Dekorum og fortælling: Trump, Clinton og “the deplorables”

Forestillinger om dekorum har i hvert fald siden Cicero stået centralt i uddannelsen af offentlige talere såvel som i refleksionerne over, hvad offentlige samtale er eller bør være. Det aktuelle medielandskab er rigt på følelsesladede debatter om, hvad der er passende; i mange af tidens debatter udgør spørgsmål om det passende ikke marginale perspektiver på diskussionen af en sag, men er i stedet det, som debatten handler om. Denne artikel undersøger aspekter af anklager om brud på dekorum. Det sker ud fra antagelsen om, at kategoria ofte følger narrative logikker: En anklage kan retrospektivt fortælle historien om et brud på dekorum, mens den prospektivt kan bruge denne fortælling til at konstituere en identitet. Artiklen tager som sin genstand Trump 2016-kampagnens anklager mod Hillary Clintons kampagne i kølvandet på Clintons udsagn om, at halvdelen af Trumps potentielle vælgere kunne betragtes som overflødige eller uacceptable (”deplorable”).

Läs mer…

Fogh vendte modstandskamp til Irak-krig

Ved talen til Søværnets Officersskole i 2003 overraskede Anders Fogh Rasmussen alle med en usædvanlig skarp kritik af den danske samarbejdspolitik under besættelsen. Men statsministerens hårde kritik rettede sig ikke alene mod historiebøgernes dårlige samvittighed. Kritikken tilskyndede også befolkningen til at udbedre fortidens synder med en beslutsom invasion af Irak. Läs mer…

Narrativ retorik

Hvilke funktioner tjener fortællinger i retoriske tekster, og hvordan analyserer man brug af fortællinger og fortællende elementer i retorisk diskurs? De to spørgsmål er blevet mere påtrængende i takt med, at fortællinger spiller stadigt større roller i mange forskellige typer af senmoderne kommunikation. Der består imidlertid et misforhold mellem fortællingers overrepræsentation i offentligheden og deres underrepræsentation i retorisk kritik, et misforhold, som artiklen tager skridt mod udbedringen af. Via nedslag i dels klassisk retorik, dels moderne retorik argumenterer artiklen for, at traditionelle retoriske tilgange til fortællingens former og funktioner mangler sikre greb om begge dele. Sådanne greb søges derefter udviklet i form af en tidssvarende bestemmelse og afgrænsning af, hvad og hvor fortællinger er i retoriske tekster. Det sker via en skelnen mellem fortælling og narrativitet samt via en skelnen mellem fortælling som narration, som eksempel og som masterplot. Disse greb bringes herefter i anvendelse i en analyse af brugen af fortællinger i Ronald Reagans tale ved mindehøjtideligheden for astronauterne fra rumfærgen Challengers forlis i 1986

Läs mer…