Kategori: eArtiklar från Rhetorica Scandinavica

Forskarutbildningsseminariet som muntlig arena för lärande

Postades denFörfattareTina KindebergLämna en kommentar

Seminariet som arbetsform i högre utbildning bygger på idén att man genom att tala med varandra utvecklar sina kunskaper, färdigheter och värderingar. Men vad i seminariedialogen som främjar eller hindrar lärande har vi begränsade kunskaper om. Här ges ett bidrag till ökad förståelse genom en studie av seminariedialoger på forskarutbildningen. Utifrån ett pedagogiskt retoriskt perspektiv på lärande, Aristoteles teori om de fyra orsakerna och med hjälp av en kontextuell analys kunde tre varierande talkaraktärer urskiljas: den förmedlande, kommenterande och den sonderande karaktären. Analysen visar att variationen i seminariedeltagarnas uttryck har betydelse för om seminariedialogen blir en resurs för deltagarnas möjligheter att lära med varandra Läs mer…

Retoriske figurer og stil som argumentation

Postades denFörfattareMarie LundLämna en kommentar

Selv om figurteorien har haft en fremtrædende plads i visse perioder af retorikkens historie, har den i de senere års retoriske kritik ikke haft stor bevågenhed som selvstændigt teoretisk område. Mens interessen for metaforer og enkelte andre figurer har blomstret inden for for eksempel litteraturteori, har retorisk kritik siden nyretorikken anset stil og retoriske figurer for at være underordnet argumentationen. Artiklen præsenterer en nyere retorisk teori, der behandler retoriske figurer som argumentation og samtidig giver dem et selvstændigt fokus. Denne retoriske teori ­sættes i dialog med moderne metaforteori, som den på væsentlige punkter er parallel med. De analytiske perspektiver udfoldes i en læsning af en debat mellem rapperen Niarn og forfatteren Hanne-Vibeke Holst Läs mer…

Den intentionelle stemme

Postades denFörfattareJette Barnholdt HansenLämna en kommentar

– Tale og taleundervisning i et retorisk perspektiv. Der er i øjeblikket stort fokus på stemmen. Den beskrives, analyseres og fortolkes flittigt inden for mange fagområder både i betydningen af fysiologisk objekt, auditivt fænomen, musikalsk instrument og psykologisk udtryksmiddel. Markedet for stemme­behandling er derfor også vanskeligt at overskue både for brugeren og for den udøvende talelærer. ­Denne artikel diskuterer taleundervisning ud fra et retorisk perspektiv og forsøger at indkredse krav, som ­intentionel kommunikation stiller til stemmebrug. I sidste halvdel af artiklen fokuseres der på stemmen som et aspekt af formidling. Der plæderes for, at retorikere i højere grad inddrager deres viden om stemmen i kritik af mundtlige talehandlinger, fordi detaljeret analyse af talefunktioner kan være med til at afdække en tales persuasive potentiale. Fokus på stemmen får desuden kritikeren til at imødekomme mundtlighedens performative ontologi. Läs mer…

Fortolkende retorisk sanntidskritikk

Postades denFörfattareOlav VaagenLämna en kommentar

– Studie av en brevskrivers retoriske arbeidsprosesser. Retorisk kritikk handler gjerne om teksters ­retoriske funksjon innenfor historiske, kulturelle og sosiale kontekster. I foreliggende artikkel er fokus imidlertid flyttet bort fra slutteksten og over på de mange flyktige, kladdepregede og fragmentariske underveistekstene som produseres i løpet av et skrivearbeid, og som til sammen danner sluttekstens ­tilblivelseshistorie. Gjennom ei fortolkende nærlesing av én slik kronologisk ordnet genesetekst søkes det innsikt i retoriske arbeidsprosesser og drivkrefter bak den fortløpende tekstutviklinga. Forsøket på å utvide tekstbegrepet innenfor retorisk kritikk, og dermed kople retorikk opp mot nyere skriveforskning, ledsages av en presentasjon av skriveteoretiske fagtradisjoner som sanntidsorientert skriveforskning er sprunget ut av. Läs mer…

Teaching ancient rhetoric – a practical experiment

Postades denFörfattareMalcolm HeathLämna en kommentar

Malcolm Heath report on an experiment in teaching ancient rhetorical theory to modern under­graduates as a practical technique: that is, the students learned to apply ancient theories of rhetorical argument as tools for identifying and organising the persuasive resources available in hypothetical ­scenarios of the kind used in the ancient exercise of declamation. The results show that the complex rhetorical theory that was developed in later antiquity was not, as has often been thought, an artificial or purely academic construct, but provided powerful resources for teachers and for students Läs mer…

Etos og offentlighed

Postades denFörfattareSigne Pildal HansenLämna en kommentar

Siden avisens og dermed massemediernes gennembrud har fænomenet ’offentlighed’ påkaldt sig både filosofiens og social- og medievidenskabernes opmærksomhed. Det de diskuterer, er spørgsmålet om, hvad der virker i og på offentligheden, og hvordan medierne spiller ind i den sammenhæng. I denne artikel viser Signe Pildal Hansen, hvordan retorikken med etosbegrebet som omdrejningspunkt rummer en parallel til denne offentlighedsproblematik. Sigtet med artiklen er at undersøge, om man med etos som analytisk optik kan få et greb om fænomenet offentlighed – et analytisk greb, der er anvendeligt, når man med en samtidsdiagnose for øje søger at spore tendenser i tidens temaer og smagspræferencer Läs mer…

