Kategori: Rhetorica Scandinavica

eArtikler fre forskningstidsskriftet Rhetorica Scandinavica. Altid fuldtekst, altid digitalt tilgængelig.

Sagt i situationen

Postades denFörfattareSine Nørholm JustLämna en kommentar

Hvordan kan det samfundsvidenskabelige offentlighedsbegreb inddrages i retorisk kritik af konkrete ytringer, og hvilket forklaringspotentiale har en sådan inddragelse? Disse spørgsmål søges besvaret gennem en opstilling af en tredelt situationel analyse. Eksisterende begrebsdannelser om den ­retoriske og den hermeneutiske situation suppleres med begrebet ’en sociologisk situation’ der opstilles på baggrund af en sammenlignende læsning af Jürgen Habermas’ og Zygmunt Baumans offentlighedsteorier, og der gives et eksempel på den tredelte analysemodels anvendelighed Läs mer…

Massemedier og massekommunikasjon

Postades denFörfattareAnders JohansenLämna en kommentar

Massemediene gjorde slutt på massekommunikasjonen, heter det i Anders Johansens siste bok, som vi her bringer et utdrag fra. Fjernsynet henvender seg ikke til et massepublikum, men til enkeltpersoner og små familiegrupper i hvert sitt private hjem; fjernsynspolitikeren befinner seg så å si på den andre siden av salongbordet i stuen. I denne situasjonen blir den gamle retorikkens teatralske virkemidler diskreditert. Den fysiske framføring tjener ikke lenger som dramatisering av innholdet i talen, men som garanti for at taleren virkelig ’er seg selv’. Tegn på troverdighet tar nå form av ­psykologiske symptomer: De konvensjonelle ­faktenes språk må vike, oppmerksomheten samler seg om kroppsuttrykkets små detaljer. Offentlig intimkommunikasjon av dette slaget er historisk sett ganske ny. Men den skal ikke bare tilskrives fjernsynet Läs mer…

Har Retorik med dóxa att göra?

Postades denFörfattareJosé Luis RamírezLämna en kommentar

Vi bevittnar idag ett återupprättande av det gamla ämnet Retorik som ett grundläggande och ­oumbärligt inslag i våra utbildningsplaner. Samtidigt som retorikens anseende höjs, hotas dess ­värde av en viss kvardröjande reduktionistisk syn som riskerar att lämna retorikens kärna och väsen utanför vår uppmärksamhet och förståelse Läs mer…

Retorisk digtkommunikation, II

Postades denFörfattareLone Rørbech1 Kommentar

Artiklen, der er den anden af to, vurderer nogle udvalgte digterfremførelser der repræsenterer ­forskellige opfattelser hos digterne, og diskuterer i forbindelse hermed emner som udtrykkets ­farvning, balancen ­mellem mundtlighed og skriftlighed, neutral fremførelse, rytmisk fremførelse, rapsodisk fremførelse og deklamation. Det er forfatterens opfattelse at kun få lyrikere forløser ­digtets immanente oralitet fuldt ud i deres fremførelse Läs mer…

Talende sten

Postades denFörfattareMaria Fabricius HansenLämna en kommentar

På hvilken måde kan retorik have relevans for en arkitekturanalyse? I artiklen her skal der argumenteres for, at den senantikke retorik kan forstås som en kunstteori og æstetik, der kan belyse betydninger inden for utallige kulturelle udtryk – ikke kun litteraturens, men, som i dette tilfælde, også den oldkristne arkitekturs. Den fornyelse i det arkitektoniske formsprog, som i det 4. århundrede sætter ind gennem en iøjnefaldende anvendelse af genbrugsmateriale, er ikke (blot) en praktisk-økonomisk nødløsning afstedkommet af det senromerske riges krise og opløsning. Der er tale om et nyt, intenderet formsprog, som kun kan forstås i et større, idé- eller mentalitetshistorisk perspektiv Läs mer…

Følelsenes retorikk, henvendelsens form

Postades denFörfattareStåle WikshålandLämna en kommentar

Temporalitet og intensjonalitet i to lamenti av Claudio Monteverdi. Hver gang vi hører en stemme, er det som om den snakker til oss – eller i det minste til noen. Vår oppfatning av en stemme er uløselig forbundet med antakelsen om at den henvender seg, at den har noe den vil ha sagt. Så også med musikalske ytringer Läs mer…

Fra inventor til fortolker

Postades denFörfattareJette Barnholdt HansenLämna en kommentar

De første hofoperaers prologer i brydning mellen to kulturer. De første eksperimenter med opera omkring 1600 i Italien er påvirket af overgangen fra en mundtlig til en skriftlig kultur, der intensiveres i kraft af udbredelsen af det trykte partitur. Artiklen bringer en analyse af to af de første operaprologer fra henholdsvis Euridice (1600) af Jacopo Peri og Orfeo (1607) af Claudio Monteverdi, hvor de to meget forskellige former for notation diskuteres. Der stilles således skarpt på de individuelle signaler, som de to prologer sender til den fremførende sanger og de retoriske konsekvenser heraf Läs mer…

Retorikkens musik, musikkens retorik

Postades denFörfattarePeter Larsen1 Kommentar

Den følgende artikel handler om musikkens placering i retorikken og om retorikkens indflydelse på musikken. Der er tale om en skitse. Og selvsagt kan det ikke være anderledes, for det er en overordentlig lang og kroget historie det drejer sig om her, en historie som strækker sig over mere end 2000 år, fra Platons Hellas til 1700-tallets Tyskland og måske endnu videre Läs mer…

Der vollkommene Capellmeister

Postades denFörfattarePeter LarsenLämna en kommentar

Johann Mattheson (1681-1764) var den tyske baroks førende musikteoretiker og ­
-kritiker. Han var selv sanger, musiker og komponist, men havde desuden en bred uddannelsesbaggrund og fungerede det meste af sit voksne liv som sekretær for den engelske ambassadør i Hamburg. Han udgav Critica Musica (1722-5), det første tyske musiktidsskrift, og skrev en række store værker om musik hvoraf Der vollkommene Capellmeister fra 1739 er det vigtigste. Matthesons gennemgående argument er her at musik må beskrives og vurderes i forhold til de affekter den udløser i tilhøreren. Bogen, som er en encyklopædisk oversigt skrevet i oplysningstidens ånd, gennemgår alt hvad en god kapelmester bør vide om musik og indeholder bland andet en række afsnit hvor kompositionsprocessen beskrives med udgangspunkt i retorikkens bearbejdningsfaser Läs mer…