Spelets retorik

Projektpresentation. TV- och datorspel är ett allt viktigare kulturellt medium. Spelen ger ofta mer än förströelse. De utgör också en arena för social samvaro, för meningsutbyte och för skapande av doxa. Därför är de ett viktigt område för retoriska studier. Särskilt intressanta finner vi emellertid spel som har utvecklats i opinionsbildande syfte. Det är som vi ska visa ett växande fenomen som är relativt obeforskat. Södertörns högskola initierar nu ett internationellt forsknings- och samverkansprojekt på temat Spelretorik. I denna artikel vill vi föreslå några forskningsansatser som vi finner särskilt angelägna, och som alla på olika vis ställer spelmediets specifika retoriska möjligheter i centrum. Vi presenterar också en preliminär kategorisering av olika påverkansfunktioner i spel som vi menar kan vidareutvecklas till att fungera som ett basalt analysraster Läs mer…

Topisk reproduksjon. Tre pressemeldinger om funksjonshemming

Artikkelen er en casestudie av pressemeldinger fra tre norske aktører i statlig og sivil sektor i forbindelse med forslag til ny diskriminerings- og tilgjengelighetslov: Barne- og likestillingsdepartementet (BLD), Funksjonshemmedes Fellesorganisasjon (FFO) og Norges Handikapforbund (NHF). Analysen fokuserer på delte topoi som indikator på delt doxa og underliggende konsensus. De to organisasjonene i sivil sektor benytter i stor grad de samme topoi som den statlige aktøren, men differensierer seg ved å benytte den personlige stemme som fortolkningsramme. De etablerer dermed autonome retoriske posisjoner uten å måtte produsere store mengder tekst, men endrer heller ikke premissene for den videre debatten i vesentlig grad Läs mer…

Retorisk handlekraft hviler på tillid

Tillid er et underbelyst begreb i retorisk teori til trods for, at indbyrdes tillid faktisk er en forudsætning for retorik. I denne artikel ses på forholdet mellem tillid og retorisk handle­kraft, og det fremføres, at retorisk handle­kraft tilskrives i tillid til andre, selvet og sam­fundets institutioner. I tillids­kriser er de retoriske udfordringer derfor også betydelige. Når tilliden ­svigter, beskytter vi os selv snarere end at komme hinanden i møde, og det påvirker de retoriske ytringers udformning, mening og kraft til at ­virke Läs mer…

Monstervisan i retorisk och historisk belysning

Ett missfoster har rest sig ur graven för att förkunna, ett sto har fött människobarn med hästhovar, en man har förvandlats till hund … Det är några exempel på utgångspunkterna i en genre skillingtryck från 1600-talet och 1700-talets början. Sällsamma missbildningar och metamorfoser görs i monstervisorna till offentliga angelägenheter, till speglar av sam hällets tillstånd och individens tygellöshet som förorsakat detta tillstånd. Denna koppling mellan samhälle och individ gör monstervisorna intressanta för en retorisk analys. I ­historievetenskapliga analyser har liknande material använts för att belysa vidare företeelser som svunna tiders syn på abnormitet, estetik och genus. En retorisk analys kan emellertid få monster visan att framträda i sin egen rätt, eftersom en sådan analys innebär en närläsning som sätter visans utformning och processinriktade interaktion med mottagaren i brännpunkt. I föreliggande artikel visar jag hur dessa till synes bisarra visor fungerar som en form av epideiktisk retorik Läs mer…

Retorisk eksklusion

Et retorisk fællesskab er et fællesskab som fremstår, forestilles og udvikles i retoriske ­tekster. Disse tekster afslører således hvem der er inkluderet i fællesskabet, og hvem der er ekskluderet. Hvor flere teoretikere har beskæftiget sig med retoriske fællesskabers manglende inklusion, har der været mindre fokus på, hvordan man udstødes fra et retorisk fællesskab. I denne artikel analyseres mediedækningen af en fest, der endte i hærværk i Hyskenstræde i det indre København i maj 2009, og heraf udleder forfatterne tre forskellige retoriske eksklusionstrategier, der fravrister hærværksudøverne mulighederne for at udøve retorisk agency. Forfatterne argumenter for, at der herved skabes et misvisende billede af begiven heden, idet festen bør ses som en fortættet folkelig diskurs, som retoriske handlinger udført af en modoffentlighed. Fremfor at ekskludere afvigende og afstandstagende retoriske handlinger fra det retoriske fællesskab, vil det være mere hensigtsmæssigt at inkludere disse som retoriske – uaf hængig af om man i øvrigt finder dem acceptable. Ar­tiklens kritik tager således afsæt et andet sted end retorisk kritik oftest gør, idet dens mål ikke er at vurdere, hvorvidt handlingerne var hensigtsmæssige, men alene argumentere for, at det var retoriske handlinger med motiv og formål Läs mer…