sedan 1997
Det siges at enhver har ret til sine egne holdninger, men at ingen har ret til sine egne fakta. Derfor dækker Venstre også gerne ryggen med Beskæftigelsesministeriets tal. Dén rygdækning er imidlertid ikke uden huller. Läs mer…
Kan det nu passe? Det spørgsmål har Thomas Buch-Andersen stillet sig selv igen og igen når politikere og debattører kæmper med fakta og alle værdierne på sandhedsbarometret for at vinde vores tilslutning. Det er også det spørgsmål som i sin tid skabte faktatjek-fænomenet Detektor. Brugen af tal og eksperter i den offentlige debat er tilsyneladende kommet for at blive, og selv om faktatjek ikke kan stå alene, så kan vi ifølge Thomas Buch-Andersen stadig blive meget bedre til at spørge os selv: Kan det nu passe? Läs mer…
I 1996 stod USA’s daværende nationalbankdirektør, Alan Greenspan, på talerstolen i Washington D.C. for at modtage en fornem hæder for sin varetagelse af embedet. Han benyttede lejligheden til at legitimere sit og nationalbankens virke, formidle sit syn på økonomien som den dystre videnskab og advare mod ’irrational overstadighed’. Dermed introducerede Greenspan ikke bare et begreb der havde konkret effekt i samtiden og kom til at stå centralt i hans eftermæle; han skabte også en ny økonomisk virkelighed. Läs mer…
Distinktionen mellem sex og gender ændrede grundlæggende vores opfattelse af det menneskelige køn. Og pendulet mellem de to har svinget frem og tilbage gennem halvfjerds års kønsdebat. Men giver distinktionen stadig mening – eller er vi i dag måske bedre tjent med tvetydigheden i det danske ord køn? Läs mer…
Forskningsformidling er public service, og mediernes dækning af forskningen har betydning for den demokratiske dialog om forskning. Men hvad sker der faktisk når man sætter en journalist og en forsker sammen for at skrive en artikel der lever op til redaktørens nyhedskriterier? Det har Charlotte Wien undersøgt. Läs mer…
Tv-dueller, vælgerundersøgelser, fundraising og dyneløfteri. I dag kaster de danske medier og kommentatorer gerne både konfetti og smuds på toppolitikere – og partierne designer lige så gerne deres politik efter den største vælgergunst og de fleste støttekroner. Har det noget på sig når folk påstår at dansk politik i disse år er på vej mod amerikanske tilstande? Läs mer…
Vores danske humor afspejler vores danske værdier: Med janteloven og ytringsfriheden i ryggen underdriver vi os selv, kritiserer andre og nedgør samfundet Läs mer…
Ved talen til Søværnets Officersskole i 2003 overraskede Anders Fogh Rasmussen alle med en usædvanlig skarp kritik af den danske samarbejdspolitik under besættelsen. Men statsministerens hårde kritik rettede sig ikke alene mod historiebøgernes dårlige samvittighed. Kritikken tilskyndede også befolkningen til at udbedre fortidens synder med en beslutsom invasion af Irak. Läs mer…
Det personlige er politisk, lød det i 60’erne og 70’erne. Men hvorfor og hvordan gør folk deres personlige seksualitet, religion eller hudfarve politisk? Særligt amerikanske retorikere får i disse år øjnene op for hvordan vores udseende og væremåde både skaber vores muligheder og uligheder Läs mer…
Politikeren skal indgyde håb og mod hos sine partifæller. Statsministeren skal indvie befolkningen i rigets tilstand. Professoren skal gøre kompliceret stof vedkommende. Men alle ønsker de sig et publikum med ørerne på stilke – og det lykkes dem ved at spille på de vante fjendebilleder og de forvaskede talemåder. Läs mer…
Få har som christianitterne arbejdet for at skabe sig en identitet der er tilstrækkelig særegen til at være beundringsværdig og tilstrækkelig inkluderende til at være bevaringsværdig. Läs mer…
Hvert år ved vintertide kalder dronningen Danmark til samling i sin nytårstale. Som ingen anden tale er nytårstalen spækket med symbolik, ægte rigsdansk og opdragende ord til danskerne. Men den egentlige taleskriver bag talen står stadig hen i det dunkle Läs mer…