Kynismesyndromet

Påstanden i denne artikel er at der i politisk journalistik og på visse nærliggende områder, især politologi, eksisterer en ”klynge” af korrelerede synsmåder på politik, hvoraf den nok mest omdiskuterede er den tendens i den politiske journalistik der ofte kaldes kynisme. Artiklen analyserer kynismens egenart og nogle af de vigtige korrelater til den ud fra eksempler fra nyere dansk politisk journalistik. Især fremhæves at den politiske journalistiks kynisme er korreleret med den synsmåde at vælgerne i et demokrati har faste politiske præferencer, så at de reelt er uimodtagelige for egentlig argumentation, hvilket indebærer at deliberativ argumentation ikke er en central del af demokratiets væsen. Hvoraf følger at deliberativ argumentation, betragtet som efter pålydende, ikke anses for et vigtigt emne for politisk journalistik Läs mer…

Når medierne taler med én stemme

Nyhedsmediernes dækning i december 2004 af den danske rapport om PISA-undersøgelsen vedrørende danske skoleelevers præstationer var massiv. Med baggrund i en analyse af den omfattende, men ganske ensartede mediedækning peger artiklen på, hvordan en konkret journalistisk praksis kolliderer med det deliberative demokrati-ideal, hvor den samfundsmæssige samtale betragtes som væsentlig. Ensartethed i mediedækninger kan forklares ud fra teoridannelser om medierne som selvstændig politisk institution. Men hvor disse teorier kan pege på demokratiske landvindinger ved mediernes selvstændighed, viser denne analyse, hvordan en konkret journalistisk praksis kolliderer med retoriske og deliberative demokratiske idealer Läs mer…

Fred Newton Scott’s Department of Rhetoric and Journalism

The unusual department chaired by Fred Newton Scott at the University of Michigan in the early 1900s offers insight into the compatibility of rhetoric and journalism as academic subjects. Though Scott’s Platonic rhetoric ultimately did not prove a good fit for journalism, the limitations of his theory may suggest a corrective for potential future interdisciplinary collaborations, as journalists reinvent their profession amid new media and public forums. Aristotelian rhetoric could provide a better basis for preparing journalists and other citizens to invent and participate in new forums that question such long­standing journalistic boundaries as those between news and opinion or professional journalists and their audiences Läs mer…

Fornuftig uenighed

Tanker om deliberativt demokrati handler oftest om borgernes inddragelse i demokratiet som aktive retorer eller debattører. Og de handler ofte om veje til finde gensidig forståelse eller ligefrem konsensus. Denne artikel har en anden vinkel: Den vælger borgernes position som modtagere, ikke afsendere, af deliberativ retorik, og den accepterer at politiske debattører typisk vil forblive uenige. Den redegør for hvorfor det er sådan, og den søger med dette som udgangspunkt at formulere og eksemplificere normer for hvordan uenige debattører kan føre dialog, sådan at borgerne bedst muligt kan bruge dialogen som hjælp til at træffe deres egne valg mellem modstående standpunkter. Grundantagelsen er den enkle at debattører skal give eksplicitte argumenter for deres standpunkter og eksplicitte svar på modparters modargumenter. Der findes derfor to hovedtyper af forsyndelser: 1) at undlade at give argumenter for sine standpunkter, og 2) at undlade at svare på modargumenter. Begge slags forsyndelser skjules ofte med held med teknikker der sammenfattende kan betegnes som ”omvendt lommetyveri”, idet meningen er at tilhørerne skal acceptere et standpunkt uden argumenter, eller et svar uden modargumenter, fordi de ikke opdager at det er hvad de får. Det hævdes at især svar uden reelle modargumenter er en udbredt forsyndelse i nutidig politisk debat. Der opstilles en typologi over begge hovedtyper af debat-forsyndelse, og en række nutidige eksempler fra dansk og amerikansk politik analyseres Läs mer…

Retoriske omstændigheder

Denne artikel behandler spørgs­målet om hvordan retoriske studier bør forholde sig til en verden som er mere fragmenteret, foranderlig og kompleks end nogensinde før. Første del giver en kort beskrivelse af centrale egen­skaber ved det fragmenterede, foranderlige og komplekse samfund. Den antyder samtidig de udfordringer dette giver retorikken som fag. Anden del diskuterer teorier om den retoriske situation for at afklare i hvilken udstrækning disse magter at forholde sig til retorikken i vor tids samfund. Tredje del giver et bud på nogle veje som fremtidens retoriske forskning i højere grad bør gå hvis vi ønsker at tegne et tydeligere og mere fuldstændig billede af samtidens retorik Läs mer…

Boligmarkedet mellem tal og tale

Med stasislæren er det muligt at foretage en retorisk kritik af argumentation, der både analyserer, fortolker og vurderer argumenternes betydning for meningsdannelsesprocesser. Denne anvendelse af stasislæren kræver dog en genfortolkning af den klassiske teori, så det bliver tydeligt, at svaret på spørgsmålet om, hvilke staser der skal bruges hvordan, ligger hos retor som en del af hans eller hendes arsenal af argumentative muligheder snarere end at være en situationsbetinget nødvendighed. I denne artikel vil vi diskutere stasislærens teoretiske grundlag, og vi vil vise det kritiske potentiale via en skitse til en retorisk kritik af den offentlige meningsdannelse om det danske boligmarked Läs mer…

