Når tale skal være guld
Ledere taler meget. Topledere taler endnu mere. Mange af dem kunne dog tale mere overbevisende hvis de tænkte mere retorisk om deres kommunikation Läs mer…
sedan 1997
Ledere taler meget. Topledere taler endnu mere. Mange af dem kunne dog tale mere overbevisende hvis de tænkte mere retorisk om deres kommunikation Läs mer…
Det offentliga samtalet präglas av låtsasargument som halmgubbar, råa överdrifter och rena lögner. I SVTs Aktuellt 28 september syntes fina exempel på ohederliga samtal. Det offentliga samtalet har blivit ett kaos. Bruset är öronbedövande med inspel från ett närmast oöverskådligt antal kanaler: från sociala över personliga till alternativa och traditionella medier. Kampen om dagordningen – Läs mer…
Det finns en föreställning om att vissa frågor är tabu i svensk politisk debatt. Det är en klar överdrift, men bara misstanken om censur är förstås politiskt sprängstoff som gynnar missnöjespartier och högerextrema krafter. Det finns inte desto mindre en retorisk ordning i debatten som tycks skakas om när vissa hegemoniska ståndpunkter utmanas, något som kommer till uttryck genom att reaktionerna i debatten präglas av attityder och affekter, snarare av en än mera sakinriktad debatt. Vad är det för en hegemoni, och hur kommer den till uttryck? Läs mer…
Mennesket skal overtales ved tankestrømme, vaner og associationer frem for rationelle argumenter. Politikerne slås om at få skabt de rigtige forbindelser. Läs mer…
Personangreb hører den politiske sfære til. Beskyldninger om madrester i en skraldespand eller ubetalte regninger kan skade troværdigheden. Men når emnet negligeres og personen sættes i centrum, er det med fare for uredelig argumentation. Läs mer…
Efterlønsdebatten er vigtig fordi den viser at der stadig er reelle politiske forskelle på de to fløje i dansk politik. Men argumenterne er præget af taktik og kamp om solidariteten Läs mer…
Dold retorik. ”Inte alla tycker som jag – jantelagen är ju stark i Sverige”. Jantelagens framgång som argument är ett recept innehållande en känslomässig koppling, en dold struktur och en elegant form. Samma konstruktion som i tabuargumentation, där avsändaren flyttar fokus från det som sägs till att det sägs Läs mer…
Påstanden i denne artikel er at der i politisk journalistik og på visse nærliggende områder, især politologi, eksisterer en ”klynge” af korrelerede synsmåder på politik, hvoraf den nok mest omdiskuterede er den tendens i den politiske journalistik der ofte kaldes kynisme. Artiklen analyserer kynismens egenart og nogle af de vigtige korrelater til den ud fra eksempler fra nyere dansk politisk journalistik. Især fremhæves at den politiske journalistiks kynisme er korreleret med den synsmåde at vælgerne i et demokrati har faste politiske præferencer, så at de reelt er uimodtagelige for egentlig argumentation, hvilket indebærer at deliberativ argumentation ikke er en central del af demokratiets væsen. Hvoraf følger at deliberativ argumentation, betragtet som efter pålydende, ikke anses for et vigtigt emne for politisk journalistik
Retorik beskyldes gerne for at have en lemfældig omgang med sandheden. Men faget beskæftiger sig oftest med områder hvor det slet ikke giver mening at tale om sandhed. Professor Christian Kock udfolder ”retorik-er-okay”-argumentet Läs mer…
Klassiker. Hermogenes: Om Argumenter (epikheirêmata) Läs mer…