Møde med Georg Johannesen

Mindeord Georg Johannesen er død. Bibliografiskt Jan Lindhardt. Rhetorica Scandinavica 37 (2006), s 4-6. Se även Amund Børdals: Georg Johannesen om retorikk i syv sitater Mindeord Jeg traf Georg Johannesen i slutningen af 1980erne. Jeg var i Bergen på kortere besøg og blev introduceret for ham. Han var en mærkelig mand, vi spiste lunch og Läs mer…

En statholder skriver til kejseren

I sine breve til kejser Trajan følger den romerske forfatter ­Plinius det klassiske retoriske systems skema for den epideiktiske genre. Brevene behandler eksplicit de dyder, der var den klassiske lovtales topoi, og de bliver betonet ved hjælp af forskellige former for amplificatio. Brevsamlingen skal som et fyrstespejl overbevise om de fælles værdier, som kejserdømmet bygger på. Samtidig med at brevgenren kan siges at være en afart af den epideiktiske genre, gør dens særlige karakter, dens epistolaritet, den mere velegnet end traditionel epideiktik til at formidle sådanne værdier Läs mer…

Mozart som epideiktisk retor

Artiklen er inspireret af Kenneth Burke, der i Language as Symbolic Action (1968) beskriver epideiktisk retorik som en æstetisering, hvor skellet mellem retorik og poetik udviskes.1 I stedet for at forfølge Burkes retning fra retorikken mod det æstetiske felt, går jeg dog her den modsatte vej. Jeg har æstetiske værker som empiri og bruger den epideiktiske retorik som metode i min fortolkning af et tryk af I. C. Berndt og af operaen La clemenza di Tito af W. A. Mozart. Begge værker er knyttet til kroningsceremonier i slutningen af det 18. årh. og repræsenterer en type kunst, som er blevet temmelig stedmoderligt behandlet i det 19. og 20. årh., fordi den er så entydigt farvet af sin ceremonielle situation. Det er således også mit over­ordnede mål med artiklen at undersøge om den epideiktiske retorik kan fungere som en æstetisk nøgle, et led i en reevaluering, om denne type retorik kan afdække hidtil upåtalte aspekter ved værkerne og hermed åbne for nye fortolkninger af kunstprodukter med en repræsentativ funktio Läs mer…

Kan man undskylde fortidens fejltrin?

Den officielle undskyldningstale er et særpræget retorisk fænomen hvor vidt forskellige retoriske former og funktioner mødes, hvorfor den er oplagt som udgangspunkt for diskussioner om visse dimensioner af retorisk agency. Forfatteren argumenterer desuden for det konstruktive i at anskue visse former for undskyldningsretorik i et epideiktisk perspektiv. Gennem en analyse af statsminister Anders Fogh Rasmussens tale i Mindelunden d. 4. maj 2005 illustreres det hvordan talen både indskriver sig uproblematisk i den epideiktiske genre og samtidig bryder genren. Ved at indlægge en officiel undskyldning for danske myndigheders udlevering af bl.a. jødiske flygtninge til den nazistiske besættelsesmagt tilføjer Anders Fogh Rasmussen mindetalen et element af apologi. Denne undskyldningsretorik lægger op til en diskussion af Anders Fogh Rasmussens retoriske agency i talen: Hvordan er hans undskyldningsretorik mulig som meningsfuld symbolsk handling? Läs mer…

Den amerikanske helt

Om George W. Bushs epideiktiske retorik. Hvad sker der, når politikere bruger epideiktisk retorik til at debattere politisk? Med udgangspunkt i en analyse af George W. Bushs tale til den amerikanske nation efter terrorangrebet den 11. september 2001 diskuterer forfatteren hvilke konsekvenser det har for ­diskussionen i det offentlige rum, når en epideiktisk diskurs sættes i stedet for en politisk diskurs. Artiklen argumenterer for at, præsident Bush bevidst vælger en epideiktisk strategi, selv når det drejer sig om så politiske spørgsmål, som hvordan man skal reagere på terrorangrebet, og at dette valg har betydning for den videre demokratiske debat. Läs mer…

Kalkylering och övervägande retorik

Den traditionella och allmänt spridda föreställningen att rationella kalkylmodeller ligger till grund för ­investeringsbeslut i företag och att beslutsfattarna strävar efter avkastning på kort sikt stämmer dåligt med hur det ser ut i praktiken. Det finns ett stort gap mellan teori och praktik. I föreliggande artikel ­argumenteras för att beslutsprocesser i företag i stället bör förstås som ’retoriskt övervägande samtal’. Syftet med artikeln är att visa hur idéer från retoriktraditionen kan berika företagsekonomisk forskning och överbrygga gapet mellan teori och praktik Läs mer…

Indirekte kommunikativ konstituering

EU er en retorisk proces, hvilket vil sige at den generelle forståelse af, hvad EU er og bør være, fremkommer via diskussioner af konkrete problemstillinger i specifikke kontekster. Denne artikel påpeger, at selvom samfundsvidenskabelige teorier om den Europæiske Union i stigende grad er opmærksomme på, at unionen er en kommunikativ størrelse, så har teorierne endnu ikke taget højde for den kommunikative konstituerings retoriske og dermed indirekte natur. Artiklens hovedargument er, at de samfundsvidenskabelige teoriers forklaringspotentiale øges, når den retoriske dimension inddrages. Endvidere argumenterer artiklen for, at retorikken bliver i stand til at bidrage til forklaringen af samfundsdannelse som sådan, hvis en samfundsvidenskabelig forståelse af sammenhængen mellem legitimitet, identitet og offentlig meningsdannelse inddrages i den retoriske teoridannelse Läs mer…