Start » Rhetorica Scandinavica » Rhetorica Scandinavica Essäer » Rhetorica Scandinavica Konferencerapporter » RSA Biennial 2010

RSA Biennial 2010

av Esben Bjerggaard Nielsen

Konferencerapport

Konferencerapport fra Rhetoric Society of Americas 14th Biennial ­Conference 28.-31. maj, 2010 i Minneapolis, USA.

Bibliografisk

Esben Bjerggaard Nielsen er ph.d.-studerende ved Retorik på Aarhus Universitet.

Rhetorica Scandinavica 54 (2010), s 73-76.

Annonce

Rapporten

Minnesota forbindes ofte med sne og kulde, men modsat stereotype forestillinger bød alle fire dage i Minneapolis på højt solskin og tempera­turer over 30°. Konferencens hovedtema var Rhetoric: Concord and ­Controversy. Det var et bredt tema, der affødte et væld af oplæg. I løbet af de fire dage blev over ét tusinde papers præsenteret, fordelt på over 250 paneler, der emnemæssigt dækkede næsten alle afskygninger af retorik.
Fredagens program begyndte med en række paneler, efterfulgt af velkomst, åbningsforelæsning ved Sharon Crowley fra Arizona State University og derefter gallareception. David Zarefskys velkomsttale handlede hovedsageligt om Michael Leff, der indtil sin pludselige død i februar 2010 var præsident for RSA og hoved­arrangør af denne konference. Zarefsky, der selv tidligere har været præsident for RSA, har indvilget i at påtage sig hvervet endnu en gang. Han slog dog fast, at dette stadig var Michael Leffs konference, afholdt i hans ånd. Efter Zarefskys velkomst holdt Crowley sin forelæsning med titlen ”What Shall We Do with the White ­People?” Med udgangspunkt i urolighederne forbundet med optagelsen af sorte studerende på ellers ”hvide” universiteter i 1960’erne var forelæsningen en analyse af de magtforhold, som stadig gør sig gældende i amerikanske diskurser om race og raceforhold. Konklusionen var, at ikke engang velmenende hvide mennesker kunne undse sig fra at gøre brug af diskurser om ”white supremacy”, et udtryk Crowley brugte i stedet for ordet racisme.
Selvom det store udbud af paneler gjorde fravalg et nødvendigt onde, sikrede det også en masse gode oplæg. Fra lørdagens program kan man fremhæve Aaron Little fra San Diego State University, der som en del af panelet ”Space” præsenterede et paper med titlen ”Identification and Division Manipulated by the Physicality of Space”. Little analyserede selve rummet omkring den israelske sikkerhedsmur ved Gaza og påviste i sin korte præsentation, hvordan magtforhold cementeredes af muren og grænselandet på begge sider. Udover denne rumlige retorik, som ligger i muren selv, analyserede Little også både israelske og palæstinensiske subversive behandlinger af muren. Graffiti på begge sider af muren havde overraskende ens motiver i form af påmalede ”huller” i muren med grønne græsmarker og legende børn på den anden side. Man har før set retoriske analyser af rumlige objekter og monumenter som for eksempel Vietnam Memorial i Washington DC. Littles analyse var dog anderledes, for sikkerhedsmuren er ikke et mindesmærke eller monument, men en fysisk manifestation af en adskillelsens retorik. Denne retorik fokuserede Little på i sit oplæg. Hans billedmateriale illustrerede, hvordan anonyme retorer undergraver murens magtdiskurs om segregation, når de ændrer dens udseende og skaber et alternativt, fiktivt og frem for alt frit rum.
Lørdagens program bød om eftermiddagen også på et udvalg af ”supersessions”, som alle udforskede forskellige temaer og spørgsmål til det retoriske felt. Ved ses­sionen ”Rethinking Modernity and Modernism for Rhetorical Studies” kan Joshua Gunns præsentation fremhæves. En hovedpointe var, at ud fra den modernisme man vælger, får man den postmodernisme man fortjener. Med dette udgangspunkt igangsatte Gunn et sandt bombardement af postmoderne samplingteknikker. Han vævede sine teoretiske udfoldelser sammen med referencer til den amerikanske sangskat, filmen Ghost Busters og nekrofili. Gunns egen fremtræden – eller rettere kostume: fin jakke og skjorte kombineret med slidte shorts, mønstrede sokker og gummisko – kom til at virke som en visuel metafor for hans indholdsmæssige samplinger. Det blev således et oplæg der bød på lige dele komplekse teoretiske iagt­tagelser og klar underholdningsværdi.
Konferencens sidste dag bar præg af paneler funderet i konferencens hovedtema om ”Concord and Controversy”. I panelet ”Representing Controversy in Media and Popular Culture” gav alle panelister forskellige bud på, hvordan retorikere kan arbejde med kontroverser. Peter Cramer fra Simon Frasier University viste, hvordan amerikanske avisoverskrifter ofte indeholder naturkatastrofe-metaforer for at signalere kontrovers. Kendall Philips fra Syracuse University tog udgangspunkt i trylle­kunstneren Harry Houdinis kamp imod spåkoner og sandsigersker i en række højt profilerede retssager og senatshøringer i 1920’erne. Begge papers var interessante, men det var det efterfølgende paper af Jean Goodwin, der for alvor skilte sig ud og for mig blev konferencens højdepunkt. I oplæget, der havde titlen ”’Scientific Consensus’ in the Public Reception of the IPCC Reports”, talte Goodwin både om enighed og kontrovers. Hun stillede skarpt på det videnskabelige miljøs retorik omkring den første IPCC rapport fra 1990 og offentlighedens modtagelse af den. Ifølge Good­win kan man spore oprindelsespunktet til den nuværende debat om viden­skaben bag menneskeskabt global opvarmning til forskernes retorik i 1990. De fastholdt aggressivt, at der var komplet konsensus omkring rapportens påstande om menneskets rolle i klimaforandringer. Dette gav imidlertid bagslag og endte i mistænkeliggørelse af videnskaben samt en 20 år lang debat, som har lammet den politiske handlekraft overfor global opvarmning. Ud af påstande om konsensus kom således kontrovers. De to termer er ikke nødvendigvis dikotomier, men er tættere forbundet end vi ofte først antager. Goodwins oplæg var derfor en passende tematisk afrunding af de fire dage i Minneapolis.
Lørdag aften var der en mindehøjtidelighed for med titlen Open Mike. Dette lille ordspil viste sig at være meget passende, da arrangementet hyldede Mike Leffs livsglæde. Stemningen var derfor ment som festlig i stedet for sørgmodig. Der var da også både levende musik, flere forskellige buffeter og en velassorteret bar. I løbet af receptionen benyttede flere sig af muligheden for at gribe mikrofonen og tale kort om Leff. Ud fra de mange anekdoter står det klart, at han ikke blot efterlader sig et imponerende teoretisk korpus, men også mange nære venner og kolleger både i RSA-sammenhæng og i det internationale retorikmiljø.