Medisinsk publisering

Vitenskapelig publisering i medisin har et stort volum og reguleres av mange og til dels omfattende normer. Normene omhandler både krav til at forskningsresultater skal offentliggjøres, hvor publiseringen skal skje, og hvordan enkeltpublikasjoner skal bygges opp. Spesielt detaljert reguleres disposisjonen og utformingen av enkeltartikler med utgangspunkt i den såkalte IMRAD-strukturen (innledning, metode, resultat ”and” diskusjon) Läs mer…

Tilsløring og afsløring af retorikken

Retorik er gennem hele sin historie blevet betegnet som en kunst, der må tilsløre sig selv for at lykkes. To felter, hvor retorikken er blevet særdeles effektivt tilsløret, er videnskaben og teknologiens. Denne artikel udforsker de generelle betingelser og begrundelser for at skjule retorikken og afdækker fire principper, der går igen i den klassiske tradition: mistænksomhed, spontanitet, oprigtighed og mimesis eller efterligning. Som reaktion på disse har retorikfaget udviklet strategier, der skal imødekomme mistænksomhed, skabe indtryk af spontanitet og oprigtighed og understrege sprogets direkte mimetiske kraft. Og også disse strategier skal tilsløres. To eksempler hentet fra videnskabelig og teknologisk retorik, nærmere bestemt fra risikoanalyse-diskurs, bliver brugt til at illustrere, hvordan retorisk tilsløring foregår. Det første eksempel er ingeniør Chauncey Starrs paradigmedannende videnskabelig artikel fra 1969, der trækker på en patosretorik, den ikke vedkender sig; det andet, The Reactor Safety Study, der blev udarbejdet af The U.S. Nuclear Regulatory Commission i 1975, trækker på en etosappel, der optræder forklædt som teknisk ekspertise Läs mer…

For vitenskap, mot veltalenhet?

Får talekunsten altfor mye oppmerksomhet i samfunnet? Blir det for mye snakk og for lite handling? Dette er helt sentrale temaer i Thomas Sprats History of the Royal Society (1667), som ble utgitt bare få år etter at det engelske vitenskapsakademiet ble opprettet i London. I boken sår forfatteren tvil om retorikkens sentrale rolle, samtidig som han hyller framveksten av nye vitenskaper og teknologier. Han formidler også Royal Societys strenge krav til språket: Figurative uttrykks­former blir bannlyst, og den entydigheten som man finner i matematikken, framholdes som et ideal. Tar Sprat dermed et endelig oppgjør med den ciceronianske retorikken, slik det ofte har blitt framstilt i retorikkhistoriske verker? Nå som det engelske vitenskapsakademiet gjør seg klar til å feire sitt 350-års-jubileum, er det på tide å åpne for nye perspektiver. Står Sprats History heller for en kreativ fornyelse av tradisjonen? Fortjener Sprat å bli betraktet som retorikkens redningsmann? Läs mer…

Kriskommunikation – men från vem till vem?

När generaldirektören och styrelseordförande för Försäkringskassan publicerar en artikel på Dagens Nyheter, DNs debattsida, där de i rubriken, underraden och ingressen medger att Försäkringskassan inte har kunnat erbjuda medborgarna ett effektivt och serviceinriktat arbete, väcker detta förväntningar hos läsaren om någon form av ursäkt och förklaring. Men förväntningarna på en apologia uppfylls inte i själva artikeln, och en analys av texten utifrån retorisk kriskommunikationsteori visar att det finns en motsättning mellan själva debattinlägget och DN:s redaktionella inramning: vad DN vill få att framstå som apologia gentemot medborgarna är i själva verket politisk kommunikation riktad till politikerna Läs mer…

Ledelsesretorikk i nedbemanningssituasjoner

Denne artikkelen tar for seg ledelsens retorikk i forbindelse med en svært kontroversiell nedbemanning under fusjonen mellom flyselskapene SAS og Braathens i 2002. Gjennom en analyse av et kritisk kasus vil jeg belyse noen allmenne problemstillinger knyttet til lederes formidling av informasjon om nedbemanning i kriser og omorganiseringer. Varsler om nedbemanning er vanskelige budskap å formulere fordi de kan ­skape stor usikkerhet i hele organisasjonen. De stiller store krav til lederens retoriske evner og innebærer en vanskelig balansegang mellom flere kryssende hensyn. På den ene siden må lederen søke å avdramatisere situasjonen for unngå å skape unødvendig frykt og usikkerhet. På den annen side må han eller hun være åpen om problemene for å skape tillit og unngå spekulasjoner. Det interessante med tilfellet SAS Braathens er at ledelsen i tre ulike henvendelser til de ansatte sendte svært forskjellige signaler både om årsaken til nedbemanningene og om vektleggingen av menneskelige hensyn i nedbemanningsprosessen. Analysen søker dermed å beskrive de ulike strate­giene som ble brukt og evaluere konsekvensene av dem Läs mer…

Tsunamikrisen som epideiktisk situation

Tsunamikatastrofen julen 2006 drabbade utan förvarning och ställde många länder inför helt oförutsedda problem. Ett av dessa var hur befolkningarna i turisternas hemländer skulle informeras och hur de politiskt ansvariga skulle agera för att skapa största möjliga tillit till ledningen och till katastrofinsatserna. Denna uppgift hanterades som bekant på olika sätt i de berörda länderna och där bl.a. Sverige fick mycket kritik för handfallenhet och bristande kommunikativ förmåga. I den föreliggande studien ska ett av de positiva exemplen belysas, närmare bestämt den tyska regeringens kommunikativa agerande dagarna efter kata­strofen Läs mer…