellan forskning, utbildning och medborgarskap. Läs mer…

Velgernes reaksjoner på retorikk i TV-debatter

Postades denFörfattareEirik Vatnøy, Jens E. Kjeldsen & Ida V. AndersenLämna en kommentar

Partilederdebatter spiller en viktig rolle i å engasjere og informere velgerne i forkant av valg. Selv om eksisterende forskning gir en forståelse av de retoriske mekanismer som er i spill i debattsituasjoner, vet vi lite om hvordan seerne reagerer på forskjellige retoriske uttrykk og interaksjonelle og sjangerbestemte forhold som påvirker dem. Denne studien bøter på mangelen ved å gi en empirisk fundert forståelse av hvordan debatter oppleves av seerne. Artikkelen presenterer en retorisk resepsjonsstudie av 55 TV-seere som fulgte den avsluttende partilederdebatten på NRK i Stortings-valget 2017. Studien viser at publikum engasjeres av velformulerte og tydelig strukturerte innlegg. Motsatt faller respondentene av når det oppstår kamp om ordet og resonnementer fragmenteres. Oppmerksomheten flyttes da mot politikernes fremtoning, programformatet og debattledelsen. Funnene demonstrerer slik verdien av å kombinere kvalitative undersøkelser av publikums reaksjoner med retorisk nærlesning i kritisk retorisk debattforskning Läs mer…

Skammens retorik i indvandringsdebatten

Postades denFörfattareJens E. KjeldsenLämna en kommentar

Udtryk for skam er blevet fremtrædende i det offentlige rum. Det gælder særligt i udlændingedebatter, hvor borgere giver udtryk for at de skammer sig over hvordan nationen behandler indvandrere og flygtninge eller anklager andre for at de burde skamme sig over denne behandling. ­Artiklen undersøger retorisk brug af skamappeller samt gensvar og modangreb på sådanne appeller i en måneds dansk pressedækning. ­Studiet etablerer fire former for retorisk skam og tre former for gensvar. De fire former for retorisk skam er: følt individuel skam, påført individuel skam, samt følt kollektiv skam og påført kollektiv skam. De tre former for gensvar er: henvise sagligt til faktuelle omstændigheder, modangreb på tone og debatstil, samt populistisk anklage om elite-adfærd. Analysen peger på at retorisk brug af skam i offentlig debat hverken er effektiv eller bidrager til en god debat i deliberativ forstand. Studiet antyder også at brugen af skam som retorisk performativt sprogspil over tid kan ­bidrage til en retorisk bearbejdning som former rammerne for politiske holdninger og handlinger Läs mer…