Et nyt tiltag på RSA-konferencen 2010 var en International Scholars Dinner lørdag aften. Aftenens vært var Kendall Philips fra Syracuse University, der sponserede middagen i fællesskab med RSA. Formålet med middagen var dels at arrangere et uformelt møde imellem retorikere fra hele verden, men også at skabe tættere forbindelser imellem RSA og andre nationale retorikselskaber og forskningsmiljøer. I middagen deltog forskere fra blandt andre USA, Israel, Taiwan, Kina og Canada. Fra Danmark deltog Constance Kampf, Ushma Chauhan Jacobsen, Iris Rittenhofer, Marie Lund Klujeff og Esben Bjerggaard Nielsen fra Aarhus Univeristet, Tanja Christiansen og Sine Just fra Copenhagen Business School, samt Kristine Marie Berg og Jette Barnholdt fra Københavns Universitet. Danmark var det eneste skandinaviske land repræsenteret ved middagen. En række forslag til, hvordan RSA i frem­tiden kan forbedre det internationale samarbejde, blev diskuteret under middagen:
·    Oprettelsen af en komité af internationale retorikere, der allerede har kontakt med RSA, som skal udvikle idéer til fremtidige samarbejder
·    At gøre det nemmere for internationale retorikere at publicere i RSAs publikationer (herunder Rhetoric Society Quarterly)
·    At lave arrangementer for og med internationale retorikere ved RSAs forskellige arrangementer og konferencer
·    At RSA overvejer i samarbejde med andre retorikselskaber at arrangere konferencer eller lignende udenfor Amerika (for eksempel i Europa)

De forskellige forslag vil blive fremlagt RSAs bestyrelse. Det kan dog allerede her nævnes, at RSA har planer om en international konference i London i foråret 2013, hvor formålet blandt andet er at undersøge muligheder for udvidelse eller ændringer, der vil gøre RSA til en mere international organisation.
Efter søndagens paneler afholdtes også et PhD Business Meeting med efterfølgende reception. Første halvdel af arrangementet var en række informative oplæg om, hvordan man effektivt søger et job i den amerikanske universitetsverden efter endt ph.d.-forløb. Den efterfølgende reception var en måde for ph.d.-studerende at mødes og udbygge deres netværk.

RSAs pris for bedste bog gik i år til Erik Doxtrader for bogen With Faith in the Works of Words (Michigan State University Press). Charles Kneuper Prisen for bedste RSQ-artikel i henholdsvis 2008 og 2009 gik til James Fredals for artiklen ”Why Shouldn’t the Sophists Charge Fees?” (38:3, Spring 2008, pp. 148-170) og Brian Cable for artiklen ”Distance as Ultimate Motive: A Dialectical Interpretation of A Rhetoric of Motives” (39:3, Summer 2009, pp. 213-239). George E. Yoos Prisen blev tildelt Michael Leff posthumt. Sarah Overbaum Hallenbeck fik prisen for bedste afhandling. Hendes afhandling havde titlen ”Writing the Bicycle: Women, Rhetoric, and Technology in Late Nineteenth Century America”. Derudover blev Carolyn R. ­Miller, James J. Murphy, Barbara Warnick og George Edward Yoos alle tildelt titlen Fellow of the Rhetoric Society of America.

Næste ordinære konference afholdes i Philadelphia i maj 2012, men allerede i 2011 inviterer Rhetoric Society of America til Biennial Institute, som denne gang vil finde sted fra den 19.-26. juni på University of Colorado, Boulder. Informationer kan ­findes på RSAs hjemmeside (http://associationdatabase.com.aws/RSA/pt/sp/ home_page).

Latest posts by Esben Bjerggaard Nielsen (see all)

You may also like

Kommentera

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. OK Læs mere