Øjets frygt og ærefrygt

Om Helenas pris og modviljen mod retorik og visuelle appeller. Fra begyndelsen er retorikken blevet anklaget for at være en lære om effektiv og uredelig manipulation. Især har appeller til følelserne og sanserne været kritiseret, og da særlig appeller til øjet. Gennem historien er visuel retorik blevet betragtet som specielt ­problematisk, fordi den opfattes som stærkere og mere manipulatorisk end andre retoriske appeller. I denne artikel redegør Kjeldsen for ligheder i kritikken mod retorik og visuel kommunikation. Han beskriver dikotomier som gennem tiden har forbundet både verbal og visuel retorik med emotionelle appeller, over­fladisk æstetisk form, ubevidst påvirkning, magtesløs modtager og magtfuld ytring. Artiklen viser, hvordan sådanne dikotomier, og (over)troen på veltalenhedens og det visuelles magt, allerede findes i Gorgias’ Helenas pris – lovtalen som rummer de første kendte teoretiseringer over veltalenhedens og det visuelles magt Läs mer…

11. septembers visuelle retorik

Pressefotografierne fra New York 11. september 2001 var grufulde, skræmmende og æstetisk overvældende. De rekonstruerede et amerikansk fællesskab og skabte en national identifikation som den enkelte amerikaner vanskeligt kunne undgå. Billederne var produkt af en konkret retorisk situation, men skabte samtidig nye retoriske situationer. Med deres allestedsnærværende, fællesskabssamlende retorik var billederne med til at muliggøre USAs efterfølgende krigshandlinger. I Skandinavien derimod, dominerede billedernes æstetiske kvaliteter og placerede os som tilskuere til en dramatisk fortælling Läs mer…

Den gemenskapande döden

Från sorg, maktlöshet och handlingsförlamning till kraft, vilja och aktivitet. Att klara den förflyttningen var den retoriska uppgiften som tvingades på amerikanerna efter 11 september 2001. En bild kom mer än något att stå i centrum för uppgiften – en bild av döden som blev en symbol för livet. Jens E. Kjeldsen beskriver här hur retoriken formade sig – och diskuterar om den hade samma effekt utanfor USA Läs mer…

Skandinavisk retorikvidenskab

I skandinavien synes debatter og diskussioner om retorikken som videnskab og fag at være påfaldende få, mener Jens Elmelund Kjeldsen. Med udgangspunkt i de to danske retorikprofessorer Jørgen Fafner og Christian Kocks afgrænsninger af retorikken, tager han her fat på denne diskussion Läs mer…

Visuel politisk epideiktik

I undersøgelsen af megen visuel politisk retorik synes den traditionelle lære om politisk rådgivende (deliberativ) retorik ofte ikke at strække til som analyseredskab. I denne artikel argumenterer Jens E. Kjeldsen for at retorikken i mange visuelt og æstetisk dominerede politiske ytringer i stedet med fordel kan forstås gennem den retoriske lære om påpegende (epideiktisk) retorik Läs mer…

Tænkning som argumentation

Moderne psykologi har noget at lære af retorikken fastslår socialpsykologen Michael Billig. Han afviser den ­kognitive psykologis billede af det tænkende menneske som en tankeløs regelfølger og informationsorganisator. I stedet fremhæver han det retoriske billede af menneskelig tænkning som dynamisk og social. I retorikken er det tænkende ­menneske ikke en opgaveløser, men en argumenterende debattør. Oversat og med introduktion af Jens. E. Kjeldsen Läs mer…