Sympathy in Rhetorical Persuasion

Postades denFörfattareSari KivistöLämna en kommentar

– Two Eighteenth-Century Finnish Dissertations. In the eighteenth century, sympathy was considered a major force in human society, aesthetics and rhetorical communication. The importance of sympathy was also discussed in two Latin dissertations entitled De sympathia animorum humanorum, which were presented at the Academy of Turku inthe late eighteenth century. The article focuses on these two texts and examineshowthey reflect the contemporary discussion. After a general introduction to the role of sympathy in eighteenth-century thinking and human society, the article concentrates on three important means thought to promote sympathy and persuasion: the speaker’s enthusiasm, plausibility of narration and vivid description. In the texts studied, sympathy represents a single multifaceted concept to describe the required bond between a speaker and his audience and provides the basis for a successful rhetorical persuasion Läs mer…

Klimaendringene og olieindustriens retoriske utfordring

Postades denFörfattareØyvind IhlenLämna en kommentar

FNs klimapanel blir stadig sikrere på at mennesker er skyld i de klimaendringene som finner sted. I flere år har en pekt på oljeindustriens bidrag i denne sammenhengen. Industrien regnes som en av de mest forurensende i verden og har dermed et forklaringsbehov. I denne artikkelen diskuteres det hvordan norske oljeselskap responderer på denne retoriske situasjonen, og hvordan de forsøker å styrke sin legitimitet og sitt omdømme. Artikkelen viser hvordan oljeselskapenes situasjon gir føringer, men også muligheter for selskapene, for eksempel i form av en strategisk definisjon av begrepet bærekraftighet Läs mer…

Filmanmeldelsens retorikk

Postades denFörfattareJan GrueLämna en kommentar

Personlig ethos, institusjonell ethos og persona. Roger Cherry plasserte i sin tid den litterært konstruerte ­persona og det utenomtekstlige ethos som to forbundne, men uavhengige punkter på samme linje. Imidlertid vokser ethos frem fra både personlige og institusjonelle kilder, mens persona må fungere i forhold til en ­sosialt og institusjonelt bestemt sjanger. En analyse av et korpus av norske filmanmeldelser viser at persona under visse forutsetninger er under anmelderens kontroll, mens ethos er langt vanskeligere å kontrollere på grunn av den institusjonelle komponenten. De to begrepene er dermed vanskelige å plassere på samme linje; et sterkere skille mellom personlig og institusjonell ethos er nødvendig Läs mer…

Burkes motiv

Postades denFörfattareTanja Juul ChristiansenLämna en kommentar

Fra tekst til samfund. Motiv er et kernebegreb i Burkes dramatisme. Men hvad er motiv, hvordan finder vi det i teksten, og hvad kan den retoriske kritiker bruge det til? Gennem en dramatistisk analyse af to danske fagforeninger vil vi vise, hvordan Burkes begreb motiv bliver anvendeligt og giver den retoriske kritiker ­mulighed for at bevæge sig fra det tekstnære plan til konteksten og det samfund, teksten indgår i. Dette ­munder ud i en sammenligning med Lars Qortrups samfundsanalyse og en problematisering af den drama­tistiske analyse i en hyperkompleks samtid Läs mer…

”Sørg hellere for en solid tremmeseng”

Postades denFörfattareCharlotte KroløkkeLämna en kommentar

Feministiske udfordringer til retorikken. Feministisk retorisk teori er kendetegnet ved et tværfagligt perspektiv. I denne artikel skitserer vi først tilblivelsen og udviklingen af feministisk retorisk teori – helt konkret forbindelserne til traditionel retorik samt kvinde- og kønsforskning. Indlemmelse og differentiering er nøgle­strategier inden for kvinde- og kønsforskningen, mens transformation er kernen i feministisk retorisk teori. Derefter analyserer vi en aktuel case, nemlig Scandinavian Cryobanks salg af skandinaviske mænds sæd til USA og den marketing der findes på selskabets hjemmeside. Hvorimod kvinde- og kønsforskning udvikler forskellige analyser, placerer feministisk retorisk teori det retoriske i en konkret sammenhæng og fremhæver dens potentiale for forvandling. Läs mer…

Teksten er stjerne

Postades denFörfattareAlan G. GrossLämna en kommentar

Retorikkens plads i studiet af videnskaberne. Artiklen beskriver hvordan retorikken har mindst to roller at spille i studier af videnskab: både som en udfyldning af andre grene af videnskabelige studier og som et supplement til disse.
Som et eksempel på en udfyldende rolle viser Gross hvordan et videnskabeligt begreb kan beriges gennem en retorisk analyse af en typisk kontrovers: Her gælder det den navnkundige sociolog Robert K. Mertons begreb om den kollegiale konkurrence i det videnskabelige samfund, som det manifesteres i prioritetsstrider. Begrebet uddybes ved en retorisk analyse af Newton-Leibniz debatten om opdagelsen af differential- og integralregning som matematisk analyse (”calculus”).
Som et eksempel på retorikkens supplerende rolle viser Gross at man ikke kan tage fat på problemstillingen med inkommensurable paradigmer – som først blev fremsat af Thomas S. Kuhn – uden at ty til retorisk analyse. I dette tilfælde tjener retorisk analyse både som en nødvendig teoretisk ramme og som en nødvendig bestanddel indenfor denne ramme. De to eksempler skal kraftigt antyde at et studie af videnskabelige værker som udelader retorikken vil være alvorligt mangelfulde Läs mer…