Den politiska visionens retorik

Artikeln diskuterar visionens retorik i samtida svensk politik. Visionen är en viktig samtida politisk diskurs där partier formulerar hur de vill att framtiden ska se ut, med utrymme för såväl konkreta politiska mål som mera abstrakta ideella värden. Som exempel analyseras den svenska re­geringens projekt Sverige – det nya matlandet, en vision om att Sverige ska bli Europas ledande matnation, ett mål som i reella politiska termer i första hand handlar om att gynna företagsamheten i livsmedelsektorn och att skapa nya jobb. Visionen lanserades av landsbygdsministern Eskil Erlandsson 2008. Artikeln analyserar visionens uppkomst och lansering, dess argumentation och konceptuella utformning. Analysen lyfter fram den visionära diskursen som en form av symbolisk handling varigenom kommunikationen blir ett sätt att förverkliga visionen Läs mer…

Legitimeringsretorikken rundt offentlige institusjoner

I denne artikkelen diskuterer jeg hva som kjennetegner legitimerings­retorikken rundt utvalgte offentlige institusjoner i Skandinavia under 2000-tallet. Jeg angriper legitimeringsretorikken som del av et mer omfattende legitimeringsarbeid, og undersøker hvordan retorikken henger sammen med de nasjonale kulturelle repertoarer. Jeg har selv gjennomført analyser av legitimeringsretorikken rundt allmennkringkasterinstitusjonene NRK og SVT og det norske Vinmonopolet, og trekker i tillegg på forskning relatert til legitimeringen av andre offentlige institusjoner i Skandinavia. Jeg viser gjennom artikkelen hvordan repertoarteori, slik den forekommer i amerikanske kultursosiologi og fransk ny-pragmatisme, lar seg anvende i retoriske analyser av legitimering av offentlige institusjoner. Läs mer…

Kunsten å gjøre ingenting, men være alt

Politikeres profilbilder på Facebook kan ses som syntetisert politikk i visuell, personliggjort form. De gir politikere et helt konkret og gripbart menneskelig uttrykk. I artikkelen analyseres og sammenliknes nordiske statsministeres bruk av profilbilder som politisk retorikk. Bildenes visuelle elementer drøftes i lys av politikernes partitilhørighet, kjønn, politiske situasjon og kultur. Deretter drøftes profilbildenes retoriske potensial opp mot det som i forskningslitteraturen fremheves som ti sentrale funksjoner ved bilder som politisk kommunikasjon: Bilder dokumenterer, argumenterer, dramatiserer politikk, setter dagsorden, bidrar til politisk anvendelig ambivalens, bygger en politikers image, inngir følelser, skaper identifikasjon/ nærhet, etablerer forbindelser til samfunnsmessige symboler og forflytter sine mottakere i tid og rom. Mindre oppmerksomhet har det vært om hvordan profilbilder fungerer kompenserende, som “motbilder” til det man ellers forventer seg av en politiker. I artikkelen løftes denne motbildefunksjonen spesielt frem. Läs mer…

Hva er politisk retorikk?

Artikkelen presenterer en forskningsoversikt over studiet av politisk retorikk internasjonalt og i Norden. I artikkelen defineres retorikk og politikk hver for seg og i forhold til hverandre. Det gis en samlet definisjon av hva politisk retorikk er og kan være. Det gis et forslag til hvordan fenomenet kan forstås. I artikkelen argumenteres det for at politisk retorikk må forstås som normativt forankret og situert. Artikkelen gir eksempler på ulike retoriske former og genrer med vekt på det norske og nordiske politiske systemet, og norske og nordiske politiske tradisjoner. Läs mer…

Artikelrop: Temanummer: Det sublime

Artikelrop / CFP Hvilken retorikkfaglig funksjon vil det sublime kunne ha i vår samtid? Har den et spesifikt analytisk potensial som supplerer andre retoriske kategorier? Kan den brukes i retoriske analyser av både skjønnlitteratur og sakprosa? Og hva med bilder og musikk? Videre: Er det sublime politisk kompromittert av totalitære regimer? Har nåtidsmennesket  mistet evnen Läs mer…

Artikelrop: Temanummer: Efterligning!

Efterligningsprincipper bruges til stadighed i retorikundervisningen på forskellige uddannelsesniveauer i Skandinavien – men med hvilke formål og på hvilket teoretisk grundlag? Og hvordan kan efterligning mere generelt – fra overlagt imitation til mere ubevidst afsmitning – sætte sit præg på tekst og tale og med hvilke konsekvenser for kommunikationen? Läs mer…

Seminar: Efterligning med vilje

SKANDINAVISK RETORIKSEMINAR: Efterligning med vilje Hvordan bruges efterligningsprincipper i undervisningen på forskellige niveauer rundt omkring i Skandinavien – med hvilke formål og på hvilket teoretisk grundlag? Hvordan kan mere eller mindre reflekteret efterligning sætte sit præg på tekst og tale og med hvilke konsekvenser for kommunikationen?   TID OG STED: Fredag d. 14. marts kl. Läs mer…